2.1.1. Kan min maskine bruges til Linux?

Før du tænker på at installere, er det meget klogt, at du undersøger, om din hardware er understøttet i Linux. Du kan f.eks. i Windows bruge lidt tid under dit "kontrolpanel"/"system" og skrive ned, hvilke typer hardware enheder du har på systemet og hvilke adresser, der bruges til netkort, grafikkort, lydkort og andet. Har du dette klar, bliver det nemmere at komme igennem installationen.

Generelt er det de helt nye grafikkort, som kan være et problem, og nogle laptops ligeså - men ellers kan langt de fleste maskiner køre Linux.

• http://cdb.suse.de/cdb/english/ - SuSE hardware kompatibilitets database (kan i langt de fleste tilfælde også dække Red Hat).

• http://www.redhat.com/corp/support/hardware/index.html/ - Red Hat hardware kompatibilitets database.

• http://www.xfree86.org - Oversigt over, hvilke grafikkort der er understøttet af grafik til Linux.

• http://lhd.datapower.com/ - Database med hardware, der virker med Linux.

• http://www.cs.utexas.edu/users/kharker/linux-laptop/ og http://www.linux.org/hardware/laptop.html/ - Skal du installere Linux på bærbar PC, så se altid disse steder.

2.1.2. Gør din PC klar og lav backup

Hvis du starter med en Windows 95/98 maskine og skal have Linux installeret på den samme harddisk som Windows, skal du have delt harddisken op i to dele - en til hvert sit styresystem. Har du en anden harddisk, som kan bruges til at lægge Linux ind på - f.eks. en gammel 800 MB disk, så gør dette, for det er en del nemmere.

I Windows er det klogt at køre en fejlsøgning på disken og derefter en defragmentering. Dette finder du under egenskaber for disken under "Denne computer" (Windows på dansk). Evt. kan du skanne efter dårlige sektorer under DOS med ScanDisk. Finder du fejl på disken nu, er det måske tegn på, at du hellere bør købe en ny harddisk til Linux.

Før du går videre, vil det være en god ide at udskrive alle system oplysninger om computeren for at lette installation og evt. fejlfinding. Dette gøres ved at gå ind i "Denne computer" og derefter trykke på Kontrolpanel. Dobbeltklik på System og vælg fanebladet "Enhedshåndtering". I bunden af vinduet vælges udskriv. Det kan anbefales at udskrive samtlige systemoplysninger.

Det er nu, du bør tage en backup af de vigtige data på din disk. Det bør ikke gå galt, hvis du læser videre og går forsigtigt frem. Fik vi nævnt, at du bør tage backup ? :-)

2.1.3. Hvad skal der ske

Kort fortalt: Før du installerer Linux, skal der være en partition til rådighed, der er stor nok til at rumme det hele (samt en swappartition). Hvor stor er et spørgsmål om, hvad du vil tage med i installationen - se de følgende afsnit. I løbet af Linux installationen vil der blive lejlighed til at repartitionere så meget, du har behov, for inden for den plads, der nu er blevet til rådighed.

DOS/Windows (i det følgende kaldet DOS) har programmet fdisk.exe. Linux har programmerne fdisk og disk-druid. Alle programmerne er tilfredsstillende beskrevet i deres respektive dokumentationer.

Hvis du har Windows installeret, og ønsker at bevare det, efter at Linux er blevet installeret, så kan du først køre fdisk.exe i en DOS skal (ikke DOS vindue) til at skaffe pladsen på harddisken, som Linux skal bruge, og derefter bruge et af de to Linux programmer i løbet at installationsfasen. Det skyldes, at DOS har en tendens til at tage magten over hele maskinen. Hvis du derfor ved hjælp af fdisk.exe først skaber den plads som Linux skal have, går det uden problemer, da Linux udmærket kan eksistere sammen med andre styresystemer.

Fips er et DOS-program, som leveres sammen med distributionen, og som kan formindske en bestående (DOS) partition, så der kan blive plads til Linux. På Red Hat CDROM'er findes det i kataloget dosutils. Før Fips køres, skal partitionen være defragmenteret, og før defragmentering skal systemfiler markeres, så de kan flyttes rundt på harddisken. Hvis Windows9x er installeret, skal du bruge dens defragmenteringsprogram og ikke et, der ellers kan køre under DOS uden Windows (defrag eller Norton's speeddisk).

Selvom vi gennemgår brugen af Fips, skal vi indrømme, at et program som Partition Magic er langt bedre, og det kan downloades fra Internet. Det er gratis i en prøveperiode.

Hvis du har disketter og/eller CDROM, så du til enhver tid kan geninstallere dine DOS programmer, kan du slette alt på disken og genopbygge alt på en ren disk. Først DOS programmerne og derefter Linux.

Det kan også være fristende at gå den lettere vej, nemlig at reservere en hel harddisk til Linux, så du i en overgangstid kan veksle mellem en DOS disk og en Linux disk.

Skulle det i løbet af anstrengelserne blive nødvendigt at fjerne en mislykket Linux installation fra harddisken og begynde forfra med DOS, vil du få brug for at have en DOS boot diskette, som blandt andet skal indeholde DOS fdisk.exe. Fdisk kan køre med en (udokumenteret) option fdisk /mbr, som kan fjerne de registreringer, Linux måtte have lagt i diskens master boot record (det vil vi minde dig om et par gange).

2.1.4. Opdele en DOS/Windows harddisk til Linux

Harddisken skal nu deles mellem Linux og Windows. Dette gøres ved, at du indsætter din Linux CDROM og finder DOS-programmet fips.exe, som du skal starte under DOS - IKKE under Windows eller OS/2. Læs i øvrigt dokumentationen til Fips! Har du to versioner af fips.exe, så brug den nyeste (fips20).

Programmet fips vil vise dig, at du har en partition med Windows (det er det mest normale). Tryk return for at komme til næste skærmbillede. Lav gerne en backup til en formatteret diskette ved at trykke y (for yes) to gange.

Nu vil Fips fortælle, at den foreslår at dele disken i to partitioner, så du skal nu til at vurdere, hvor meget plads du vil bruge på hver af de to partitioner. Brug venstre og højre pil til at ændre fordelingen, hvor Old partition er størrelsen på din Windows partition. Husk, at du bør lave noget fri plads til udvidelse af Windows programmer, selvom du nok senere hen vil mene, at du hellere vil have pladsen under Linux. Det er dit valg. Tryk derefter c for continue, og derefter genstartes maskinen med mindre plads under Windows. Din ekstra DOS partition skal senere slettes for at give plads til mindst en Linux partition og en Linux swappartition.

Vi kan lige nævne, at hvis du har en Windows 95 installeret, som er fra før 1996 (final beta release), så er der set problemer (for Windows 95), hvis Linux installeres på "extended partitions". Problemet eksisterer ikke med officielt releasede Windows versioner - det er kun final beta og tidligere, der har problemer.

2.2.1. Nyheder i Red Hat 6.1

I modsætning til Red Hat 6.0 er der nu mulighed for grafiske installationsmenuer. Det svarer til hvad Caldera OpenLinux 2.2 har, men meget bedre udført.

Linux 2.2.12 kernen er med. Der er en væsentlig forbedring i performance for SMP maskiner (fler-processor systemer), og der er bedre understøttelse for RAID (diskmirror systemer). Der er bedre udnyttelse af Pentium I, II og III og tilsvarende for AMD og Cyrix processorer.

Ligesom i Red Hat 6.0 er de professionelle grafiske brugergrænseflader GNOME (se http://www.gnome.org) og KDE (se http://www.kde.org) begge med. KDE er nået til version 1.1.2. Det er mere krævende systemer, men fuldt på højde med f.eks. Windows (faktisk bedre).

Der er nu væsentlig bedre interface til "Select individual packages", dvs. at du selv styrer, hvilke programmer du vil have installeret. Normalt vælger du kun kategorier af programmer.

X-grafik systemet er opdateret til version 3.3.5, bl.a. RIVA TNT, Riva TNT2, RIVA 128 og Permedia 2 er nu understøttet.

Nu kan du også installere via HTTP. (Installation over netværk via NFS, ftp og SMB er også understøttet).

Der er lavet lidt nye scripts til at starte f.eks. webserver og NFS op under boot sekvensen. Dog ligesom i Red Hat 6.0 vil man med et grønt "OK" se, at hver funktion er startet op uden problemer eller med rødt "Failed" se, at den service ikke kunne startes. Meget nyttigt!

2.2.2. Hardwarekrav

Red Hat Linux 6.1 til PC stiller følgende hardwarekrav:

• en Intel 32-bit CPU (80386 eller senere). Intel-kompatible typer af andet fabrikat, f.eks. AMD K6 eller K7 kan også sagtens bruges.

• mindst 8 MB RAM, meget gerne 16 MB eller mere. For GNOME og KDE kan anbefales 32 MB RAM eller mere.

• systembus af typen PCI, ISA, EISA eller VLB.

• minimum 100 MB ledig plads på harddisken. En typisk installation bruger omkring 500 MB, men du kan sagtens bruge mere plads. På den maskine vi arbejder ved lige nu, bruges der knap 600 MB på selve systemet, dokumentation og programmer. Ud over plads til selve systemet skal der naturligvis også være plads til rådighed for brugerne til deres private filer af forskellig slags.

2.2.3. Installation fra CDROM

I denne gennemgang af installationen vil vi gå ud fra, at der installeres fra et lokalt CDROM-drev. Der er som nævnt nedenfor andre måder at gøre det på, men denne metode er både simpel og tilgængelig på langt de fleste moderne PC'ere.

Hvis din maskine er af ny dato, kan den boote direkte fra CDROM'en. Du skal så ind og vælge CDROM-drevet som første boot-drev i BIOS- opsætningen. Ved samme lejlighed kan du i øvrigt slå en eventuel virus-beskyttelse fra. Den forhindrer skrivning i boot-sektoren og er en udmærket sikkerhedsforanstaltning i det daglige, men hvis vi skal installere LILO (se nedenfor), er vi faktisk nødt til at have lov til dette. Skal du opgradere så er det uhyre nemt i grafisk mode - du vælger tastatur og enkelte andre ting, og så kører det. Vi ser dog her på installation.

Hvis du ikke kan boote fra CDROM-drevet, må du i stedet bruge en bootdiskette. Den kan laves i DOS ud fra programmet RAWRITE.EXE (der sikkert ligger under /DOSUTILS på din CDROM) og filen boot.img (der ligger under /images).

Image-filen overføres til disketten ved hjælp af DOS-programmet RAWRITE.EXE, der også ligger på CDROM'en i /dosutils. Læs RAWRITE3.DOC for nærmere detaljer.

Som eksempel på fremstilling af en bootdiskette fra en DOS-prompt med CDROM-drevet E:. Diskettedrevbogstavet er A:. Disketten formatteres, så alle data på den er slettet

C:\WINDOWS\> format A: /u

C:\WINDOWS\> E:\DOSUTILS\RAWRITE -f E:\images\BOOT.IMG -d a

2.2.4. Kendte fejl i Red Hat 6.1

Den oprindelige Red Hat 6.1 havde flere fejl eller uhensigsmæssigheder, som kan ses på http://www.redhat.com/corp/support/errata. Pakkerne kan findes på ftp://updates.redhat.com/6.1/i386/. Bl.a. bør du opdatere følgende pakker:

• ppp-2.3.10-3.i386.rpm - For at du kan få dialup til Internet til at virke.

• initscripts-4.70-1.i386.rpm - En del fejl i de basale opstarts-skriptfiler (tag ikke ældre versioner end denne).

• timetool-2.7.1-1.noarch.rpm - Der var fejl i den originale pakke, der bruges til at sætte tiden i computeren.

• For at du kan få kppp til at virke, så erstat indholdet af /etc/pam.d/kppp med dette (det er dog en svækkelse af sikkerheden på din maskine).

  #%PAM-1.0 auth sufficient /lib/security/pam_permit.so session optional /lib/security/pam_xauth.so account required /lib/security/pam_permit.so

• For at du kan få din printer til at virke, skal du tilføje følgende linie til /etc/conf.modules:

  alias parport_lowlevel parport_pc

2.3.1. Nyheder i version 6.3

Den største nyhed i SuSE 6.3 er klart at du kun kan installere via grafiske menuer. I forhold til 6.2 er det klart nemmere. For begynderen er SuSE 6.3 rigtig god, men for den erfarne Linux bruger er det klart et tilbageskridt, idet man kun har få valgmuligheder.

SuSE Linux 6.3 baserer sig på version 2.2.13 af Linuxkernen, hvor SuSE Linux 6.2 benyttede 2.2.10.

Både KDE og GNOME (begge meget succesrige grafiske brugergrænseflader) er nu standard i SuSE. SuSE er klart den Linux distribution, som har mest support og integration med KDE, hvor Red Hat tilsvarende har det med GNOME.

Som i Red Hat 6.1 er der nu også profiler, dvs. at man kan vælge, at maskinen skal installeres til et givet formål. Installation er lige så nem som Red Hat og er meget fleksibel.

Der er en ny udgave af X-serveren, XFree86 version 3.3.4. Denne udgave drejer sig først og fremmest om understøttelse af en del nye grafikkort, såsom S3 Trio3D, Voodoo Banshee og Voodoo 3, SiS530/620, Trident Blade 3D, Nvidia Riva TNT2 og Matrox G400. Tilsvarende er der Glide support med til SuSE Linux. SuSE har lavet et grafisk konfigureringsværktøj til Xfree86, SaX (SuSE advanced XF86 configuration tool).

Med hensyn til Office systemer er SuSE god. KDE office pakken følger med, og hvis du køber den fulde SuSE pakke, kan du også installere Wordperfect 8 og/eller StarOffice 5.1 (begge er omtalt i afsnit 6.5.1. Desuden er der demo versioner af ApplixWare og VMWare med.

Sikkerhedsmæssigt er SuSE på højde med Red Hat, idet man har fået PAM systemet fuldt integreret og dermed på niveau med Red Hat med hensyn til password-sikkerhed.

2.3.2. Hardwarekrav

SuSE Linux 6.3 stiller følgende krav til hardware:

• En Intel 32 bit-kompatibel CPU (80386 eller senere). Der er efterhånden god understøttelse af andre mærker end Intel, f.eks. AMD.

• Mindst 8 MB RAM, men 16 MB eller derover anbefales.

• 30 MB fri diskplads, men vil du bruge det til noget reelt, bør du regne med 150 MB - mindst! Det koster at installere alle de programmer, og 500 MB - 1 GB er ikke et dårligt udgangspunkt.

2.3.3. Installationsvejledning

SuSE Linux startes enten direkte fra CDROM'en eller fra den medfølgende diskette. Hvis din PC ikke understøtter bootbare CDROM'er, og du ikke har den originale bootdiskette, kan du lave en bootdiskette ved hjælp af DOS-programmet RAWRITE.EXE, der ligger i kataloget /dosutils/rawrite på CDROM'en. Læs, dokumentationen i RAWRITE3.DOC for at se, hvordan programmet benyttes. Læs hvilken kerne-fil du skal bruge i /disks/README, men som standard kan du bruge /disks/eide01

Du starter altså fra CDROM eller diskette. Der bør starte en grafisk menu, hvor du vælger sprog under installationen. Dansk er desværre ikke med, men vælg f.eks. "Engelsk (GB)". Under "keyboard layout" vælges "Danish" og "Timezone" vælges til "Europe/Denmark". Husk at trykke "Apply" og evt. test dit keyboard.

Nu kan du i næste menu vælge mellem "Automatic installation" eller "Guided installation". I venste menu kan du læse om hvad valgmulighederne betyder. Automatic er således nem - men der laves en del valg for dig. Vi vælger "Guided installation".

I næste menu skal du vælge hvilke partitioner, som SuSE må bruge til at installere Linux på. De valgte partitioner vil blive slettet. Bemærk at de partitioner som vælges skal ligge i forlængelse af hinanden.

I næste menu vælger du hvor meget software, der skal installeres. Under basis software kan du vælge mellem "Mimumum", "Default" og "Almost everything". Det er mængden af software som skal ind. Vi tager "Default". I menuen herunder kan du vælge som vist på følgende billede

Desuden kan du installere kildetekster til programmer ved at sætte et hak i "Install available sources".

Dernæst skal du vælge hvor LILO (startup systemet) skal installeres. Hvis du har en Windows startup kørende så lad være med at vælge "on C:" - men start f.eks. med at lave en boot disk, og senere (efter selve installationen) kan du så lave starten direkte fra harddisk.

Du skal du skrive navn (fornavn og efternavn), login navn til dig selv og password. Dette skal du huske!

I næste menu skal du skrive root password. Dette skal du huske!

I næste menu "Confirm installation" bliver du nu bedt om at sige ok for hvad der skal installeres. Check om den mængde software du vil hælde ind er mindre en de frie partitioner, som anvendes til Linux. (Der er også en mulighed for at "Save settings to floppy disk" - dette bruges hvis du vil lave samme setup på et senere tidspunkt).

Næste menu er RØD - Sidste chance for at fortryde - ellers kører installationen.

YaST2 begynder nu at installere programmerne, mens den viser, hvor langt den er nået. Alt efter maskintype, er det måske passende tid til at tage en stor kop kaffe. Lader du din maskine checke disken for defekter, kan det med de nye store diske godt tage 20 minutter eller måske længere at få overstået bare check-delen.

Når den er færdig skal du kun acceptere at boote systemet. Husk at tage SuSE CDROM ud før du booter (ellers genstarter du installationen). Når du så er startet op igen, skal SuSE CDROM'en anvendes igen. Bemærk at hvis du har installeret LILO som opstartssystem på C: så kan du afinstallere LILO ved at skrive lilo -u /dev/hda1 (eller en anden partition - se skærmen og noter).

Nu kan du tune din grafiske XWindow konfiguration og SaX er startet (desværre på tysk). Du kan komme ud af programmet ved at trykke på "Konfiguration abschliessen". Dette vil måske blive bedre snart i forholde til den beta-version, der har været anvendt til at skrive dette afsnit.

Nu skal du have en pause igen - SuSE konfigurerer nu automatisk alle de installerede program pakker. Dette kan tage et par minutter.

Nu er vi klar til at logge ind som root eller som din egen konto.

Når du har fuldført installation af pakker i SuSE og har dit system til at køre, så vil du sikkert på et tidspunkt overveje at fjerne nogle programmer og/eller tilføje nye programpakker. I Red Hat anvender man rpm-programmet (Se afsnit 5.2), og det kan du også gøre i SuSE, men SuSE har et godt program til at vedligeholde systemet, herunder installere/fjerne pakker. Programmet hedder yast, og det køres af root. Start dette op. Er menuen på tysk, så tag andet menupunkt, og i den følgende menu første punkt. Vælg nu engelsk.

Du mangler nu at få opsat dit netkort, printer og måske andre enheder. Dette gøres via yast. Se mere i i afsnit 2.5.

2.4.1. Nyheder i version 6.2

SuSE Linux 6.2 baserer sig på version 2.2.10 af Linuxkernen, hvor SuSE Linux 6.1 benyttede 2.2.5. Der er en del forbedringer for maskiner, der er meget belastede. Desuden er hele systemet opbygget omkring GLIBC 2.1 ligesom Red Hat 6.0.

Både KDE 1.1.1 og GNOME 1.0 (begge meget succesrige grafiske brugergrænseflader) er nu standard i SuSE. SuSE er klart den Linux distribution, som har mest support og integration med KDE, hvor Red Hat tilsvarende har det med GNOME.

Som i Red Hat 6.0 er der nu også profiler, dvs. at man kan vælge, at maskinen skal installeres til et givet formål. Installation er lige så nem som Red Hat og er meget fleksibel.

Der er en ny udgave af X-serveren, XFree86 version 3.3.4. Denne udgave drejer sig først og fremmest om understøttelse af en del nye grafikkort, såsom S3 Trio3D, Voodoo Banshee and Voodoo 3, SiS530/620, Trident Blade 3D, Nvidia Riva TNT2 og Matrox G400. Tilsvarende er der Glide support med til SuSE Linux. SuSE har lavet et grafisk konfigureringsværktøj til Xfree86, SaX (SuSE advanced XF86 configuration tool).

Med hensyn til Office systemer er SuSE god. KDE office pakken følger med, og hvis du køber den fulde SuSE pakke, kan du også installere Wordperfect 8 og/eller StarOffice 5.1 (begge er omtalt i afsnit 6.5.1. Desuden er der demo versioner af ApplixWare og VMWare med.

Sikkerhedsmæssigt er SuSE blevet opgraderet i forhold til version 6.1, idet man har fået PAM systemet fuldt integreret og dermed på niveau med Red Hat med hensyn til password-sikkerhed.

2.4.2. Installationen

SuSE Linux startes enten direkte fra CDROM'en eller fra den medfølgende diskette. Hvis din PC ikke understøtter bootbare CDROM'er, og du ikke har den originale bootdiskette, kan du lave en bootdiskette ved hjælp af DOS-programmet RAWRITE.EXE, der ligger i kataloget /dosutils/rawrite på CDROM'en. Læs, dokumentationen i RAWRITE3.DOC for at se, hvordan programmet benyttes. Læs hvilken kerne-fil du skal bruge i /disks/README, men som standard kan du bruge /disks/eide01

Du starter altså fra CDROM eller diskette. Når installationen er i gang, skal du først vælge sprog og skærmtype. Valgene gælder kun under installationen, så du kan vælge engelsk og farve (antager, at det er en farveskærm). Du skal nu vælge keyboard type - og her vælger du dansk.

Derefter kommer du til hovedmenuen for installationen. Hvis du har noget hardware, der kræver indlæsning af moduler eller drivere, kan det ske i punktet Kernel modules (hardware drivers). Det vil dreje sig om alle de enheder, der ikke er med i den standardkerne, der ligger på disketten eller CDROM'en, typisk SCSI eller PC-kort, som skal bruges under installationen.

Du kan prøve at lade SuSE finde alle dine kort for dig ved at vælge Automatic module detection. Der går lidt tid med, at computeren prøver at indlæse de forskellige moduler. Når den er færdig, viser den en liste med de moduler, den har indlæst. Hvis der er nogen, du ikke ønsker indlæst, kan du fjerne dem med punktet Remove loaded modules.

Så er vi klar til at rulle! Du kan nu vælge Start Installation / system, og i den menu, vi viser på Figur 2-21, vælger du CDROM. Nu finder SuSE Linux din CDROM, og der kommer nu en menu, hvor du vælger Install Linux from scratch, fordi det lige præcis er det, vi skal. Du vil nok vælge at installere fra CDROM, men du kan også gøre det via ftp, NFS eller en anden harddisk.

2.4.3. Partitionering

Så skal din harddisk partitioneres. Under installation af Red Hat er omtalt, hvorfor der skal partitioneres, og hvor mange partitioner, der skal være. YaST vil selv forsøge at lave den optimale partitionering med en boot-partition på mindst 2 MB, en swappartition på det dobbelte af den fysiske hukommelse (dog ikke mere end 128 MB), og resten er til rod-partitionen. Hvis du har nogle partitioner i forvejen, vil de dog blive bevaret, medmindre du vælger at bruge hele disken til nye partitioner. Læs under installation af Red Hat for mere information om partitionering.

Du får nu et skærmbillede, som ligner dette:

Hvis du vil lave noget om i partitioneringen, er det nu, det skal ske. Senere vil det blive noget mere besværligt. Men pas på! Hvis du fjerner en partition, sletter du alle data på den. Du skal ligesom ved Red Hat installationen have mindst en Linux native partition og en til Linux swap. Læs afsnit 2.2.3.2.

Når du er tilfreds med partitionerne, vælger du Continue. Derefter skal du fortælle, hvor de forskellige partitioner skal befinde sig i filsystemet. Der skal altid være en rod - så du starter med at tildele rodsystemet /. (Da du nok kører engelsk keyboard, kan vi afsløre at / ligger på minus-tasten).

Hvis du har lavet flere partitioner (eller hvis du f.eks. har flere harddiske), kan du tildele andre dele af filsystemet disse partitionener. Se evt. kapitlet om installering af Red Hat, hvor der forklares indgående om filsystemer. Husk at vælge med "F4", hvor de enkelte partitioner skal være i filtræet, og vælg med "F6", hvilke partitioner der skal formatteres (alle med Linux, hvis du laver en ny Linux installation).

2.4.4. Programvalg

Din harddisk er nu klar til Linux. Det er tid til at beslutte, hvilken profil du vil installere. Med SuSE 6.1 og 6.2 er der under "Load Configuration" 5 mulige valg: "Almost Everything", "Development system", "Minimum", "Network (server)" og "default". I SuSE 6.2 er der nu også kommet tre nye profiler til "Gnome system", "KDE system" og "Multimedia system". Dette er dog ikke vist på næste billede, der stammer fra en beta version af 6.2. Vælg den, der passer dig bedst, og vend tilbage efter, du har trykket add.

Ud fra profilen, som du vælger under load configuration, kan du under Change/create configuration ændre de egentlige programmer, der skal installeres. Her har den erfarne bruger store muligheder for at styre, hvad der sker. Vælg Change/Create configuration, og se følgende valgmuligheder:

SuSE har opdelt de over 1300 programpakker i forskellige emnerelaterede grupper, der er en slags programfamilier. Dette svarer meget godt til den opdeling som Red Hat anvender. Dermed er det nemmere at vælge de enkelte pakker inden for f.eks. netværk, spil eller programudvikling. Det er her, man normalt kan bruge lang tid med at vælge programpakker - fristelserne er store, lidt ligesom for barnet i legetøjsbutikken!

• a Linux Basis System

• ap Tekst baserede programmer

• beo Extreme Linux - Beowulf, dvs. support af klynger af Linux maskiner.

• d Udviklingsværktøjer (C, C++, Lisp, etc.)

• doc Dokumentation

• e Emacs - teksteditoren over dem alle

• emu Emulatorer

• fun Spil og sjove ting

• gnm GNOME (GNU Network Object Model Environment) - Grafisk desktop

• gra Alt muligt inden for grafik

• kde KDE (K Desktop Environment) - En anden god grafisk desktop, som SuSE støtter godt op om

• kpa KDE programmer, som er under udvikling (KDE alpha)

• n Netværks programmer (TCP/IP, UUCP, Mail, News)

• pay Kommerciel software, som ikke følger med enkel CD versionen (evaluation CDROM)

• sec Sikkerheds relateret software

• snd Lyd relaterede programmer

• spl Stavekontrol programmer og databaser (inkl. dansk)

• tcl Tcl/Tk/TclX, Tcl-sproget og Tk-Toolkit til X

• tex TeX/LaTeX og støtteprogrammer

• x X Window System - XFree86 (tm) 3.4 - X11 er det basale grafik system

• x3d 3D programmer til X11 og tekstmode

• xap X Applikationer

• xdev Udviklingsprogrammer til X11 programmer

• xsrv Mange forskellige X Servers (XFree86 (tm) 3.4)

• xv XView (OpenLook, Applikationer)

• xwm Andre grafiske bruger grænseflader

Når du har valgt de programmer, du vil installere (eller hvis du er tilfreds med SuSE's forslag, der bestemt er ganske godt at starte med), trykker du på F10 to gange, til du ender i installationsmenuen. Der er her en Check mulighed, hvor det valideres, at alle afhængigheder (for manglende biblioteker osv.) bliver checket.

Nu kan du vælge Start installation. YaST begynder nu at installere programmerne, mens den viser, hvor langt den er nået. Alt efter maskintype, er det måske passende tid til at tage en stor kop kaffe. Lader du din maskine checke disken for defekter, kan det med de nye store diske godt tage 20 minutter eller måske længere at få overstået bare check-delen.

Når den er færdig, skal du vende tilbage til hovedmenuen. Det gør du ved at vælge "Main menu". Fra hovedmenuen skal du vælge sidste punkt med afslutning.

2.4.5. Afsluttende handlinger

Der kommer en række spørgsmål til sidst, hvor du først skal vælge, hvilken kerne du vil installere. Vælg den samme, som fik dig startet med installationen, eller hvis du er i tvivl, så vælg standardkernen.

Du skal svare "Yes" til spørgsmålet om at lave en boot diskette. Det kan altid betale sig at have en diskette at starte fra. Du skal indsætte en diskette i diskettedrevet, give den en passende label og gemme den et sikkert sted.

Du skal ikke konfigurere LILO på nuværende tidspunkt. Det kan du gøre senere. Derimod kan du konfigurere CDROM-drevet, vælge tidszone, indtaste maskin- og domænenavn og evt. installere netværk. Hvis du er i tvivl om netværk, kan det godt betale sig at vente med det, til du har haft Linux kørende et stykke tid og har fået mere erfaring. Du skal måske lige vide, at et loopback netværk er et, hvor du ikke kører med netværkskort, men har installeret netværks programmer. NFS server vil du også blive spurgt om - det er, at din maskine kan dele netværksdrev med andre UNIX kompatible maskiner. Vent også bare med dette.

Nu er tiden kommet, hvor Linux kan boote. Det vil den gøre. Hvis du har installeret fra den originale distribution og valgt programmer, der ikke ligger på den første CDROM, vil de blive installeret fra de følgende CDROM'er. Du bliver bedt om at indsætte de relevante CDROM'er efter tur.

Derefter skal du give superbrugeren root et password og oprette en normal bruger, som du skal bruge til alt normalt arbejde. Du bør også læse tidligere i dette kapitel om, hvorfor du ikke bør være systemadministratoren root mere end højst nødvendigt.

Endelig kan du installere modem og mus, og til slut vil YaST køre en del konfigurationsscripts i baggrunden.

De vil faktisk bruge et godt stykke tid på at blive færdige, så det vil være en god ide at se dig lidt omkring i systemet nu. Lad være med at lukke for systemet, inden konfigureringsscriptene er færdige; de vil blot starte igen næste gang, du tænder for systemet. Du kan se, hvordan det går med dem ved at taste Alt-F9 (du vender tilbage til den første skærm med Alt-F1).

Som sagt: SuSE systemet er nu klar til brug! Du skal også vide, at SuSE ligesom Red Hat anvender RPM-pakkeformatet, dvs. man kan normalt installere Red Hat programmer direkte under SuSE og omvendt.

3.1.1. fvwm og fvwm2

Tidligere var fvwm2 (og forgængeren fvwm) den window manager, man brugte, med mindre andet var sat op. Den er hurtig, bruger kun meget få systemressourcer (hukommelse og CPU) og er utrolig stabil. Desværre er der ikke ret stor udvikling mere i fvwm2, så grafisk konfiguration er der ikke. Du retter selv i en tekstfil, hvad der skal være i menuer, hvilke farver osv. du ønsker.

Da udviklingen af fvwm gik i stå, byggede en gruppe programmører videre på den og resultatet blev fvwm2. Videreudviklingen har bl.a. menubar (som Windows 95) og bedre support for programmer, som kører som menuknapper (såsom ur).

I fvwm2 er der menuer i knappen, som du finder nederst i venstre hjørne. Der vælges med musen, og hvis du trykker uden for menubjælken med muse-tasterne, kan du få forskellige menuer op. Bemærk, at der under Desktop i nederste højre hjørne er et 2x3 felt, som altid vil vise, hvor de enkelte programmer er startet. Der er en virtuel arbejdsflade, der er 6 gange så stor som skærmen. Du kan starte, flytte og hoppe mellem de forskellige skærme efter behov og dermed godt have en del programmer kørende samtidig uden, at det bliver alt for rodet. Det er nok nyt for mange, men med lidt tilvænning er det meget anvendeligt.

For fvwm2 er der en række funktioner bundet i museknapperne:

• Venstre museknap: Menuer med programmer, som kan startes.

• Midterste museknap: Menu, hvor man kan lukke (afslutte), flytte eller skalere det aktive programvindue.

• Højre museknap: Menu med alle vinduer vises for nem overgang mellem programmerne.

• Ctrl-piletasterne: Hop mellem delene af den virtuelle arbejdsflade. Følg med under Desktop, hvor det aktuelle udsnit er vist.

• Alt-piletasterne: Flyt en del af den virtuelle arbejdsflade. Følg med under Desktop, hvor det aktuelle udsnit er vist.

Ønsker du at kunne køre fvwm2, skal du gøre følgende i et tekst-vindue. X må ikke køre - tryk "Ctrl-Alt-Backspace" for at stoppe X, eller brug "exit" for pænt at lukke ned til tekst-vindue.

[daisy@linus daisy]$  echo "exec fvwm2" > ~/.Xclients
[daisy@linus daisy]$  chmod +x ~/.Xclients
[daisy@linus daisy]$  startx

Alle de window managers, vi viser, har en standardopsætning, som kan ændres til en personlig opsætning. For fvwm2 kan du begynde med at kopiere /usr/X11R6/lib/X11/fvwm2/system.fvwm2rc til ~/.fvwm2rc.

Kort fortalt kan du i begyndelsen af filen sætte farver og default fontstørrelse anderledes. Der er noget dokumentation om dette i selve filen . Hvis du starter et terminal vindue op - programmet xterm - kan du skrive man fvwm2 for at komme i gang, men alt er manuelle rettelser af ~/.fvwm2rc. For f.eks. KDE, GNOME og WindowMaker kan konfigurationen ske grafisk.

3.1.2. WindowMaker

I dette projekt har man set meget på window manageren fra NextStep systemet. I lang tid var AfterStep (som dengang hed Bowman) et spændende alternativ til fvwm. Menuer kan laves til at starte applikationer, men der er ikke support for drag-and-drop desktop værktøjer. Udviklingen går også i retning af WindowMaker, som virker ret lovende. Der kan findes mere information på http://www.windowmaker.org

En af de spændende ting med (bl.a.) WindowMaker er muligheden for at have mange "themes", dvs. temaer for udseendet af vinduerne. Fra http://www.themes.org kan du nemt installere nye udseender til baggrund, menuer og ikoner. Er du i et andet humør i morgen, kan du skifte hele udseendet af skærmen i et snuptag. Der er endvidere et grafisk konfigurationsværktøj med til at styre opsætningen.

Brugeren skal første køre wmaker.inst og svare, at det er .xinitrc, som skal ændres, og næste gang X startes med startx, vil du køre Window Maker.

3.1.3. Enlightenment

Enlightenment er et meget futuristisk projekt med elementer, som er helt unikke. Grafikken er meget speciel - men spændende. Startes en xterm, kan den komme flyvende fra siden, og du kan have bitmap-grafik til at danne baggrund for teksten i terminalen. Baggrundsbilleder er standard. De er dog ikke statiske, men kan have dynamiske effekter såsom flammer, der bevæges, ringe i vand, som udbredes med tiden etc. Enlightenment er godt på vej frem, men mangler stadig mange ting. Beta-versioner kan downloades fra http://www.enlightenment.org. Enlightenment er den window manager, som oftest køres under GNOME.

3.1.4. GNOME

GNOME er fremtidens frie desktop miljø, baseret på CORBA netværksobjekter. GNOME er egentlig ikke en window manager, men langt mere, og kan køre en window manager, der kan udnytte GNOME's muligheder, såsom Window Maker og Enlightenment. Udviklingsprojektet er i gang og kører godt frem, men GNOME teamet er ikke klar med færdige produktionssystemer endnu. Tempoet er meget højt og har allerede nu passeret den magiske release 1.0, så det er ved at være interessant for alle. Derfor kommer både Red Hat og SuSE med GNOME pakker. Arbejdet og nyeste versioner kan findes hos http://www.gnome.org

Vi vil i dette afsnit fortælle lidt mere om GNOME. Omtalen vil på ingen måde være udtømmende, idet GNOME er et meget komplekst system, som er i stadig udvikling.

3.1.5. KDE

KDE er en ny stor stjerne i Linux-verdenen. KDE er et meget succesrigt projekt, som har meget stor fart på. KDE tilbyder en stærk ramme for en moderne window manager og god support for de applikationer, som kan drage fuld nytte af KDE's struktur. KDE er meget professionel med bl.a. "drag and drop features" og filemanager, som samtidig er en ftp- og web-browser.

KDE er bygget på et kommercielt startet grafisk bibliotek (Qt fra Troll Tech), som i starten ikke var frit, men gratis til udvikling af Linux programmer. I november 1998 kom så nyheden om, at Troll Tech nu ville frigive Qt under en fri licens, der falder indenfor Open Source definitionen. Dette gjorde accepten af KDE meget større i mange Linux kredse. KDE og nye applikationer kan downloades fra http://www.kde.org

Det er nemt at anvende KDE (version 1.1 eller 1.1.1) under Red Hat og SuSE, da det er en del af det, du valgte under hovedinstallationen. Du mangler kun at lave en lille ændring for, at KDE vælges, når X startes op. Prøv at skrive less /etc/X11/xinit/xinitrc i et xterm vindue. Du kan nede mod bunden af dette tekst program (indholdet kaldes shell kode) se, at der står noget med at $HOME/.Xclients, som vil blive kørt (exec), hvis den findes (-f).

if [ -f $HOME/.Xclients ]; then
    exec $HOME/.Xclients

Vi sætter kommandoen startkde ind i filen $HOME/.Xclients, hvilket er det samme som ~/.Xclients. Skriv følgende

[daisy@linus daisy]$  echo "startkde" > ~/.Xclients
[daisy@linus daisy]$  chmod +x ~/.Xclients

4.6.1. Joker-tegnet

Forestil dig, at du har mange filer, som du gerne vil slette. Du kan naturligvis skrive rm filnavn for hvert enkelt navn, men bare med 5-10 filer bliver du hurtigt træt af det. Redningen er joker-tegnet. Lad os antage, at du har tre filer i et katalog, og at du gerne vil slette dem alle. Nedenfor ser du hvordan.

[daisy@linus EtKatalog]$  ls
 aaa  bbb   ccc
[daisy@linus EtKatalog]$  rm *
[daisy@linus EtKatalog]$  ls
[daisy@linus EtKatalog]$ 

Alle filer er det samme som *. Hvis du i stedet havde skrevet a*, betyder det alle filer som begynder med a.

[daisy@linus NytKatalog]$  ls
 aaa  abb   ccc
[daisy@linus NytKatalog]$  rm a*
[daisy@linus NytKatalog]$  ls
 ccc
[daisy@linus NytKatalog]$ 

Stjernen, også kaldet joker-tegnet, kan bruges overalt. F.eks. betyder a*b alle filer, der begynder med a og slutter på b, hvilket vil inkludere filerne ab, aDuErGodb, men ikke en fil med navnet abe. Joker-tegnet kan bruges sammen med alle de mest almindelige kommandoer i Linux, f.eks. viser nedenstående eksempel, hvordan du viser alle filer, der begynder med ad i kataloget /usr/bin

[daisy@linus daisy]$  cd /usr/bin
[daisy@linus bin]$  ls ad*
/usr/bin/addftinfo /usr/bin/addr /usr/bin/addr2line

Det er værd at bemærke, at jokertegn ekspanderes af shellen ("kommandofortolkeren") - ikke af applikationen. Det har bl.a. den store fordel, at jokertegn altid fungerer - og fungerer konsistent på tværs af applikationer.

Et meget simpelt eksempel: Et katalog indeholder 3 filer: file1, file2 og myfile. Skriver du: ls *, vil shellen først ekspandere *-tegnet og derefter kalde ls med: ls file1 file2 myfile. Output fra ls er blot:

[daisy@linus test]$  ls
file1   file2   myfile

Men der er flere muligheder i dette. Et eksempel: For at se forskellen mellem file1 og file2 kan du skrive: diff file1 file2. Men du kan også nøjes med at skrive: diff f* og således lade shellen ekspandere f* til file1 file2.

Somme tider kan denne konsekvente ekspansion af joker-tegn dog være en ulempe.

Et eksempel: Et katalog indeholder 2 filer:

[daisy@linus film]$  ls
dogme95.zip      film_index.html

Du kan også bruge zip-filer under Unix, og du kan se indholdet af zip-filen ved f.eks. at skrive:

[daisy@linus film]$  unzip -v d*
Archive:  dogme95.zip
 Length  Method   Size  Ratio   Date    Time   CRC-32     Name
 ------  ------   ----  -----   ----    ----   ------     ----
  14853  Defl:N    5224  65%  10-27-98  16:12  944a4af4   festen.html
  14844  Defl:N    5401  64%  11-14-98  19:53  e55c1636   idioterne.html
   1941  Defl:N    1024  47%  03-12-99  22:12  5ecb7d23   mifune.html
 ------          ------  ---                              -------
  31638           11649  63%                              3 files

Nu vil vi pakke festen.html ud af zip-filen. Det er den eneste fil i zip-filen, der starter med f, så under DOS kunne man blot skrive: unzip d* f*. Men prøver man det under Unix, går det galt:

[daisy@linus film]$ unzip d* f*
Archive:  dogme95.zip
caution: filename not matched:  film_index.html

Du bliver som minimum nødt til at skrive: unzip d* fe*. Der er ingen fil i kataloget, der matcher fe*, så shellen vil kun ekspandere d* og kalde unzip med: unzip dogme95.zip fe*. Det overlades nu til unzip at ekspandere fe*.

Det bør også nævnes, at mange programmer understøtter en ekstrem sej syntaks, kaldet regulære udtryk (eng. "regular expressions"), til alt inden for mønstergenkendelse af tekst, du kan f.eks. slette alle dine filer, der starter med bogstaver mellem a og g ved at skrive rm [a-g]*

Det siger vist sig selv, at du skal passe meget på, når du skal slette - for du kan ikke fortryde. Regulære udtryk er beskrevet i afsnit 7 i manualen under navnet regex.

4.6.2. Redirection

Det er ikke altid hensigtsmæssigt at få outputtet fra en kommando skrevet direkte på skærmen. Hvis du skriver ls /usr/bin, vil du forstå hvorfor. Derfor er det muligt at omdirigere output (eng. "redirect"). Til det formål bruger du tegnet > til at omdirigere outputtet til en fil.

[daisy@linus daisy]$  ls /usr/bin > usrbin.dir
[daisy@linus daisy]$  less usrbin.dir

Du kan også sende skreven tekst ind til et program som forventer tastetryk. Nedenstående lille program svarer "y" på et spørgsmål som "Interaktivkommando", beder brugeren at svare på.

#!/bin/sh
Interaktivkommando <<EOF
y
EOF

4.6.3. Pipes

Som du så i det foregående afsnit, kan du omdirigere outputtet til en fil. Nu kan du med rette spørge, hvorfor du skal omdirigere til en fil, hvis du kun skal se på den en gang? Svaret på dit spørgsmål er ligefremt: det behøver du heller ikke. Du kan nemlig sætte en pipe op. Ordet "pipe" betyder på engelsk ikke blot en pibe, man ryger tobak i, men også et rør, som kan bruges til at lede væske fra et sted til et andet. I Linux betyder det, at outputtet fra et program bruges som input til et andet. Lad os give et lille eksempel:

[daisy@linus daisy]$  ls /usr/bin | less

Den lodrette streg (|) sætter en "pipe" op. Outputtet fra ls /usr/bin bruges som input til less. Det er naturligvis muligt at sætte en række pipes op efter hinanden og på den måde slippe for en masse midlertidige filer.

4.6.4. Programmet grep

Ofte vil du fra kommandoer som cat, ls og find få alt for meget information, og oftest ved du godt, at det kun er en begrænset del af de viste linjer tekst, du er interesseret i. Hvis du f.eks. kun skal bruge de linjer af /etc/passwd, der indeholder navnet daisy, kan du bruge grep til at begrænse outputtet med.

[daisy@linus daisy]$  cat /etc/passwd | grep daisy 
daisy:x:501:501:Daisy,,,,:/home/daisy:/bin/bash

4.7.1. ps viser processer

Hvis du vil se, hvilke programmer du har kørende, kan du bruge kommandoen ps. ps er en forkortelse for "process".

[daisy@linus daisy]$  ps
  PID TTY STAT TIME COMMAND
  435  2   S   0:00 /bin/login -- daisy
  436  2   S   0:00 -bash
  447  2   R   0:00 ps
[daisy@linus daisy]$ 

Ovenstående dialog viser, at der er et kørende program (ps) og to sovende (/bin/login og bash). At et program er kørende, ser du ved, at der under STAT står et "R" (for "running"), mens et sovende program i status-feltet har et "S" (for "sleeping"). En sovende proces er en proces, som er blevet startet, men ikke er aktiv, og nu står og venter på at blive aktiveret. Feltet, hvor der står TTY, viser, fra hvilken terminal programmet blev startet. I Linux kan du skifte mellem flere virtuelle konsoller, og hver virtuel konsol opfattes som en terminal.

4.7.2. Få et bedre overblik ved at bruge top

Som du så i foregående afsnit, kan ps bruges til at få et overblik over, hvilke processer du har kørende. Problemet er, at du kun får et statisk billede. Hvis du er interesseret i et mere dynamisk billede af din computers processer, kan du bruge programmet top. top opdaterer skærmen hvert femte sekund. Ved at trykke på "i" skifter du mellem "non-idle mode" og almindelig mode. I "non-idle mode" ser du kun de processer, som er aktive, mens du i almindelig mode ser alle. Du afslutter top ved at trykke på "q".

top leverer mange oplysninger, og derfor er det spændende at bruge programmet. Endvidere er det værd at læse programmets man-page.

4.7.3. At køre programmer i baggrunden

Alle de kommandoer, vi har præsenteret dig for i dette kapitel, har taget meget kort tid at udføre. Antag, at du ønsker at køre et program (lad os kalde det ventetid), som tager en time at udføre. Hvis du nu startede programmet op på kommandolinjen, kunne du ikke udføre andre kommandoer i en time, da du ikke kunne komme til at taste nye kommandoer ind. Det er naturligvis ikke så smart, især ikke da Linux er et ægte multitasking styresystem!

Du kan løse dit ventetidsproblem ved at udføre ventetid i baggrunden. For at udføre et program i baggrunden sætter vi et & efter kommandoen.

[daisy@linus daisy]$ ventetid &
[1] 585
[daisy@linus daisy]$ ps
  PID TTY STAT TIME COMMAND
  435  2   S   0:00 /bin/login -- daisy
  436  2   S   0:00 -bash
  447  2   R   0:00 ps
  585  2   R   0:02 ventetid
[daisy@linus daisy]$ 

Programmet ventetid kører nu samtidig med, at du kan indtaste og udføre nye kommandoer. Grunden til, vi siger, at programmet kører i baggrunden, er, at du ikke sidder med det ved din konsol (som vi så kalder for forgrunden).

Det kan i øvrigt nævnes at glemte du &, så kan du trykke Ctrl-z og så har du suspenderet jobbet (eng. "suspended"). Med fg (eng. "foreground") og bg (eng. "background") kan du styre hvad er aktivt.

4.7.4. Dræb en proces

Nu kan det ske, at du har fået startet et program op, som du bliver træt af. Du vil altså gerne afbryde det, inden det er kørt færdigt. UNIX-verdenen er barsk, for man taler ikke om at afbryde en proces, men om at slå den ihjel (eng. "kill"). Når du vil slå en proces ihjel, kan du bruge kommandoen kill. Som argument til kill giver du PID. Nedenfor er vist et eksempel.

[daisy@linus daisy]$ ps
  PID TTY STAT TIME COMMAND
  435  2   S   0:00 /bin/login -- daisy
  436  2   S   0:00 -bash
  447  2   R   0:00 ps
  585  2   R   2:34 ventetid
[daisy@linus daisy]$ kill 585
[daisy@linus daisy]$ ps
  PID TTY STAT TIME COMMAND
  435  2   S   0:00 /bin/login -- daisy
  436  2   S   0:00 -bash
  763  2   R   0:00 ps

Det skal også nævnes, at enkelte gange kan en proces være kørt helt i skoven, og så må du tage kraftigere skyts i brug. I stedet for kill PROCESNUMMER kan du bruge kill -9 PROCESNUMMER.

4.7.5. suid

Normalt vil det være sådan, at når du starter et program op, f.eks. kommandoen ls, vil Linux køre dette program som den bruger, der startede programmet. Nogle gange kan det være nødvendigt at give en bruger flere rettigheder uden at skulle give personen superbrugerstatus, dvs. root-status.

Suid (set user id) et et begreb (ikke program), som giver mulighed for, at du kan udføre et program, som om du var en anden bruger. Dette bruges normalt til at give almindelige brugere rettigheder til at udføre programmer, som om de var superbrugeren (root).

[daisy@linus daisy]$ chmod +s FILNAVN

Dette kan f.eks. ses ved programmet ping, der skal være suid root. Dette skyldes, at det kun er root, der kan åbne den slags netværksforbindelse, som ping bruger.

[daisy@linus daisy]$ ls /sbin/ping
-rwsr-xr-x   1 root     root        14804 Apr  7 23:21 /bin/ping

Suid er den største sikkerhedssynder på et UNIX-system. Det er f.eks. en dødssynd at lave shell scripts suid root, da det er muligt for en bruger at narre scriptet til at efterlade en superbruger shell. Jo færre suid filer du har på dit system jo bedre, men nogle ting er nødt til at være suid root for at fungere. Du kan se hvilke filer, der er suid root med følgende kommando:

[daisy@linus daisy]$ find / -user root -perm +4000

Se mere i artiklen http://www.sslug.dk/artikler/Linux_sikkerhed/rootaccess.html om problemer med Suid.

5.1.1. CDROM

Først en gang Linux-gymnastik, som kun skal gøres en gang på din maskine. Skift til root ved at skrive su - root. Kontrollér, at dit CDROM-drev er fundet korrekt, og tillad alle at læse dit CDROM drev:

[root@linus /root]#  ls -al /dev/cdrom
lrwxrwxrwx   1 root  root  3 Sep  4 14:31 /dev/cdrom -> hdd
[root@linus /root]#  chmod a+r /dev/hdd

Redigér filen /etc/fstab med pico -w /etc/fstab eller lignende. Du har sikkert en linje, der starter med /dev/cdrom. Den skal du ændre til

/dev/cdrom    /mnt/cdrom   iso9660  noauto,ro,user,exec   0 0

Tredje kolonne beskriver filformatet, her er det iso9960 til en CDROM. Fjerde kolonne indeholder nøgleord, der beskriver egenskaber ved CDROM-drevet. 'noauto' betyder, at CDROM-drevet ikke automatisk mountes, når maskinen startes op. 'ro' betyder read-only. 'user' gør det muligt at mounte CDROM'er som almindelig bruger. 'exec' gør det muligt at køre Linux-programmer fra CDROM. Betydningen af de to nuller kan du finde frem til ved at udføre kommandoen man mount, eller ved at læse afsnit 5.14.5.

Nu er du klar til at teste det. Stop som root ved at trykke Ctrl-D i den terminal, du arbejder i. Læg f.eks. din Red Hat CDROM i dit CDROM drev, og skriv

[daisy@linus daisy]$  mount /mnt/cdrom

[daisy@linus daisy]$  umount /mnt/cdrom

5.1.2. Læse DOS/Windows diske

Tilsvarende, som med CDROM drevet, kan du automatisk føje din DOS/Windows diske til Linux-filtræet, som f.eks. /dosc/ og/eller /dosd/.

Redigér filen /etc/fstab med pico -w /etc/fstab eller lignende. Under installationen har du måske sat dine DOS/Windows diske ind, så de kan ses fra Linux, men her er alligevel et eksempel på /etc/fstab.

/dev/hda1    /dosc   msdos  defaults   0 0
/dev/hda3    /dosd   vfat   defaults   0 0

5.1.3. Floppydrev

For at kunne læse dine DOS floppydiske skal du gentage ovenstående med få ændringer (msdos i stedet for iso9660 og rw i stedet for ro). Der er dog en langt nemmere måde: installer RPM pakken mtools fra din Red Hat CDROM (dette er nøjere beskrevet under RPM i næste afsnit).

[root@linus /root]#  rpm -i mtools-3.9.1-5.rpm

Giv læse- og skriveadgang til /dev/fd0

[root@linus /root]#  chmod a+rwx /dev/fd0

[daisy@linus daisy]$  mcopy a:* .

5.1.4. Automount

I Red Hat 6.1 og SuSE 6.3 er der mulighed for, at du - som i Windows og lignende - kan få mountet eksterne enheder, såsom CDROM og floppydisk automatisk. Det er nemt - du skal blot installere autofs-pakken. (Snart kommer supermount pakken, som er endnu smartere).

[root@linus /root]#  rpm -ivh autofs-3.1.3-2.i386.rpm

Derefter skal du se i /etc/auto.master, der viser, at /misc nu er under kontrol af automounteren. Går du ned i /misc, bliver der mountet enheder automatisk. Der er et timeout på 60 sekunder i standardopsætningen - dvs. 60 sekunder, efter du har besøgt f.eks. din CDROM, vil maskinen automatisk køre umount for dig. Filen /etc/auto.misc er så der, hvor du skriver hvilke af dine eksterne enheder der automatisk skal mountes. Filen kan f.eks. se ud som følger, for at din CDROM og floppydrev automatisk mountes i /misc/cdrom hhv. /misc/floppy

cdrom           -fstype=iso9660,ro      :/dev/cdrom
floppy          -fstype=auto            :/dev/fd0

5.6.1. control-panel

Som root kan du foretage systemarbejde via control-panel.

[root@linus /root] control-panel

[root@linus /root] hwclock --set --date="01/02/2000 23:44:00"
[root@linus /root] hwclock --hctosys

5.6.2. linuxconf

Programmet linuxconf køres af root, og det bruges til at udføre system administration på Linux maskinen. Programmet er meget omfattende, men nemt at bruge. Du kan konfigurere brugerkonti, grupper, alt om netværk, email spam filtrering, PPP og meget andet.

Et smart trick med programmet er, at du kan køre det via en webbrowser. Din systemadministrator kan således administrere din maskine fra en anden vilkårlig maskine, som måske kører et helt andet styresystem. Start linuxconf i en xterm, og vælg [Config] -> [Networking] -> [Misc] -> [Linuxconf network access], og "activate the changes". Nu kan du via http://DINMASKINE:98 administrere maskinen (dette kræver ikke at Apache webserveren kører). Har du et lille lukket netværk, er det smart, men du skal vide, at netværkstrafikken kan aflyttes, og dine kodeord transmitteres i klar tekst via dit netværk. Du må aldrig sende passwords i klar tekst for maskiner, der er direkte på Internettet. Det er alt for usikkert.

5.8.1. Bliv klar til at oversætte kernen

Første trin til at lave din egen kerne er at se, om du fik installeret hele kildekoden til Linux kernen. Der er to muligheder; enten fra den installations-CDROM du har, eller fra en helt ny kildetekst.

Hvis du vil installere kildekoden til kernen, så skriv

[root@linus /root]#  rpm -ivh /cdrom/RedHat/RPMS/kernel-headers-2.2.5-15.i386.rpm
[root@linus /root]#  rpm -ivh /cdrom/RedHat/RPMS/kernel-source-2.2.5-15.i386.rpm

I øvrigt kan det tilrådes at lade /usr/src/linux være et symbolsk link til et versionsafhængigt underkatalog:

[root@linus /root]#  ls -l /usr/src/linux
lrwxrwxrwx   1 root root   11 Jan 31 12:01 linux -> linux-2.2.5
drwxr-xr-x  17 root root 1024 Jan 25 21:22 linux-2.0.36
drwxr-xr-x  15 root root 1024 Jan 31 20:45 linux-2.2.5

[root@linus /root]#  rm /usr/src/linux
[root@linus /root]#  mkdir /usr/src/linux-2.3.1
[root@linus /root]#  ln -s /usr/src/linux-2.3.1 /usr/src/linux

5.8.2. Oversæt Linux-kernen

For det første skal du skifte til kataloget /usr/src/linux, hvor kildeteksten til kernen er placeret. Skriv nu make xconfig. Du vil nu se et vindue som det nedenfor.

Som du kan se, er der en række punkter, som du kan konfigurere. Du kan nu trykke på "General Setup", og du vil få et vindue som nedenfor. I langt de fleste punkter i menuen kan du vælge mellem "y", "m" og "n". Vælges "y", bliver funktionen en del af kernen, mens "n" betyder, at den ikke kommer med. Hvis du vælger "m", bliver den ikke en del af kernen, men funktionen vil eksistere som et modul. Som du også kan se, er der mulighed for at få en forklaring ved at trykke på knappen "help". Når du har konfigureret kernen, trykker du på "Save and exit".

Du er nu klar til at generere en ny kerne. Der er en række skridt, som du bare skal følge. Den fjerde kommando antager, at du bruger LILO som boot-loader. Selve oversættelsen af kernen (tredje kommando) og moduler (femte kommando) kan godt tage en rum tid afhængigt af, hvor meget du har taget med, og hvor hurtig din computer er.

[root@linus /root]#  cd /usr/src/linux
[root@linus linux]#  make dep
[root@linus linux]#  make clean
[root@linus linux]#  make zlilo
[root@linus linux]#  make modules
[root@linus linux]#  make modules_install

Hvis du ikke anvender LILO, så erstat make zlilo med make bzImage, og bagefter kan du finde den nye Linux kerne i /usr/src/linux/arch/i386/boot/bzImage. Du kan teste den nye kerne ved at kopiere den til floppy og boote fra denne. Brug cp /usr/src/linux/arch/i386/boot/bzImage /dev/fd0 for at teste på denne måde. Er du tilfreds med den nye kerne, kan du kopiere kernen til /boot og rette i LILO's konfigurationsfil - læs mere i afsnit 5.13.1.

Moduler laves til kernen svarende til kernens versionsnummer under /lib/modules, dvs. for kerne 2.3.1 gemmes de i /lib/modules/2.3.1 Nu spørger du måske om, hvorfor man i det hele taget laver en kerne og så moduler. Dels kan kernen blive mindre og derfor ofte hurtigere. Men er der fejl i et modul, kan man hurtigt rette i modulets kildetekst, genoversætte koden og starte modulet påny - uden at genstarte maskinen!

5.9.1. Hvad findes der allerede indlæst?

Inden vi går i krig med at indlæse moduler, kan det være rart at vide, hvilke der allerede er indlæst. For at finde ud af det skal du bruge kommandoen lsmod, som er en forkortelse for "list modules". Kommandoen kan udføres af alle brugere, men vær opmærksom på, at kommandoen ligger i kataloget /sbin, og at almindelige bruger ikke har dette katalog med i deres søgesti. Derfor skal du skrive /sbin/lsmod, hvis du ikke er logget ind som systemadministrator (root).

[root@linus /root]#  lsmod
Module                  Size  Used by
ppp                    18316   0  (autoclean)
slhc                    4328   0  (autoclean) [ppp]
autofs                  9028   1  (autoclean)
nfs                    29944   1  (autoclean)
lockd                  30856   1  (autoclean) [nfs]
sunrpc                 52356   1  (autoclean) [nfs lockd]
nls_iso8859-1           2020   1  (autoclean)
nls_cp437               3548   1  (autoclean)
vfat                   11516   1  (autoclean)
fat                    25664   1  (autoclean) [vfat]
awe_wave              157804   0 
sb                     33204   0 
uart401                 5968   0  [sb]
sound                  57208   0  [awe_wave sb uart401]
soundlow                 300   0  [sound]
soundcore               2372   7  [sb sound]

Tabellen, som lsmod producerer, indeholder navn på modulet, hvor meget hukommelse det bruger, hvor mange programmer der bruger modulet, samt om der er andre moduler, som bruger modulet. Tag nu ppp-modulet: det fylder 18315 bytes, og ingen programmer eller andre moduler benytter det (logisk, idet forbindelsen til Internet-udbyderen er lukket ned).

5.9.2. Indlæs et modul

Typisk ligger moduler i et underkatalog til /lib/modules. På en standard-installation af Red Hat 6.0 hedder underkataloget 2.2.5-15 efter kernen (husk svaret fra uname). Nede i /lib/modules/2.2.5-15 finder du en række underkataloger. Alle modulerne er grupperet efter deres anvendelse, f.eks. indeholder underkataloget cdrom drivere til CDROM drev (alle andre end ATAPI-drev). Til at indlæse et modul bruger du kommandoen insmod, som er en forkortelse for "install module". Du kan kun indlæse moduler som systemadministrator. Nedenfor viser vi, hvordan du kan indlæse en driver til HPFS (OS/2's filsystem).

[root@linus /root]#  insmod hpfs

Det fine ved modul-systemet er, at du kun behøver at angive navnet på modulet; insmod finder selv ud af, hvor det er placeret.

Det kan være, at du kommer til at angive det forkerte modul, dvs. du forsøger at indlæse et modul til et stykke hardware, som du ikke har. Nedenfor forsøger vi at indlæse driveren til et Intel EtherExpress Pro/100 kort; et kort, som ikke sidder i maskinen.

[root@linus /root]#  insmod eepro100
/lib/modules/2.2.5-15/net/eepro100.o: init_module: Device or resource busy

5.9.3. Nedlæg et modul

Det kan ske, at du bliver træt af et modul eller blot i længere tid ikke har brug for det, og du derfor gerne vil nedlægge det igen. Der er to måder, du kan gøre det på. Den første kræver simpel tålmodighed: efter 60 sekunder vil ubrugte moduler automatisk blive nedlagt. Dette søger en dæmon ved navn kerneld for. Den anden måde er at gøre det selv. Til denne metode skal du bruge kommandoen rmmod ("remove module").

[root@linus /root]#  rmmod hpfs

Kigger du i kataloget /lib/modules/2.2.5-15, ser du filen modules.dep. Denne fil skal du ikke pille ved - den bliver automatisk genereret under opstart af Linux (næste gang din maskine booter, se efter linjen "Finding module dependencies" - på det tidspunkt genereres filen). Filen indeholder information om, hvilke moduler et modul afhænger af. Filen er en tekstfil, så du kan bladre i den vha. less eller more.

5.9.4. Konfiguration

Når vi taler om moduler, findes der en meget vigtig fil, som systemadministratoren kan rette i, nemlig /etc/conf.modules. Det skal lige siges, at filen bliver rettet af mange af de værktøjer, som vi omtaler i dette kapitel, f.eks. sndconfig, så måske kommer du aldrig selv til at rette i den. Lad os se på indholdet af en ikke helt ualmindelig conf.modules.

# /etc/conf.modules
alias parport_lowlevel parport_pc
pre-install pcmcia_core /etc/rc.d/init.d/pcmcia start
alias sound sb
pre-install sound insmod sound dmabuf=1
options opl3 io=0x388
alias midi awe_wave
post-install awe_wave /bin/sfxload /etc/midi/GU11-ROM.SF2
options sb io=0x220 irq=5 dma=1 dma16=5 mpu_io=0x330

Syntaksen for filen er som følger: først et nøgleord, derefter et navn på et modul og til slut en række parametre.

Lad os begynde med det "lette" nøgleord først. Det lette nøgleord er "alias". Et alias betyder simpelthen, at når systemet spørger efter et modul, mener systemet i virkeligheden et andet. Det lyder lidt mærkeligt, men det er meget nyttigt. Et alias som alias eth0 eepro100 vil betyde at når Linux forsøger at initialisere ethernettet (eth0), skal driveren eepro100 bruges. Ofte kan Linux ikke automatisk defektere indstikskort i gamle maskiner, og det kan derfor være nyttigt at fortælle Linux, hvilket netkort der sidder i maskinen. Har du et gammelt kort, tilføjer du derfor en "alias"-linje som passer til dit kort.

Et andet nøgleord er "options". Her kan systemadministratoren angive en række options til en driver/modul. I det ovenstående eksempel på conf.modules står der f.eks. options sb io=0x220 irq=5 dma=1 dma16=5 mpu_io=0x330. Denne linje fortæller modulet sb en række ting - i dette tilfælde de relevante oplysninger omkring et Sound Blaster lydkort (f.eks. at I/O adressen er 220, og interruptet er 5).

Nøgleordet "pre-install" fortæller modul-systemet, at før et modul indlæses skal et andet modulet være indlæst. Alt hvad der kommer efter modulets navn, tolkes som en kommando med tilhørende options. Ligeledes findes "post-install", som angiver en kommando, der skal udføres efter modulet er indlæst.

5.10.1. Installation af 3D grafik kort under Linux

[root@linus /root]#  rpm -Uvh Glide*.rpm

[root@linus mesa]#  make linux-glide

[root@linus mesa]#  cd include/
[root@linus include]#  cp -r GL/ /usr/include/
[root@linus include]#  cd ../lib
[root@linus lib]#  cp -d * /usr/lib/
[root@linus lib]#  ldconfig

[root@linus lib]#  /usr/local/glide/bin/test3Dfx

[root@linus /root]#  mkdir dev3dfx
[root@linus /root]#  cd dev3dfx/
[root@linus dev3dfx]#  tar -zxvf ../Dev3Df*.tar.gz
[root@linus dev3dfx]#  make
[root@linus dev3dfx]#  cp 3dfx.o /lib/modules/`uname -r`/misc
[root@linus dev3dfx]#  mknod /dev/3dfx c 107 0
[root@linus dev3dfx]#  insmod 3dfx

5.13.1. LILO

Mange vil allerede under installationen af Red Hat have installeret LILO som boot-manager. Senere kan det være, at du vil have mulighed for at boote med en ny kerne eller lignende. Du skal så ændre i opsætningsfilen /etc/lilo.conf, hvor der står en del for hvert af de styresystemer, der kan bootes. Når du har rettet, skal du køre /sbin/lilo som root, hvor efter rettelserne har effekt.

Et eksempel på /etc/lilo.conf kan være

boot=/dev/hda
map=/boot/map
install=/boot/boot.b
prompt
timeout=50
image=/boot/zImage
        label=linux
        root=/dev/hda3
        read-only
image=/boot/vmlinuz-2.0.35-2
        label=linux2
        root=/dev/hda3
        read-only
other=/dev/hda1
        label=dos
        table=/dev/hda

Lilo kan en hel del, men kan være et lige så besværligt værktøj, som det kan være suverænt. Du bør måske læse den mini HOWTO om LILO, som kan findes under Linux Documentation Project på http://sunsite.auc.dk/ldp. Specielt kan det være at de to options "restricted" or "password" er værd at forstå.

5.13.2. Loadlin

En anden mulighed er at boote i Windows 95 og der lave en bootmanager via COMMAND.COM og AUTOEXEC.BAT filerne. Først hentes DOS programmet LOADLIN fra ftp://sunsite.auc.dk/pub/os/linux/sunsite/system/boot/dualboot/lodlin16.tgz

Vi har installeret loadlin i c:\linux\loadlin (loadlin kan downloades i zip-format og pakkes ud som vanligt med pkunzip eller winzip). Vor Linux-kerne har vi kopieret til c:\linux med navnet vmlinuz, og i nedenstående autoexec.bat har vi vores root-partition på /dev/hda3 (tredje partition på hoveddisken). Du skal rette i linjen c:\linux\loadlin\loadlin c:\linux\vmlinuz root=/dev/hda3 ro svarende til din konfiguration.

I det følgende skal du erstatte indholdet for Windows 95 (Win95) med det, som du selv har. Linux har reelt kun noget i AUTOEXEC.BAT

CONFIG.SYS

[MENU]
MENUITEM=Win95
MENUITEM=Linux
MENUDEFAULT=Linux,5

[Win95]
DEVICE=C:\UCD\UCDIDE.SYS /D:UCD0001
DEVICE=C:\WINDOWS\SETVER.EXE
DEVICE=C:\WINDOWS\HIMEM.SYS
DOS=HIGH
device=C:\WINDOWS\COMMAND\display.sys con=(ega,,1)
Country=045,850,C:\WINDOWS\COMMAND\country.sys

[Linux]

AUTOEXEC.BAT

GOTO %CONFIG%

:Win95
rem - By Windows Setup - C:\WINDOWS\COMMAND\MSCDEX /D:UCD0001
@ECHO OFF
PROMPT $p$g
SET PATH=C:\WINDOWS;C:\WINDOWS\COMMAND;C:\DOS;
SET TEMP=C:\DOS
mode con codepage prepare=((850) C:\WINDOWS\COMMAND\ega.cpi)
mode con codepage select=850
keyb dk,,C:\WINDOWS\COMMAND\keyboard.sys
GOTO END

:Linux
c:\linux\loadlin\loadlin c:\linux\vmlinuz root=/dev/hda3 ro
GOTO END

:END

5.13.3. Samtidig installation af Windows NT og Linux

Windows NT og Linux kan sagtens være installeret på samme maskine, det eneste lidt problematiske er boot-proceduren. Du kan vælge mellem at boote i Lilo bootmanageren eller at boote i NT's bootmanager. Det helt ideelle vil være, at begge bootmanagere kan boote begge systemer. Denne løsning kan man kalde 'den ideelle dualbootløsning'.

Når Windows NT installeres, bliver Master Boot Recorden (MBR) på harddisken altid overskrevet, således at NT's egen bootloader får kontrol med opstarten af maskinen. Når Linux installeres, får du en valgmulighed: du kan vælge at overskrive MBR med LILO, eller du kan vælge at installere LILO på en harddiskpartition.

Det er netop det, vi skal udnytte til at dualboote mellem LILO og Windows NT's OS Loader. Vi er ikke interesserede i at miste muligheden for at starte op i Linux ved hjælp af LILO, så det kan betragtes som en forebyggende handling at acceptere tingenes tilstand, det vil sige at placere Windows NT's OS Loader i MBR og at placere LILO på en passende primær partition. Derfor skal du svare NEJ til at placere LILO i Master Boot Recorden (MBR). LILO bør i stedet placeres på den primære partition, Linux er installeret i.

Når du vælger at installere LILO på en harddiskpartition i stedet for i Master Boot Recorden (MBR), er det nødvendigt at fremstille en bootdiskette til Linux, enten som en del af installationen eller efter installationen, men under alle omstændigheder før Linux lukkes ned. Ellers får du svært ved at starte op i Linux igen! Bootdisketten kan fremstilles efter installeringen med Linux-kommandoen mkbootdisk. Husk at have en formatteret diskette parat. Disketten skal være formatteret 'unconditional', så der ikke ligger information skjult på den, for eksempel FORMAT /U A: i en DOS-prompt eller Linux-kommandoen fdformat. Det er vigtigt, at disketten er 100% fri for fysiske fejl!

Eksempel:

[root@linus /root]# fdformat /dev/fd0H1440
Double-sided, 80 tracks, 18 sec/track. Total capacity 1440 kB.
Formatting ... done
Verifying ... done
[root@linus /root]# ls -l /lib/modules
total 1
drwxr-xr-x 10 root root 1024 Dec 1 22:40 2.0.36-0.7
lrwxrwxrwx  1 root root   23 Dec 3 13:22 preferred -> /lib/modules/2.0.36-0.7

preferred peger på kataloget 2.0.36-0.7. Det benyttes i mkbootdisk-kommandoen:

[root@linus /root]# mkbootdisk 2.0.36-0.7
Insert a disk in /dev/fd0. Any information on the disk will be lost.
Press <Enter> to continue or ^C to abort:

Microsoft anbefaler, at C-drevet under Windows NT kører FAT. Det giver muligheder for fejlfinding, der ikke eksisterer på et NTFS-drev. En uventet, men glædelig sideeffekt af dette er, at Linux kan mounte C-drevet. Det giver blandt andet mulighed for den ideelle dualboot-løsning beskrevet i dette afsnit.

Standard-installationen af Red Hat-udgaven af Linux konfigurerer dualboot-muligheden for Linux's bootmanager LILO automatisk. Det eneste, du skal gøre, er at acceptere de to bootmuligheder 'dos' eller 'Linux'. Når LILO starter, kan du trykke på TAB-tasten for at få en oversigt over boot-mulighederne. Typisk kan du vælge mellem 'Linux' og 'dos'. Når du vælger 'dos', starter LILO Windows NT's OS Loader.

Det lidt mere omstændelige er konfigurering af Windows NT's OS Loader, så LILO kan startes fra Windows NT's OS Loader. Windows NT's OS Loader benytter sig af filreferencer i filen C:\BOOT.INI.

Eksempel på BOOT.INI:

[boot loader]
timeout=5
default=multi(0)disk(0)rdisk(0)partition(3)\WINNT
[operating systems]
multi(0)disk(0)rdisk(0)partition(3)\WINNT="NT Workstation 4.00 SP3"
multi(0)disk(0)rdisk(0)partition(3)\WINNT="NT Workstation 4.00 SP3 [VGA mode]" /basevideo /sos
C:\="Windows 95"

Når NT-systemet med denne BOOT.INI startes op, har brugeren fem sekunder til at fravælge default-opstarten af WINNT.

Filen skal nu tilrettes, så Linux også bliver en valgmulighed.

Skriv i DOS/NT:

C:
CD \
ATTRIB -s -r BOOT.INI
EDIT BOOT.INI

Tilføj følgende linje:

C:\BOOTSECT.LNX="Linux - Red Hat Distribution 6.0"

Sæt derefter filens attributter igen:

ATTRIB +s +r BOOT.INI

Filen BOOTSECT.LNX skal fremstilles fra Linux. Først skal vi finde frem til navnet på Linux-partitionen i Linux. Udfør kommandoen df. Notér navnet på filsystemet for rod-disken ("/"). I det følgende ses på et eksempel med to SCSI diske (deraf sda og sdb).

Eksempel:

[root@linus /root]# df
Filesystem         1024-blocks  Used Available Capacity Mounted on
/dev/sda2             692011  356539   299728     54%   /
/dev/sda1             618288  424384   193904     69%   /dos
/dev/sdb1             208592  196616    11976     94%   /dos2
/dev/sdb3             513808  426136    87672     83%   /dos3

Navnet på Linux-partitionen er forskelligt fra system til system. I eksemplet ovenfor er navnet på Linux-roddisken /dev/sda2. Nu skal BOOTSECT.LNX fremstilles. Dette gøres ved at kopiere 512 bytes fra starten af Linux-partitionen /dev/sda2 til filen BOOTSECT.LNX. Udfør kommandoerne:

[root@linus /root]#  dd if=/dev/sda2 of=/bootsect.lnx bs=512 count=1
[root@linus /root]#  mv /bootsect.lnx /dos/bootsect.lnx

Har du ikke adgang til den DOS-partition, hvor du booter fra (eller er det NTFS formatteret), kan du i stedet kopiere filen ud på en floppy disk med brug af mcopy.

[root@linus /root]#  dd if=/dev/sda2 of=/bootsect.lnx bs=512 count=1
[root@linus /root]#  mcopy /bootsect.lnx a:

Genstart derefter din maskine. Hvis du vælger at reinstallere LILO i Linux, skal du huske at fremstille en ny BOOTSECT.LNX-fil.

Nu kan Linux' bootmanager startes fra Windows NT's OS Loader, således at du kan opnå valgfrihed - også med Windows NT!

Hvis du vil vide meget mere om MBR-placering, bootmanagere og partitioner, kan det anbefales at læse HowTo-guiden om LILO. På Red Hat Linux-CD'en hedder filen /doc/HOWTO/mini/LILO

5.14.1. /etc/passwd

Filen /etc/passwd indeholder en linje per bruger, som har login på maskinen. Brugeren root har også en linje her. Kun hvis man kører NIS (tidligere kendt som yellow pages), kan man lade ekstra brugere være styret af andre servere.

Et eksempel på en linje af passwd filen er

daisy:x:500:501::/home/daisy:/bin/bash

5.14.2. /etc/shadow

Formatet af shadow filen følger passwd-filen, en linje per bruger. Et eksempel er

daisy:$1$/hbYueDa$46ggNKFugoDABWOJZ3xvz0:10784:0:99999:7:::       

Hvis dn maskine ikke kører shadow passwords, og vil du dette, så kør /usr/sbin/pwconv som brugeren root. Tilsvarende findes /usr/sbin/pwunconv til at få passwords gemt i selve password filen og ikke shadow-filen.

5.14.3. /etc/group

Hver person er med i en eller flere grupper, og dette bruger man til at udskille, hvem der har adgang til hvilke dataområder. Kommandoen chmod g+w fil vil f.eks. gør, at andre brugere, som er i sammen gruppe som ejeren af filen, kan skrive i fil. Hver linje i /etc/group svarer til en gruppe. Et eksempel på en gruppe kan være

kongeh:x:1000:daisy,henri,dykker,landmand

5.14.4. /etc/gshadow

Filen /etc/gshadow følger nøje /etc/group med en linje per gruppe.

5.14.5. /etc/fstab

Filen /etc/fstab indeholder information om de disk-partitioner, som skal eller kan mountes ved systemopstart. Et eksempel kan være

/dev/hdb2               /                       ext2    defaults        1 1
/dev/hda1               /dosc                   vfat    defaults        0 0
/dev/hdb3               /home                   ext2    defaults        1 2
/dev/hdb1               swap                    swap    defaults        0 0
/dev/fd0                /mnt/floppy             vfat    noauto,user,rw  0 0
/dev/cdrom              /mnt/cdrom              iso9660 noauto,user,ro  0 0
none                    /proc                   proc    defaults        0 0
none                    /dev/pts                devpts  mode=0622       0 0  

5.14.6. /etc/hosts

Hosts-filen anvendes ofte på maskiner, som ikke har nameserver til rådighed. Man skriver en IP-adressse, det fulde netværknavn og et eventuelt alias. Et eksempel kan være:

127.0.0.1       localhost           localhost.localdomain
172.17.0.1      daisy.kongeh.dk     daisy
172.17.0.2      henri.kongeh.dk     henri
172.17.0.3      dykker.kongeh.dk    dykker
172.17.0.3      landmand.kongeh.dk  landmand

Uden DNS (nameserver) bruger systemet automatisk hosts-filen ved ssh, telnet, ftp, ping osv.

5.14.7. /etc/resolv.conf

Resolver-filen viser, hvilken maskine der er nameserver, så man kan slå en vilkårlig adresse op på Internettet. Et eksempel kan være

search kongeh.dk
nameserver 129.142.6.64
nameserver 129.142.6.65

5.14.8. /etc/inetd.conf

Denne fil er vigtig for din netværksikkerhed, idet den viser en stribe af de services, som Linux maskinen tilbyder netværket. Du vil f.eks. finde disse linjer:

ftp     stream  tcp     nowait  root    /usr/sbin/tcpd  in.ftpd -l -a    
telnet  stream  tcp     nowait  root    /usr/sbin/tcpd  in.telnetd  

5.14.9. /etc/rc.d/

I kataloget /etc/rc.d/ findes styringen af, hvilke programmer, der automatisk startes op, når maskinen startes. Der er lidt forskel mellem Red Hat og SuSE, men begge har samme struktur, kaldes SysV (udtales system fem), i modsætning til BSD.

init.d  rc.local    rc0.d  rc2.d  rc4.d  rc6.d
rc      rc.sysinit  rc1.d  rc3.d  rc5.d         

README      cron        kbd         random      rcS.d       skeleton
apmd        dummy       kerneld     rc          reboot      ssh
at          gpm         lpd         rc0.d       route       syslog
autofs      halt        network     rc1.d       routed      xdm
boot        halt.local  nfs         rc2.d       rpc
boot.d      inetd       nfsserver   rc3.d       rwhod
boot.local  init.d      pcmcia      rc4.d       sendmail
boot.setup  inn         pcnfsd      rc5.d       serial
cdb         ipfwadm     powerfail   rc6.d       single           

5.14.10. /etc/sysconfig/

I Red Hat er kataloget /etc/sysconfig/ vigtigt.

apmd   console  keyboard  network          sendmail   static-routes
clock  init     mouse     network-scripts  soundcard           

Et skridt længere nede i filtræet finder du kataloget /etc/sysconfig/network-scripts, som f.eks. kan indeholde

chat-ppp0   ifcfg-ppp0   ifdown-ppp    ifup-plip    network-functions
chat-ppp1   ifcfg-ppp1   ifdown-sl     ifup-post
chat-ppp2   ifcfg-ppp2   ifup          ifup-ppp
ifcfg-eth0  ifdown       ifup-aliases  ifup-routes
ifcfg-lo    ifdown-post  ifup-ipx      ifup-sl          

5.14.11. /etc/crontab

Crontab systemet og filstyring er forklaret i afsnit 5.12.

5.14.12. /etc/sendmail.cf

Sendmail er mail programmet til Linux - et stykke tid endnu. Konfigurationsfilen til sendmail er notorisk svær, og du bør ikke rette ret meget i din. Du kan dog med fordel rette feltet DS til

DSsmtp.ISP.dk

5.14.13. /etc/aliases

Hvis du har brug for at have nem adgang til at lave mail-aliaser, så emails til dronningen@kongeh.dk automatisk bliver videresendt (forwarded) til daisy@kongeh.dk, og måske vil du have at alle emails til root skal ende hos daisy, så kan du i /etc/aliases nemt anføre dette.

dronningen: daisy
root: daisy

5.14.14. /etc/printcap

For hver printer vil programmet printtool i Red Hat tilføje en linje til /etc/printcap med definition af printeren, såsom

##PRINTTOOL3## LOCAL POSTSCRIPT 600x600 a4 {} PostScript Default 1
lp:\
        :sd=/var/spool/lpd/lp:\
        :mx#0:\
        :sh:\
        :lp=/dev/lp0:\
        :if=/var/spool/lpd/lp/filter:

5.14.15. /etc/conf.modules

Denne fil indeholder opsætning og parametre til de moduler, som kan læses ind og ud af systemet uden at reboote. Der er mere forklaring i afsnit 5.9.

5.14.16. /etc/exports

Hvis din maskine skal køre NFS, dvs. kunne være disk server for andre UNIX maskiner, skal du i /etc/exports skrive, hvilke kataloger du vil lade andre mounte. For at det virker, skal du have "portmap" og "nfs" kørende.

Desuden skal du anvende man exports for at lære syntaks af /etc/exports. Som eksempel viser vi, hvordan du lader alle maskiner læse (ikke skrive) fra din CDROM, som du her har mountet fast på /mnt/cdrom. Derudover lader vi maskiner i domænet kongeh.dk mounte hele /usr/local/ med både læse- og skrive-rettigheder, så alle maskinerne kan lægge ny software ind her og softwaren anvendes så på alle klient-maskinerne. Husk, at du måske også skal tænke over sikkerheden, når du distributerer data over netværket. Giv kun adgang til data til de personer, som skal have den adgang.

/mnt/cdrom      *(r)
/usr/local      *.kongeh.dk(rw)

5.14.17. /etc/X11/XF86Config - /etc/XF86Config

I Red Hat er den basale Xwindow-konfigurationsfil XF86Config lagt i /etc/X11/XF86Config, og tilsvarende i SuSE er den i /etc/XF86Config. Syntaksen findes ved at skrive man XF86Config, men der er mere hjælp i Appendiks A.

6.3.1. Programmering

Til Linux findes de førende programmeringssprog C og C++, hvor 32 bit oversætteren GNU C/C++ compiler anvendes (gcc og g++). Der er givet flere eksempler på, hvordan du kommer i gang med at programmere i Kapitel 8.

Udover C og C++ findes der bl.a. Lisp, Java, Ada, Scheme, Assembler, Smalltalk, Tcl/Tk, Python, Perl, awk, sed og oversættere fra Pascal eller Fortran til C. Kommercielle C, C++ og Fortran 77/90 oversættere kan også købes, f.eks. leverer Portland Group en hel række (se http://www.pgroup.com).

Hvert af sprogene har sine stærke (og svage) sider og har fundet anvendelse på en række områder. I dag ser det ud til, at Perl står meget stærkt. Perl er et fortolket sprog, som ikke er effektivt til store numeriske beregninger, men uovertruffent til at lave programmer, der skal foretage reformattering af tekst. Med ret simple kommandoer kan du hurtigt lave programmer, som i C ville fylde flere hundrede linjer. Eksempler er givet i afsnit 8.3.

Til hurtigt at lave programmer med et GUI (grafisk brugergrænseflade) har Tcl/Tk og Python også fået stor udbredelse. Mere om disse i programmeringskapitlet.

6.4.1. nedit

Hvis du er ude efter en enkel editor, som ikke kræver ret meget tilvænning, bør du se på nedit, som følger med SuSE 6.2, men ikke Red Hat 6.0. (Begge kører RPM-format, så det er ofte muligt at installere fra en SuSE CDROM på en Red Hat maskine).

Programmet nedit kan, som det er vist på næste figur, lave syntaks-fremvisning (highlight). Der er en del muligheder i nedit, og alligevel er den nem at gå til, så vi kan varmt anbefale den. Der er dog også grund til at lære f.eks. vi, pico og/eller emacs senere, idet nedit ikke kan køre uden X Window System. Med andre ord, hvis du skal editere en fil i Linux tekstmode, er det godt at kunne lidt andet. Desuden er nedit normalt ikke installeret på andre UNIX-systemer, men emacs er ofte og vi er altid.

6.4.2. Emacs

I en klasse for sig selv er Emacs (emacs) og søster-programmet XEmacs (xemacs), som begge kan utroligt mange ting, men kræver meget hukommelse (den eksekverbare fil i X udgave er på ca. 2,3 MB). XEmacs er relativt enkel at bruge, idet der er både menuer og kommandoer - Emacs har ikke helt så smarte knapper, men kun tekstmenuer. Desværre følger kun Emacs og ikke XEmacs med de fleste udgaver af Red Hat, men XEmacs findes som Red Hat pakker, og det er let at installere den.

Emacs og XEmacs har syntaks-highlighting til næsten alle programmeringssprog (også Matlab og LaTeX), hvilket gør dem meget lækre at arbejde med. Syntaksen i koden forstås, så indrykning af f.eks. C-kode sker automatisk, og koder vises med enten forskellige skrifttyper og/eller farver.

XEmacs og Emacs kan konfigureres gennem et meget slagkraftigt makrosystem, så programmering eller tekstbehandling kan tilpasses ud fra næsten alle ønsker. Hvis det måtte ønskes, kan Emacs styre næsten alt. Du kan fra Emacs oversætte C-programmer, du har editeret, og køre debugger direkte fra Emacs. Du kan sende og modtage elektronisk post gennem Emacs. Der er endvidere mulighed for at starte en kommando-skal op i Emacs, hvorfra programmer kan udføres. Alt dette kan køres samtidig med editering af et vilkårligt antal filer. Mange siger tit "Emacs kan bl.a. alt", og pånær at lave kaffe er det ikke modsagt. Til teksteditering og programmering er Emacs en Rolls Royce.

Start Emacs op ved at skrive emacs, hvad enten du er i en tekst-mode eller i en grafisk brugerflade. Emacs har menuer, hvorfra mange af funktionerne kan styres. Ud for hver funktion står også en tastaturkode. Derfor lærer du hurtigt at styre Emacs, også hvis du foretrækker tastaturkoder. Her gives en kort oversigt over de mest anvendte tastaturkoder. Ctrl står for Control-tasten, og Meta står for Meta-tasten, der i Linux er lig med Alt-tasten (eller Escape).

Det kan også nævnes, at Ctrl-venstre museknap giver en oversigt over filer, der er indlæst. På den måde kan du hoppe mellem filerne, du har indlæst. Med Ctrl-højre museknap kan der ændres skærmfont. Bemærk, at Emacs kan og bør sættes op til brugeren. Dette gøres i en .emacs fil, der gemmes i hjemmekataloget. Her er et eksempel på indholdet af en .emacs-fil. Du kan nøjes med de første fire linjer til at begynde med. Senere kan du bygge videre på standardindstillingerne - alt efter dine ønsker.

;De første fire linjer vil gøre, at de danske bogstaver virker rigtigt.
(standard-display-european t)
(set-input-mode (car (current-input-mode))
  (nth 1 (current-input-mode))
  0)


;Bind nogle gode funktioner til Ctrl- og musetasterne
;;Ctrl-venstre mus giver menu over åbne filer
;;Ctrl-midterste mus viser afsnit i filen som der kan hoppes til
;;    For C-filer er det alle funktioner (cool).
;;Ctrl-højre mus for at vælge font
(global-set-key [\C-down-mouse-1] 'mouse-buffer-menu)
(global-set-key [\C-down-mouse-2] 'imenu)
(global-set-key [\C-down-mouse-3] 'mouse-set-font)

;; Praktiske short-cuts for home, end, Ctrl-left/right og delete tasterne
(define-key global-map [home]    'beginning-of-line)
(define-key global-map [end]     'end-of-line)
(define-key global-map [C-left]  'backward-sexp)
(define-key global-map [C-right] 'forward-sexp)
(define-key global-map [delete] 'delete-char

;;Følgende kommando gør at emacs virker (dvs. backspace virker), i tekstmode 
;;(hvilket man i X kan opnå ved at skrive "emacs -nw").

(keyboard-translate ?\C-h ?\C-?)
(define-key global-map "\C-x?" 'help)

;Meta-g for goto linje nummer
(global-set-key "\M-g" 'goto-line)

;Vis linje og kolonne numre
(setq line-number-mode t)
(setq column-number-mode t)

;For C og HTML filer skal filerne vises med smart farvning
(setq c-mode-hook 'font-lock-mode)
(setq html-mode-hook 'font-lock-mode)

;Filer der ender på .c og .h er c-filer og .html er HTML-filer
(setq auto-mode-alist
  (append '(("\\.c$"  . c-mode)
            ("\\.h$"  . c-mode)
            ("\\.html$" . html-mode)
            ) auto-mode-alist))

Nu et lille sidespring. Historien går, at der i 80-erne var mange UNIX-folk, som var stærke vi-fanatikere, og der var måske lige så mange emacs-freaks. For at få afklaret en gang for alle, hvilken editor der var bedst, blev der afholdt en dyst i paint ball, hvor vi-holdet fik en kneben sejr. Dette bør naturligvis efterprøves en dag, da emacs har udviklet sig meget siden da.

Vi kan endvidere anbefale at købe en bog om Emacs, f.eks. SAMS Teach yourself Emacs in 24 hours af Jesper Pedersen, fra forlaget SAMS.

6.4.3. Andre teksteditorer

Til Linux findes også vim, som er en udvidelse af vi. (Linux har bare normalt et link mellem vi og vim - de er det samme). Lidt større editorer er joe, jed og jove. Disse tre er editorer, som ikke kræver voldsomt meget hukommelse og er tilpasset forskellige tastatur-koder kendt fra DOS, såsom Wordstar (Turbo Pascal) koderne. De findes ofte på UNIX systemer, men er ikke så interessante.

Der er nok mange, som har vænnet sig til at bruge simple teksteditorer til Windows som WordPad, og installeres nedit, har man næsten samme enkle interface, men nedit kan mere end WordPad, bl.a. highlighting af C kodesyntaks, så du nemt kan finde rundt i dine programmer.I KDE findes KWrite (skriv kwrite) som bl.a. har syntaks highlighing og er meget enkel at bruge. Til GNOME findes gedit og gnp. Sidstnævnte minder nok mest om Microsoft Windows notepad, men den er samtidig en simpel HTML-editor.

6.5.1. Nem og officepræget tekstbehandling

Filstørrelse Dato         Filnavn

3085030      Dec  9 20:35 gui00.gz
1081936      Dec  9 20:35 gui01.gz
3917065      Dec  9 20:35 gui02.gz
4108057      Dec  9 20:35 gui03.gz
3683725      Dec  9 20:35 gui04.gz
3937517      Dec  9 20:35 gui05.gz
3536191      Dec  9 20:35 gui06.gz

[daisy@linus daisy]$  mkdir wptemp
[daisy@linus daisy]$  mv gui0?.gz wptemp
[daisy@linus daisy]$  cd wptemp
[daisy@linus wptemp]$  gunzip *
[daisy@linus wptemp]$  tar xvf gui00
[daisy@linus wptemp]$  tar xvf gui01
[daisy@linus wptemp]$  tar xvf gui02
[daisy@linus wptemp]$  tar xvf gui03
[daisy@linus wptemp]$  tar xvf gui04
[daisy@linus wptemp]$  tar xvf gui05
[daisy@linus wptemp]$  tar xvf gui06
[daisy@linus wptemp]$  sh Runme
  Did you unzip and untar the files you downloaded? (y/n) y

[daisy@linus wptemp]$  su - root 
[root@linus root]#  mkdir /usr/local/wp8
[root@linus root]#  chown daisy /usr/local/wp8

[daisy@linus daisy]$  tar xvf so51_lnx_01.tar

[daisy@linus daisy]$  cd /mnt/cdrom/linux/office51
[root@linus office51]$  ./setup

[daisy@linus daisy]$  Office51/bin/soffice &

%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%
%PAGE

SSLUG
Skåne Sjælland Linux User Group
%left
%bgrad 0 0 100 0 0 "#202080" "#202020"
%image "ssluglogo.png" 1900x1500
%leftfill

	I 1997 500% vækst
	I 1998 over 1000% vækst.
	Danmarks næststørste IT organisation
	Verdens største LUG (?) - over 3700 medlemmer.

%center
%image "medlem-year220599.png" 1000x850

6.5.2. TeX/LaTeX

Til tekstformatering af tekniske rapporter er WYSIWYG endnu ikke normen, for i langt større udstrækning anvendes TeX (tex) og LaTeX (latex). LaTeX producerer professionelt udseende tekniske dokumenter. Specielt vil matematiske tegn og formler blive sat meget flot op i forhold til alle gængse WYSIWYG programmer. Nedenfor ser du et eksempel på en LaTeX-fil.

\documentclass[11pt]{article}
\usepackage[latin1]{inputenc}

\begin{document}

\title{Linux og LaTeX}
\author{Hr. P. Rogram}
\date{5/9-99}
\maketitle

\section{Linux}
Dette afsnit skal omhandle Linux.

\subsection{Latex}
\LaTeX{} er super til tekniske rapporter med formler, såsom
$\sum_{i=0}^N i^2$.

\end{document}

Oversæt Latex filen linux.tex til linux.dvi (skriv latex linux.tex i en shell). Dvi-filen kan vises med programmet xdvi, som den vil komme til at se ud på printeren. Et skærmbillede svarende til eksemplet kan ses på Figur 6-9.

En dvi-fil kan normalt ikke printes direkte ud. Du oversætter den til PostScript fil med følgende kommando

[daisy@linus daisy]$  dvips linux.dvi -t a4 -D 600 -o linux.ps

Ud kommer i dette tilfælde filen linux.ps med 600 DPI opløsning i A4-format. Denne fil kan udskrives på en PostScript printer. Det kan nævnes, at selvom du ikke har en PostScript printer, kan du få Red Hats printerstyring til at konvertere automatisk til printerens format vha. programmet GhostScript (gs).

Vil du se en PostScript fil, inden du printer den, kan du selv benytte GhostScript, men de fleste vil nok hellere benytte den grafiske brugergrænseflade gv, som vist på Figur 6-10. Det kan også nævnes, at programmet gv også kan læse PDF filer. På det følgende billede ses pingvinen Tux, som er Linux' maskot.

6.5.3. LyX

Flere har igennem tiden tænkt, at det er synd, at man skal "kode" LaTeX igennem en tekst-editor, såsom Emacs (som er meget velegnet til dette). Det er specielt synd, idet den endelige LaTeX udskrift er meget flottere end noget office-produkt kan fremstille. Derfor har nogle dygtige programmører lavet en grafisk editor, hvor du skriver som i et andet office-program, men der laves LaTeX kode, eller rettere LyX kode, som kan konverteres af programmet selv til LaTeX. Du kan importere eps-billeder og vise dem uden problemer. Interfacet kunne være bedre, men er absolut anvendeligt.

Der er en KDE variant at LyX, kaldet KLyX, som ser bedre ud end LyX. KLyX kan hentes fra http://www.devel.lyx.org/~ettrich/klyx.html.

Vil du vide mere om LaTeX, kan vi anbefale dig bøgerne LaTeX - a document preparation system af Leslie Lamport og The LaTeX Companion af Michel Gossens m.fl. Endvidere er en gruppe danske LaTeX-brugere gået i gang med at skrive en bog om LaTeX. Bogen kommer under samme licens som denne bog, og du kan få mere at vide på http://sunsite.auc.dk/latexbog/.

6.5.4. Stavekontrol

Til stavekontrol på amerikansk og/eller dansk er programmet ispell virkelig godt. Det fungerer interaktivt og kan endog forstå LaTeX-syntaks, så du ikke hele tiden skal checke dig igennem formateringskoder. Ispell kan kaldes fra en kommandolinje, hvor du giver filnavnet på teksten, der skal checkes igennem som argument - se også man ispell. Ispell kaldes også direkte fra Emacs og har endda en menu, der viser de mulige funktioner.

Danske ordbøger følger desværre ikke med Red Hat 6.0, men det er heldigvis ikke svært at få dem installeret. Skåne Sjælland Linux User Group har påtaget sig opgaven at vedligeholde både danske og svenske ordbøger. Du skal downloade filen idanish-1.3.0.tar.gz, som du finder på Internettet http://www.sslug.dk/locale/ispell/idanish-1.3.0/idanish-1.3.0.tar.gz. Når du har hentet filen, skal du udføre følgende kommandoer som root:

[root@linus /root]#  mv idanish-1.3.0.tar.gz /usr/lib/ispell
[root@linus ispell]#  cd /usr/lib/ispell
[root@linus ispell]#  tar zxvf idanish-1.3.0.tar.gz
[root@linus ispell]#  cd idanish-1.3.0
[root@linus ispell-1.3.0]#  buildhash dansk.datalista dansk.aff dansk.hash
[root@linus ispell-1.3.0]#  cp dansk.aff dansk.hash /usr/lib/ispell
[root@linus ispell]#  cd .. 
[root@linus ispell]#  rm -rf idanish-1.3.0 
[root@linus ispell]#   

Du kan nu udføre stavekontrol på dansk af filen minTekst ved at udføre kommandoen ispell -ddansk minTekst.

6.9.1. DOS-emulatoren dosemu

Mangler du specifikke DOS programmer under Linux, kan du få en DOS emulator (dos (konsol-orienteret) og xdos (X-baseret)), således at du under Linux kan eksekvere DOS programmer. Programmet kan sågar køre grafikprogrammer (f.eks. Windows 3.1) - dog ikke nyere Win32 programmer. Du kan f.eks. anvende DOS-emulatoren til at køre Gyldendals røde ordbøger.

DOS-emulatoren består egentlig af to dele. Den ene del gør det muligt at afvikle DOS programmer under Linux, mens den anden del er selve styresystemet DOS. Der følger en DOS ved navn FreeDOS med, men du kan i princippet bruge din egen, f.eks. hvis du en gang har købt DOS og stadig har installationsdisketterne liggende. I det følgende vil vi dog kun benytte FreeDOS. Begge dele er indeholdt i dosemu-pakken.

Lad det være sagt med det samme: den version af DOS-emulatoren, som følger med Red Hat virker ikke. Grunden er den simple, at Red Hat har valgt at benytte den nyeste version. Men denne version er for udviklerne, dvs. den er fuld af fejl og mangler. Derfor skal du først nedgradere dit system til den stabile version. Nedenfor ser du, hvordan du gør det.

[root@linus root]# rpm -e dosemu-freedos-0.99.10-4
[root@linus root]# rpm -e xdosemu-0.99.10-4
[root@linus root]# rpm -e dosemu-0.99.10-4
[root@linus root]# rpm -i dosemu-0.98.8-1.i386.rpm

Filen dosemu-0.99.8-1.i386.rpm kan du downloade fra ftp://sunsite.auc.dk/pub/os/linux/sunsite/system/emulators/dosemu. For at få DOS-emulatoren til at virke skal du have DOS installeret. Nedgraderer du som anvist ovenfor, kan du let få en gratis DOS (FreeDOS). Du skal blot omdøbe filen hdimage.first.rpmsave i kataloget /var/lib/dosemu til hdimage.first.

[root@linus root]# cd /var/lib/dosemu 
[root@linus dosemu]# mv hdimage.first.rpmsave hdimage.first

Eftersom du under DOS kan rode direkte med hardware (som du ikke som almindelig bruger under Linux kan), kan kun root køre DOS-emulatoren. Hvis du ønsker at ændre dette, skal du rette i filen /etc/dosemu.users. Den RPM-fil, som du har installeret som anvist ovenfor, tillader at alle bruger den, så du skal ikke rette noget.

Under en standard installation af dosemu-pakken oprettes et billede af en harddisk. Billedet emulerer c-drevet. Dette billede finder du (under Red Hat 6.0) som /var/lib/dosemu/hdimage.first. Det er let at hente og gemme filer på dette billede fra Linux. Du skal blot føje linjen

drive g:  file="/var/lib/dosemu/hdimage" Offset=8832

Vil du vide mere om DOS-emulatoren, er http://www.dosemu.org et godt sted at begynde. FreeDOS finder du på http://www.freedos.org

6.9.2. Windows emulatoren WINE

Der har længe været programmeret på WINE (http://www.winehq.com) - en Windows emulator til Linux - og projektet virker mere lovende nu efter lang tids stilstand. På grund af Microsofts lukkede politik er det ikke alt, teamet har kunnet få tekniske detaljer på, og derfor er det langtfra sikkert, at du kan få nyere Windows programmer til at køre på denne måde under Linux.

WINE er på ingen måder et færdigt produkt endnu, men det er muligt at finde "snapshots" af WINE rundt om på Internettet. Nedenfor viser vi, hvordan et "snapshot" fra den 28. marts 1999 installeres (filen er fundet på ftp://sunsite.auc.dk).

[daisy@linus daisy]$  su -
Password: 
[root@linus root]#  rpm -i wine-990328-1.i386.rpm

Inden du kan komme i gang med at bruge WINE, bør du se lidt på konfigurationen af WINE, som sker i filen /etc/wine.conf. Du skal først og fremmest tilrette filen, så stier til dine Microsoft Windows kataloger er korrekte. Når du ønsker at køre et Windows-program, bruger du kommandoen wine (efterfulgt af navnet på det program, du ønsker at køre). Nedenfor ser du et eksempel på brugen af WINE - kabalespillet fra Windows kører, og gtop ses i baggrunden.

Lad os bare indrømme det: vi har forsøgt med en del Windows-programmer, og kun få har virket i WINE. Men selvom WINE ikke virker helt endnu, er det nu alligevel værd at følge med i udviklingen og prøve et "snapshot" i ny og næ.

Slutteligt bør det nævnes, at der også findes en kommerciel Windows emulator under navnet WABI.

6.9.3. Commodore emulering

Hvis du som denne bogs forfattere er vild med din gamle Commodore 64, er VICE noget for dig. VICE er en forkortelse for "Versatile Commodore 8-bit Emulator" (eller måske VIC Emulator). VICE kan emulere Commodore 64, Commodore 128, VIC 20 og Commodore PET. Ud over udgaver til Linux (UNIX) findes VICE til MS-DOS og Windows. VICE er i sandhed en alsidig emulator.

VICE følger ikke med en standard Red Hat distribution, men du finder den let på et ftp-site, f.eks. ftp://sunsite.auc.dk under Red Hat-contrib. Installationen kan drille lidt, idet VICE kræver libstdc++ version 2.9. Dette bibliotek er installeret ved en standard installation, men navnet kan være forkert. Nedenfor ser du, hvordan du kan installere VICE - du bør tjekke, hvilket navn libstdc++ har i /usr/lib.

[daisy@linus daisy]$  su -
Password: 
[root@linus root]#  cd /usr/lib
[root@linus root]#  ln -s libstdc++-2-libc6.1-1-2.9.0.so libstdc++.so.2.9
[root@linus root]#  rpm -ivh --nodeps vice-1.0-1.i386.rpm

Efter installationen er du klar til at bruge VICE. Afhængigt af, hvilken Commodore-computer, du ønsker at emulere, skal du benytte et af følgende programmer: x64 (Commodore 64), x128 (Commodore 128), xvic (VIC 20) eller xpet (PET).

VICE kan emulere lyd og grafik samt ydre enheder, dvs. båndstationer, diskettestationer (Commodore 1571) og joystick. Din emulator kører i et selvstændigt vindue under X. Højre og venstre museknap giver dig menuer til at styre VICE. Bånd og disketter emuleres ved, at du har indholdet liggende i en fil på din harddisk. Trykker du på venstre museknap, kan du "attach a disk image" og "attach a tape image", dvs. du kan vælge, hvilken fil der er dit bånd eller din diskette. Bånd og disketter gennes i særlige formater.

Det er let at finde gamle spil til f.eks. Commodore 64 rundt om på Internettet. Tjek f.eks. http://www.c64.com som har ca. 2500 liggende.

6.10.1. KDE spil

Der er en del mindre spil til KDE, som er ganske underholdende. De svarer meget til de småspil, du sikkert kender fra Windows 95/98 eller lignende. Det er naturligvis et 7-kabale spil.

Spillet mahjongg er en gammel kending i Linux verdenen - du skal finde ens brikker og fjerne disse, to ad gangen, men kun de yderste. Meget hyggeligt spil.

Ok - du kender den fra Windows. Ingen spilsamling uden minesøger-spillet.

Reversi eller Sort/Hvid. Kendt barn har mange navne. Vend modstanderens brikker - rigtig fornøjeligt.

Tetris kender du sikkert, og den "rigtige" version hedder i KDE sitret. Der er også en sødere version, som hedder smiletris.

Poker-spillet i KDE er ret enkelt men desværre kun et enkelt-mands spil. Du taber stille og roligt dine "cyber-penge", eller gør du?

Snake er et lille spil, der for mange år siden blev spillet på Commodore 64, ældre videospil osv. Nu har den fået en ny forklædning.

En af de gamle kendinge er astroide spillet, hvor du skyder og flyver. Ikke så festligt efter et stykke tid.

6.10.2. GNOME spil

Ligesom KDE har spil, så har GNOME også et lignende udvalg. Ud over 7 kabalen, er der f.eks. også gtali, som er vist på Figur 6-28. I Danmark kender vi nok bedre spillet under navnet Yatzy.

Måske kender du det meget gamle spil Boulderdash - det er også med i GNOME under navnet gnome-stones. Spillet et vist på Figur 6-29. Du skal her fange små diamanter uden at få sten i hovedet. Derefter skal du finde udgangen.

6.10.3. Andre spil

Langt mere festligt er xbill, som følger med KDE. En lille mand prøver at installere et styresystem på alle maskiner med nogle vinduer. Sødt lavet, og det bliver svært at følge når sværhedsgraden vokser - godt, man er en pingvin...

6.10.4. Quake II

Den absolut bedste måde at bruge sit 3D grafikkort på er ved at spille, og et spil, som også er kendt blandt Windows brugere, er Quake. Både etteren og toeren kan du spille i Linux, ydermere for dem, som ikke kan få Quake nok, nævnes at ID Software (dem, som laver Quake) har planer om at udgive treeren i en speciel Linux-udgave. Hvis du ikke kan vente på det, kan du downloade en testversion på ID Softwares hjemmeside: http://www.idsoftware.com. Du kan nok også have stor glæde af at læse http://www.linuxquake.com/howto/Quake-HOWTO-3.html#ss3.2, hvorfra vi har hentet installationsvejledningen.

Mere information om Quake til Linux er at finde på http://www.linuxquake.com. Her findes også installationsvejledninger til etteren og toeren.

I afsnit 6.10.5 kan du finde mere om Quake til Linux, og i afsnit 5.10 er der en beskrivelse af, hvad du skal gøre for at få 3D grafik til at køre under Linux. Her får du installationsvejledningen til selve spillet. Spillet skal du downloade som RPM-pakke eller tage fra en af de mange computerblade CDROM'er, den har været bragt på. Du skal yderligere bruge selve Windows versionen af spillet.

Du skal som root først installere Windows-udgaven f.eks. under /usr/local/games/quake2.

[daisy@linus daisy]$  su -
Password: 
[root@linus root]#  mkdir /usr/local/games/quake2 
[root@linus root]#  cd /usr/local/games/quake2 
[root@linus quake2]#  cp STI_TIL_FIL/q2-314-demo-x86.exe .
[root@linus quake2]#  unzip q2-314-demo-x86.exe
[root@linus quake2]#  mv Install/Data/baseq2 .
[root@linus quake2]#  mv Install/Data/DOSC docs
[root@linus quake2]#  rm -rf Splash
[root@linus quake2]#  rm Setup.exe
[root@linus quake2]#  rm INSTALL
[root@linus quake2]#  rm -f baseq2/gamex86.dll

[root@linus root]#  rpm -ivh quake2-3_20-glibc-6_i386.rpm
[root@linus quake2]#  cd /usr/local/games/quake2
[root@linus quake2]#  ./quake2 +set vid_ref softx

6.10.5. 3D software

Et godt sted at lede efter spil til Linux, som bruger 3D grafikkort, er på The Linux Game Home: http://www.happypenguin.org. Her står faktisk alt om spil til Linux.

Hvis du skulle høre til den (heldigvis) sjældne computerbruger, som hader spil, er det bedste sted at starte med at lede efter software til 3D grafikkort The Linux3D.org software site, som findes på http://glide.xxedgexx.com/software.html

6.10.6. Lincity

Lincity er et spil, som klart er inspireret af SimCity-spillene. Du starter på en bar mark ved en flod og må nu i gang med at lege byplanlægger. Spillet tager sit udgangspunkt i noget, der kan minde om et simpelt bondesamfund.

Spillet kører i X Window System, og du starter det ved at udføre kommandoen xlincity i en xterm. Spillet indeholder en fuldstændig vejledning, og din by vokser let meget hurtigt.

6.10.7. FreeCiv

Civilization er netop udkommet til Linux, men i længere tid har der eksisteret et spil ved navn FreeCiv ("Free Civilization"). I følge forfatterne til spillet har de skrevet det, fordi "civilization should be free". Der er tale om et ægte flerbruger-spil, hvor hver spiller benytter en klient, som kobler op mod en server, som enten kan være den samme maskine, som spillerne bruger, eller en eller anden computer på Internettet.

At få FreeCiv til at virke kræver en smule arbejde. Først og fremmest skal du sætte et par miljøvariable. Nedenfor ser du, hvad du bør føje til din .bashrc.

# FreeCiv
PATH=$PATH:/usr/games
FREECIV_DATADIR=/usr/share/games/freeciv
export FREECIV_DATADIR PATH

Næste gang, du logger ind, kan du køre FreeCiv (egentlig behøver du ikke at logge ud og ind; du kan bare udføre source ~/.bashrc). Først starter du serveren op.

[daisy@linux daisy]$  civserver
This is the server for Freeciv version 1.8.0
You can learn a lot about Freeciv at http://www.freeciv.org
1: Now accepting new client connections

Get a list of the available commands with 'h'.
> 

Når serveren er startet op, skal du vente med at starte selve spillet, indtil alle spillerne har koblet sig på serveren. Hvis du gerne vil have kunstige spillere, dvs. computer-styrede spillere, opretter du dem ved at skrive create Tux, hvor Tux er navnet på den computer-styrede spiller.

Spillerne (altså de ikke-computer-styrede) starter deres klienter op ved at udføre kommandoen civclient. Når klienten er klar, kobler du til på serveren, og spil-administratoren udfører kommandoen s på serverens kommandolinje, og spillet går i gang.

Vil du vide mere om FreeCiv, er spillets hjemmeside http://www.freeciv.org.

6.10.8. Scrabble

Naturligvis finder der til Linux et lille scrabble-spil. Når det er installeret kan du starte spillet ved at skrive xscrabble. Op til fire spillere kan spille mod hinanden, og hvis du er alene kan du spille mod computer-styrede spillere.

6.10.9. Skak

Kan du lide at spille skak og vil du gerne bruge din Linux-maskine som skakcomputer, findes der et rigtig godt skakprogram, som du bør se nærmere på. Programmet hedder GNU Chess.

GNU Chess indeholder et åbningsbibliotek og op til flere sværhedsgrader (eller styrker) af din computer-styrede modstander. Programmet køres ved at udføre kommandoen gnuchess på en kommandolinje. På Figur 6-35 ser du, hvordan spillet ser ud. Som det ses er det tekstbaseret.

Nu kan det være, at du finder ovenstående tekstbaserede udseende lidt for primitivt, men det er der råd for. Programmet xboard er en grafisk frontend til GNU Chess. Ja, faktisk er xboard mere end blot en frontend til GNU Chess. Programmet kan også bruges til at spille skak over Internettet, forstået på den måde, at du kobler op mod en skak-server og finder en modstander (et virkeligt menneske) at spille imod. Kører du xboard lokalt på din egen computer, vil programmet starte GNU Chess op bag din ryg. Du ser et eksempel på xboard i Figur 6-36.

7.1.1. En lille formaning

Fordi du nu bruger Linux, kommer du til at have fingrene lidt længere nede i netværksmaskineriet end med andre styresystemer. Derfor bliver du nødt til at lære lidt mere om, hvordan det hele er skruet sammen i stedet for bare at skrive en stribe magiske tal i nogle dialogbokse.

Du kan i mange tilfælde teste tingene på din egen maskine uden at være forbundet til et eksternt netværk og dermed undgå at genere andre. Vær frem for alt ikke bange for at lege med tingene - du kan kun blive klogere af det!

7.1.2. Netværksadresser

Et computernetværk består af et antal forbundne computere, i denne sammenhæng ofte kaldet værter (eng. "hosts"). Flere forbundne netværk kaldes et internet.

Alle computerne i et netværk bør i princippet kunne komme i kontakt med hinanden. For at kommunikationen mellem alle de forbundne computere skal fungere kræves det, at alle følger et fælles sæt tekniske spilleregler - såkaldte protokoller. TCP/IP udgør i Internettets tilfælde dette sæt spilleregler.

Der er som sagt brug for, at hver computer på netværket kan kontaktes af enhver anden computer på det samme netværk. Hver maskine har mindst en netværksadresse. Det er i sagens natur nødvendigt, at alle adresserne i et netværk er forskellige - ligesom postadresser i virkelighedens verden, ellers risikerer man, at oplysningerne bliver afleveret det forkerte sted.

En adresse i et TCP/IP-netværk er ret beset bare et tal. Computere har som bekendt ingen problemer med at arbejde med endog meget store tal, men vi stakkels mennesker kan godt have brug for at få tingene præsenteret på en lidt mere fordøjelig måde. De fleste af os ville formodentlig betakke os for at skulle skrive tallet 3333866547 i vores web-browser, når vi fik lyst til at surfe hen og tage et kig på http://www.linux.org.

Selv om det ved første øjekast kan virke ret uoverskueligt at arbejde med netværksadresserne som tal, kan det imidlertid godt betale sig at kigge lidt nærmere på systemet - for der er faktisk system i tingene.

Du har formodentlig hørt om, at computere i virkeligheden arbejder med tallene i binær form. Det betyder simpelthen, at den kun anvender cifrene 0 og 1 til at bygge tal op af. Vi er vant til at læse og skrive tallene med det decimale system, altså med de almindelige ti cifre 0-9. Det viser sig da også, at det meget hurtigt går helt galt med overskueligheden, når man skriver tallene i binær form. Det lange - men dog stadig nogenlunde læselige tal fra eksemplet ovenfor - ser sådan her ud som binært tal:

11000110101101101100010000110011

Tallet fylder hele 32 binære cifre eller bits og er stort set umuligt at overskue for det menneskelige øje. Det hjælper dog lidt, hvis man deler de 32 bits op i fire grupper med otte i hver:

11000110 10110110 11000100 00110011

En gruppe på otte bits kaldes en byte (på datalog-dansk: "en oktet") og kan bruges til at skrive tal mellem 0 og 255. Hvis du nu i stedet for at skrive, hvad alle de 32 bits tilsammen bliver til som decimaltal (3333866547), skriver hver af de fire bytes for sig:

11000110 = 198 decimal

10110110 = 182 decimal

11000100 = 196 decimal

00110011 = 51 decimal

og adskiller de fire bytes med punktummer, kommer det til at se sådan her ud:

198.182.196.51

Denne skrivemåde, som på engelsk kaldes "dotted quad notation", er langt den mest anvendte, når man har brug for at skrive netværksadresser som tal. Du har sikkert set systemet anvendt, hvis du på et tidspunkt har oprettet en forbindelse til en internetudbyder.

Når du skriver adressen på denne måde (og ved, hvad du skal kigge efter), fremgår det pludselig klart, at:

• det er et klasse C netværk

• det er en adresse på netværket 198.182.196.0

• det er vært nummer 51 på netværket

Og hvad betyder så det, og hvordan får man øje på det? Der findes tre almindeligt anvendte klasser af netværk, kaldet A, B og C.

• klasse A er netværk, hvis første byte er mellem 1 og 126. Første byte er netværksnummeret. Værtsnummeret udgøres af de tre sidste bytes

• klasse B er netværk, hvis første byte er fra 128 til 191. Netværksnummeret er de første to bytes. Værtsnummeret er de sidste to bytes

• klasse C er netværk, hvis første byte er mellem 192 og 223. Netværksnummeret er de første tre bytes. Værtsnummeret er den sidste byte

Tag et kig på de navneserveradresser (DNS), du har fået fra din internetudbyder. Du vil med stor sandsynlighed finde ud af, at det er adresser på et klasse C netværk.

7.1.3. Sammenkobling af flere netværk

Som nævnt ovenfor kan alle computere i et netværk umiddelbart komme i kontakt med hinanden. Som eksempel kan vi forestille os, at vi har et klasse C netværk 192.168.100.0 (vært nummer 0 henviser ikke til en computer - men til hele netværket) med tre computere med flg. adresser:

De er allesammen på samme netværk og kan derfor hver især umiddelbart komme i kontakt med hinanden. Men lad os nu forestille os, at der i samme bygning er et andet lille netværk 192.168.200.0, som også består af tre maskiner:

Nu viser det sig, at brugerne på de to netværk gerne vil i kontakt med hinanden via netværket. Man kunne så forestille sig, at man bare slog de to netværk sammen til et enkelt og delte nye netværksadresser ud, så alle kunne kontakte hinanden direkte. Det kunne også sagtens lade sig gøre, men vil måske komme på tværs af den måde, de to netværk administreres på.

Normalt gør man i stedet det, at man vælger en enkelt maskine, der tildeles adresser på begge netværk. I eksemplet ovenfor kunne det være computeren svend (192.168.200.1), der blev udstyret med et ekstra netværkskort og forbundet til netværket 192.168.100.0. Den kunne så passende blive tildelt værtsnummeret 4 på dette netværk og har så to adresser.

En maskine, der på den måde forbinder to netværk, kaldes en gateway. Computeren svend kan nu kontakte alle maskinerne på begge netværk direkte, og hvis vi fortæller de andre maskiner, at de skal lade henvendelser til det andet netværk gå igennem svend, kan alle i dette lille internet komme i kontakt med hinanden. Man fortæller altså, hvilken rute der skal bruges for at komme frem til en bestemt computer eller netværk, og det kaldes derfor rutning. Med det grafisk baserede program netcfg, der følger med Red Hat Linux, er det forholdsvis enkelt at konfigurere rutning.

Hvis vi nu forestiller os, at alfa (192.168.100.1) er forbundet videre ud til den store verden, begynder det at blive rigtig interessant. Knud (192.168.200.2) vil gerne i kontakt med 192.168.30.1. Det er ikke en adresse på knuds eget netværk, så den sender sagen videre til svend, der konstaterer, at den heller ikke kan komme i direkte kontakt med netværket 192.168.30.0. Den overlader problemet til alfa (192.168.100.1), der enten kan komme i direkte kontakt med 192.168.30.1 eller ved, hvem den kan give sorteper videre til.

7.1.4. DNS

For at gøre det muligt at bruge navne i stedet for tal, når du skal arbejde med netværksadresser, kræves der i sagens natur et verdensomspændende system, der kan oversætte fra navne til tal og omvendt. Dette system kaldes DNS (Domain Name Service) og vedligeholdes af utallige administratorer i forskellige organisationer verden over. Systemets opbygning sikrer, at de enkelte dele af den gigantiske navnedatabase kan ændres og udbygges efter behov.

Fig. 1

+(rod)
|
+ .com
|   |
|   + .yahoo
|   |    |
|   |   www
|   |
|   + .alta-vista
|   |     |
|   |    www
|   |
|   + .hacker
|         |
|        www
|
+ .dk
|   |
.   + .jubii
.   |    |
.   |   www
    |
    + .uni-c
       /  \
     www  danpost

DNS består af et hierarki af domæner. Fig. 1 viser en lille del af DNS. Ved hver '+' sidder en navneserver, som ved alt om det givne domæne, således ved [+ .uni-c] alt om domænet uni-c.dk.

Når en pc skal finde ud af IP-adressen på www.uni-c.dk, spørger den sin lokale navneserver (Følg med på fig 2). Denne navneserver ved, hvilke navneservere der bestyrer domænet [+(rod)]. Den spørger så navneserverne for (rod): "Hvad er IP-adressen på www.uni-c.dk?". (Rod)-serverne svarer: "Det ved jeg ikke, men jeg ved hvem, der bestyrer .dk". Den lokale navneserver spørger nu .dk-serverne: "Hvad er IP-adressen på www.uni-c.dk?". .dk-serverne svarer: "Det ved jeg ikke, men jeg ved, hvem der bestyrer uni-c.dk". Den lokale nameserver spørger nu .uni-c.dk-serverne: "Hvad er IP-adressen på www.uni-c.dk?". .uni-c.dk-serverne svarer: "Adressen på www.uni-c.dk er ...". Til slut svarer den lokale navneserver PCen: "Adressen på www.uni-c.dk er ...".

Fig. 2

[PC]       --> [Lokal NS]     www.uni-c.dk?
[Lokal NS] --> [(rod) NS]     www.uni-c.dk?
[Lokal NS] <-- [(rod) NS]     NS for .dk er .dk-NS
[Lokal NS] --> [.dk-NS]       www.uni-c.dk?
[Lokal NS] <-- [.dk-NS]       NS for .uni-c.dk er .uni-c.dk-NS
[Lokal NS] --> [.uni-c.dk-NS] www.uni-c.dk?
[Lokal NS] <-- [.uni-c.dk-NS] Adressen på www.uni-c.dk er ...
[PC]       <-- [Lokal NS]     Adressen på www.uni-c.dk er ...

Da ovenstående procedure kan tage lang tid, bliver alle resultater cachet af din lokale navneserver. Næste gang, den bliver spurgt om www.uni-c.dk, behøver den altså ikke at kontakte alle de andre navneservere igen, men kan give svaret omgående:

[PC]       --> [Lokal NS]     www.uni-c.dk?
[PC]       <-- [Lokal NS]     Adressen på www.uni-c.dk

Resultater bliver kun cachet et vist stykke tid, kaldet TTL (Time To Live). TTL er bestemt af domænets navneservere. Med andre ord: navneserverne for .uni-c.dk bestemmer, hvor længe din lokale navneserver må gemme informationen.

Som et konkret eksempel på et DNS opslag kan vi f.eks. bede om SSLUG's IP-adresse. Til dette bruger vi kommandoen nslookup.

[daisy@linus daisy]$  nslookup www.sslug.dk
Server:  danpost.uni-c.dk
Address:  129.142.6.64

Non-authoritative answer:
Name:    sslug.sslug.dk
Address:  192.38.71.98
Aliases:  www.sslug.dk

Vi kan i eksemplet se, at vi beder danpost.uni-c.dk med IP-adresse 129.142.6.64 om adressen på SSLUGs webserver. SSLUG har IP-adressen 192.38.71.98, og maskinen er åbenbart også kendt som sslug.sslug.dk. Svaret er "Non-authoritative", idet danpost-DNS serveren ikke er herre over sslug-domænet, men har fået informationen fra en anden navneserver.

DNS indeholder også andre informationer end IP-adresser. I DNS-sprog sætter man et punktum bag navnene for at angive, at disse er absolutte. Normalt kan man dog ignorere det sidste punktum.

DNS er baseret på filer. Disse filer indeholder zone-data. I mange tilfælde indeholder hver fil/zone ét domæne, i det følgende kan man derfor blot betragte "zone" som et synonym for "domæne".

Nameserverne for en zone listes ved:

[daisy@linus daisy]$  host -t ns sslug.dk
sslug.dk name server ns-soa.darenet.dk
sslug.dk name server ns.sslug.dk
sslug.dk name server ptah.dkuug.dk

For at finde mailserverne for et domæne skal man kende en af navneserverne for domænet. Derefter spørger man denne navneserver:

[daisy@linus daisy]$  host -t mx domæne.dk navneserver.for.domæne.dk

Den ansvarlige administrator for en zone findes i zonens SOA-record (Start Of Authority). SOA-recorden findes med:

[daisy@linus daisy]$  host -t soa domæne.dk navneserver.for.domæne.dk

Nogle navne er blot et alias for et andet navn: de har et kanonisk navn (eng: "canonical name"). Dette kan ses ved at spørge navneserveren for domænet om alt, hvad den ved om et givent navn:

[daisy@linus daisy]$  host -t any dette.navn.domæne.dk nameserver.for.domæne.dk

Til nogle domæner er knyttet tekst-information. Denne kan kaldes frem med:

[daisy@linus daisy]$  host -t txt navn.med.info.domæne.dk

Da DNS ikke er helt simpelt at sætte op korrekt, kan de ovenstående eksempler bruges, hvis du skal debugge din egen DNS. De kan også bruges til at finde ud af, hvorfor netværksfejl opstår eller til at finde en ansvarlig for et domæne, som man har modtaget reklame-emails fra.

I forbindelse med installationen af Red Hat Linux (eller senere) kan du vælge pakken "caching-nameserver". Pakken foretager en simpel opsætning af navneserveren bind. Fra starten kender den ikke selv svaret på navneopslag, men sender blot spørgsmålet videre og husker svaret (som beskrevet ovenfor). Den glemmer desværre alt, hvad den har lært, når maskinen lukkes ned, så du får mest glæde af en caching navneserver, hvis den kører på en maskine, der er i gang altid - f.eks. en server på et lille lokalnetværk. Den kan selvfølgelig sagtens bruges som navneserver for Windows pc'er på netværket.

Hvis du vil bruge Linux på en server i et mindre netværk, kan du have glæde af at lade den fungere som navneserver for et lokalt domæne. Opsætningen af dette er ikke det første Linux-eksperiment, du skal starte med, så eventuelle interesserede henvises til den detaljerede beskrivelse i DNS-HOWTO (under Red Hat, se /usr/doc/HOWTO/DNS-HOWTO).

7.2.1. Opsætning af PPP

Med Red Hat Linux følger der et grafisk baseret opsætningsprogram, der gør det forholdsvis enkelt at få PPP i gang. Hvis du har en konto hos en internetudbyder (ISP), har du forhåbentlig modtaget de sæt oplysninger, der skal bruges for at få din forbindelse til at køre. Du skal fra din ISP som minimum have

• Et dialin brugernavn

• En tilhørende adgangskode

• Et telefonnummer til internetudbyderens dialin

• IP numre på en eller to navneservere hos din ISP

Du skal være root for at kunne sætte din internetforbindelse op, så skriv su - i en xterm, og gør følgende:

Start med at finde ud af, hvor dit modem sidder. COM1 i DOS/Windows svarer til /dev/ttyS0 i Linux. COM2 svarer til /dev/ttyS1 osv. Som root skal du lave en modem device, som er et symbolsk link til den rette seriel port. Hvis du anvender COM2, skal du skrive:

[daisy@linus /root]#  ln -sf /dev/ttyS1 /dev/modem

Tjek lige, at linket er rigtigt.

[daisy@linus /root]#  ls -al /dev/modem
lrwxrwxrwx   1 root root 5 Sep  5 04:37 /dev/modem -> /dev/ttyS1

 [daisy@linus daisy]$  /usr/sbin/usernetctl PPP-DEVICE ACTION 

USER=root 
PROGRAM=/usr/sbin/kppp 
SESSION=true

#%PAM-1.0 
auth sufficient /lib/security/pam_rootok.so 
auth required /lib/security/pam_pwdb.so 
session optional /lib/security/pam_xauth.so
account required /lib/security/pam_permit.so

#%PAM-1.0 
auth sufficient /lib/security/pam_rootok.so 
auth sufficient /lib/security/pam_console.so 
auth required /lib/security/pam_pwdb.so 
session optional /lib/security/pam_xauth.so
account required /lib/security/pam_permit.so

#%PAM-1.0 
auth sufficient /lib/security/pam_permit.so 
session optional /lib/security/pam_xauth.so
account required /lib/security/pam_permit.so

7.2.2. Diald

Når du har en fungerende PPP installeret, kan diald muligvis være interessant for dig. Ideen er, at diald åbner PPP-forbindelsen, når der er brug for den, og lukker den, når der ikke er. På den måde kan du få fornemmelsen af at have en fast forbindelse, der altid er åben. Virkningen er specielt overbevisende, hvis du har et ISDN-modem, der åbner forbindelsen på et kort øjeblik, for et almindeligt analogt modem bruger en del tid på at ringe op.

Der er rige muligheder for at finindstille diald, så programmet opfører sig præcis, som du ønsker det. Vi vil nøjes med at gøre opmærksom på dets eksistens og i øvrigt henvise til de glimrende manual-sider om emnet.

Læs mere om diald på http://www.loonie.net/~eschenk/diald.html

7.4.1. Ping

ping er et meget simpelt, men utroligt nyttigt stykke værktøj, der bruges til at finde ud af, om der kan opnås forbindelse til en IP-adresse. Sagt på en anden måde er ping det program, du kan bruge til at finde ud af, om der er "hul igennem".

ping bør altid være det første program, du bruger til at diagnosticere et netværksproblem. Hvis det lykkes at pinge til en adresse, ved du, at den fysiske forbindelse er i orden, og de basale dele af netværket fungerer.

ping køres sådan her:

[daisy@linus daisy]$ ping -c 4 www.linux.org

Ved at skrive "-c 4" beder vi ping om at nøjes med at sende fire pakker, ellers bliver den ved, indtil vi stopper den med Ctrl-c.

ping svarer tilbage:

PING www.linux.org (198.182.196.51): 56 data bytes
64 bytes from 198.182.196.51: icmp_seq=0 ttl=42 time=479.3 ms
64 bytes from 198.182.196.51: icmp_seq=1 ttl=42 time=710.0 ms
64 bytes from 198.182.196.51: icmp_seq=1 ttl=41 time=730.0 ms
64 bytes from 198.182.196.51: icmp_seq=2 ttl=42 time=600.0 ms
64 bytes from 198.182.196.51: icmp_seq=3 ttl=42 time=370.0 ms

--- www.linux.org ping statistics ---
4 packets transmitted, 4 packets received, +1 duplicates, 0% packet loss
round-trip min/avg/max = 370.0/577.8/730.0 ms

Vi kan først og fremmest se, at vi kan komme igennem til www.linux.org, som har adressen 198.182.196.51, og at alt, hvad vi sendte, kom tilbage igen, ja faktisk kom en af de fire pakker tilbage to gange! Hele turen frem og tilbage tog i gennemsnit 577,8 millisekunder - altså lidt over et halvt sekund.

7.4.2. telnet

Med telnet er det muligt at logge ind på andre computere på netværket og arbejde tekstbaseret, som om du sad ved computeren. Dette kan også foregå på tværs af platforme, f.eks. kan du køre telnet på en Windows 95 PC og derfra logge ind på en Linuxmaskine.

Ved normal brug startes telnet simpelthen med navnet på den computer, du ønsker en forbindelse til - i nedenstående eksempel gonzo. Når forbindelsen er oprettet, vil du blive præsenteret for en login: prompt, og du kan nu arbejde videre, som om du sad ved den anden maskine.

[daisy@linus daisy]$  telnet gonzo
Trying 192.168.100.5...
Connected to gonzo.codehell.lokal.
Escape character is '^]'.

Red Hat Linux release 6.0 (Hedwig)
Kernel 2.2.5 on an i586
login:

Når du ikke længere har brug for telnet-forbindelsen, afbryder du den med exit, og du er så tilbage på din egen maskine.

Hvis du angiver en port, der er bundet til en anden protokol, kan du også have glæde af telnet til fejlfinding og testbrug. I en snæver vending kan du bruge telnet til at hente post hos din internetudbyder!

For at beskytte din installation er standardinstallationen lavet, så root ikke kan logge ind remote med telnet og ftp. Det er gjort for, at man ikke helt så nemt kan få adgang til root's password. Hvis du har maskinen på et usikkert net - f.eks. Internettet bør du ikke ændre på dette. I stedet kan du bruge krypteret netkommunikation - f.eks. med Secure Shell. Har du et lukket net og mener, at du ikke gider at gå ind som almindelig bruger og derefter lave su - root, kan du godt få lov til at bruge telnet og ftp som root udefra. Filerne /etc/securetty og /etc/ftpusers kan rettes eller direkte slettes, så kan root logge ind udefra.

7.4.3. ftp

Til at hente og sende filer over TCP/IP bruges programmet ftp.

Hvis du skal bruge en fil fra sunsite.auc.dk, skriver du sådan her:

[daisy@linus daisy]$  ftp sunsite.auc.dk

Når forbindelsen er klar, spørger computeren om brugernavn og adgangskode. Du kan logge på som 'anonymous' og give din email-adresse som adgangskode. Bemærk, at email-adressen ikke er synlig, når den tastes ind.

Connected to sunsite.auc.dk.
220 sunsite.auc.dk FTP server (NcFTPd 2.2.2) ready.
Name (sunsite.auc.dk:daisy): anonymous
331 Guest login ok, send your complete e-mail address as password.
Password:
230-You are user #57 of 300 simultaneous users allowed.
230-
230-                 Welcome to SunSITE Denmark
230-                 ==========================
230-
230-SunSITE Denmark is located at Aalborg University, Institute of
230-Electronic Systems, Denmark, and is running on a SPARCserver 1000 with
230-4 CPUs, 416 MB Memory and approximately 110 GB storage.
230-

[lang velkomsthilsen klippet ud]

230-
230 Logged in anonymously.
Remote system type is UNIX.
Using binary mode to transfer files.

Så står du ved en ftp> prompt, hvor du kan bevæge dig rundt i bibliotekerne med cd og se indholdet med ls - ganske som med en almindelig kommandolinje.

ftp> ls
200 PORT command successful.
150 Opening ASCII mode data connection for /bin/ls.
d--x--x--x   2 ftpuser  ftpusers      1024 Oct 31  1997 bin
dr-xr-xr-x   2 ftpuser  ftpusers      1024 Jul  1  1997 dev
drwxrwxr-x  60 ftpuser  ftpusers      8192 Oct 10 16:23 disk1
drwxrwxr-x   9 ftpuser  ftpusers      2048 Oct 10 15:45 disk2
drwxr-xr-x   3 ftpuser  ftpusers        96 Jun  2 17:02 disk3
drwxr-xr-x   4 ftpuser  ftpusers        96 Sep  1 09:15 disk4
dr-xr-xr-x   2 ftpuser  ftpusers      1024 Oct 31  1997 etc
drwxrwx-wx   2 ftpuser  ftpusers      1024 Oct 14 08:28 incoming
drwxr-xr-x  13 ftpuser  ftpusers      1024 Jun  3 12:58 local
-rw-r--r--   1 ftpuser  ftpusers   5748797 Oct 14 00:04 ls-lR.gz
drwxrwxr-x   2 ftpuser  ftpusers      2048 Oct 10 18:12 mirrors
drwxr-xr-x   2 ftpuser  ftpusers        96 Jul  1  1997 packages
dr-xr-xr-x  18 ftpuser  ftpusers      1024 Jul 16 12:03 pub
d--x--x--x   4 ftpuser  ftpusers        96 Jul  1  1997 usr
-rw-r--r--   1 ftpuser  ftpusers       931 Jul  3 08:33 welcome.msg
226 Listing completed.

Hvis du nu ved hjælp af cd navigerer ned i /pub/os/linux/Red Hat og kører ls, vil du se, at der ligger en fil ved navn README, som du gerne vil hente hjem på din egen maskine.

Nu er filen ikke særlig stor, så den er hentet ned på et øjeblik. Hvis du henter større ting, er det som regel rart at kunne se, om der er "flow" i overførslen. Med kommandoen hash kan du få skrevet et #-tegn ("hash mark"), hver gang en blok er blevet overført.

ftp> hash
Hash mark printing on (1024 bytes/hash mark).

Så henter du filen:

ftp> get README
local: README remote: README
200 PORT command successful.
150 Opening BINARY mode data connection for README (1155 bytes).
#
226 Transfer completed.
1155 bytes received in 0.227 secs (5 Kbytes/sec)

README er en ganske lille fil, så det vil kun blive til et enkelt #-tegn. Læg i øvrigt mærke til, at den er overført som binær fil (BINARY) i modsætning til ASCII. Hvis du bruger ASCII til overførslen, vil ftp konvertere linjeskift i tekstfiler til det korrekte format for den maskine, der modtager filen. Det er udmærket til tekstfiler, men kan smadre f.eks. grafik og komprimerede filer fuldstændigt. Til at skifte mellem binær og ascii bruges ftp-kommandoerne bin og ascii.

Nu er du færdig med at hente, hvad du skal bruge, og du logger ud igen med kommandoen quit. Så er du tilbage på kommandolinjen på din egen maskine.

Hvis du har brug for at tilbyde anonymt ftp på din Linuxmaskine, kan du i Red Hat Linux installere pakken "anonftp". Pakken foretager hele opsætningen for dig. Filer, der skal kunne hentes via anonym ftp, lægges så blot i /home/ftp/pub.

Alt det ovenstående handler om anonymt ftp. Hvis du er oprettet som bruger på den maskine, du skal i kontakt med, kan du logge på med dit rigtige brugernavn og adgangskode. På den måde får du så rettigheder til at hente og sende filer i forhold til, hvad du er blevet tildelt af administratoren.

7.4.4. Webbrowsere

Kan du undvære grafik, bør du kende lynx, som er en tekstbaseret webbrowser, som faktisk er ret anvendelig - pånær ved klikbare billeder. Grafik hentes kun (til disk), hvis dette vælges. Lynx er smart, hvis du har en langsom netforbindelse, eller hvis du vil lave applikationer, som automatisk skal kunne hente HTML eller billeder.

Et specielt godt program er Netscape Communicator, som er kendt af de fleste. Programmet har været kommercielt, men stærkt inspireret af Linux-verdenen er det nu blevet et Open Source udviklingsprojekt.

Netscape er programmet til at hente HTML-sider, billeder, lyd, film og tekst via Internettet. Netscape er forholdvist nem at gå til.

  Variable width font:  Arial (Monotype)              Size: 0
      Allow scaling: disabled
  Fixed width font: Courier New (Monotype)            Size: 0
      Allow scaling: disabled

7.4.5. wget

Fra tid til anden har du brug for at kunne hente en stribe hjemmesider, som du sidenhen vil kunne læse - f.eks. programvejledninger. Med Netscape er det besværligt, idet du skal trykke "gem" for hver enkel side. Meget smartere er programmet wget, der kan hente rekursivt fra en http eller ftp-site, såsom SSLUG's adresse

[daisy@linus daisy]$  wget -r http://www.sslug.dk

7.5.1. Fetchmail

fetchmail bruges til at hente email fra en mailserver hos din internetudbyder. Programmet styres gennem filen .fetchmailrc i dit hjemmebibliotek. Den kan f.eks. se sådan her ud:

poll mail.fiktiv.dk
proto POP3
user daisy
pass McMombo

De første gange, du kører fetchmail, vil du som regel gerne se, om tingene går, som de skal, når posten hentes. Hvis fetchmail køres med parameteren -v, skriver den, hvad der foregår undervejs.

Hvis du er til grafisk baserede konfigurationsværktøjer, kan du redigere din .fetchmailrc ved hjælp af programmet fetchmailconf.

7.5.2. Linux som postserver

Hvis du installerer rpm-pakken imap, kan din Linuxmaskine bruges som server for indgående email i et netværk. Ved installationen af pakken skulle hele opsætningen faktisk være på plads, så brugerne på de enkelte maskiner blot skal angive Linuxmaskinen som postserver i deres emailprogrammer - og så naturligvis være oprettet som brugere på Linux-maskinen!

Hvis du kun har en modemforbindelse til Internet, kan du lade Linuxserveren sende og hente post for alle brugere på et lokalt netværk. fetchmail (se ovenfor) er ret nemt at sætte op til at hente post til flere forskellige brugere på samme tid hos internetudbydere.

Udgående post håndteres af programmet sendmail. Hvis sendmail skal acceptere at videresende udgående email fra andre maskiner på et lokalnet, er det nødvendigt at angive dette i filen /etc/mail/ip_allow, ellers vil forsøg på at bruge Linux-maskinen som SMTP-server blive afvist med beskeden "We do not relay".

I /etc/mail/ip_allow skriver du adresser på enkelte maskiner eller netværk, som må bruge Linuxmaskinen som udgående postserver. Hvis for eksempel alle maskiner på netværket 192.168.100.0 skal accepteres, skal indholdet af /etc/mail/ip_allow være dette:

192.168.100

Hvis post kun skal accepteres fra nogle af maskinerne på netværket, skrives adresserne på de enkelte godkendte maskiner. Alternativt kan man tillade alle maskiner i eget domæne at være relay-maskine ved at tilføje FEATURE(`relay_entire_domain`) i /etc/sendmail.mc og derefter køre m4 /etc/sendmail.mc /etc/sendmail.cf bemærk at man skal have sendmail-cf pakken installeret.

At tilpasse sendmail's opsætning er i øvrigt et emne, der kan fremkalde nervøse trækninger og koldsved hos store voksne systemadministratorer. Red Hat Linux sætter sendmail ganske fornuftigt op fra starten, så med mindre du er meget videbegærlig eller masochistisk anlagt, vil vi foreslå dig at glemme alt om opsætning af sendmail, indtil det er absolut nødvendigt.

7.5.3. Sortering af emails med procmail

Hvis du får mange emails ind per dag, så vil du nok hurtigt lave forskellige foldere til forskellige emner. F.eks. er du med på flere af SSLUG mail-listerne, så kunne du lave en folder til hver af de lister. Et program, som du kan have meget glæde af er procmail, som kan sortere emails automatisk ned til de email-foldere, du har lavet. Henter du mail med fetchmail, så kan procmail lave sorteringen ud fra konfigurationsfilen ~/.procmailrc. I eksemplet har vi mail liggende i ~/mail kataloget, og herunder har vi forskellige filer som er mail-foldere.

PATH=$HOME/bin:/usr/bin:/bin:/usr/local/bin:.
MAILDIR=$HOME/mail      # Her _skal_ procmail kunne aflevere din mail.
DEFAULT=$MAILDIR/mbox   # Default folder til af aflevere mail i
LOGFILE=$MAILDIR/.from   # Her gemmer vi en log over hvilke mail der kom
LOCKFILE=$HOME/.lockmail  # Fil til at lave lås med.

# Første liste er mgp-listen for Magic Point programmet
# Vi checker efter To eller Cc feltet er til listen mgp-users@mew.org
# og gemmer i ~/mail/mgp
:0
*^(To:|Cc:).*mgp-users@mew.org
mgp 

# Dernæst har vi sslug-teknik som altid sætter Reply-To feltet
:0
*^Reply-To:.sslug-teknik@sslug.dk
sslug-teknik

# Alle mails fra brugere @imm.dtu.dk gemmer vi i IMM-folderen
:0
*^From:.*@imm.dtu.dk
IMM

# Vi kan også gemme en ekstra kopi af mails - dvs. mailen bliver 
# også processeret af de efterfølgende regler.
# Kommer der en mail fra statsministeren stm@stm.dk så gemmer vi lige
# en ekstra kopi i stats-folderen
:0c
*^From:.*stm@stm.dk
stats

# Endelig kan vi faktisk også udføre kommandoer via mail
# Her lader vi emails med subject EJECT udføre kommandoen eject
# og da det kun er en kopi vi udtager, så vil mailen også gå til 
# default dir.

:0c
*^Subject:.eject
|/usr/bin/eject      

# Alle andre mails ender i default mail folderen. 

Procmail er guld værd, og man procmailrc er værd at læse. Du kan også være glad for at lave et alias alias ms "mailstat ~/mail/.from", idet du så kan skrive ms efter at have kørt fetchmail, og du vil så få vist hvor mange mails og størrelsen af disse som er blevet fordelt til de forskellige foldere.

7.5.4. Vise nye emails

Programmet xbiff er en lille postkasse, der i et vindue indikerer, om der er kommet elektronisk post. Hvis der er post, inverteres farverne. Programmet opdaterer selv ca. en gang i minuttet, hvis det ikke konfigureres anderledes.

Lidt mere smart er xmailbox og coolmail, der begge viser en amerikansk postkasse, som viser, at der er post med lyd og et flag, der hejses.

7.5.5. Hente emails fra en Exchange server

Microsoft har været så venlige at lave en nyere type email-server, MS Exchange, som uheldigvis ikke er dokumenteret for godt. Heldigvis kan man bruge serveren fra f.eks. Netscapes mail-funktion. I Netscape skal du under [preferences]->[mail] sætte at du henter mail fra en "IMAP" server - ikke POP - og sætte serveren til at være exchange serveren. Det er ikke den fulde funktionalitet, du får, men det kan bruges.

7.5.6. Kryptering af post

I takt med Internettets udbredelse er der kommet flere og flere mindre venligsindede mennesker på Nettet. Elektronisk post er desværre meget let at aflytte, og ønsker du brevhemmelighed må du kryptere din post. Kryptering er en proces hvor dine data bliver skrevet i kode. Krypterede breve kan kun læses af den person, de er stilet til.

I Linux-verdenen finder der flere programmer til kryptering af post. Heldigvis findes der en standard for hvordan post bør krypteres, og det er derfor ligegyldigt hvilket krypteringsprogram, du benytter. Vi har valgt at introducere GNU Privacy Guard (GPG), idet GPG kommer under en ægte fri licens (GNU General Public License). Samtidig kan GPG arbejde sammen med det anerkendte Pretty Good Privacy (PGP).

GPG kan også bruges til at signere breve. En digital signatur er mere end en underskrift. Den digitale signatur fortæller, ud over hvem der er afsender, også hvornår brevet blev signeret. Endvidere bruges den digitale signatur til at tjekke om brevet er blevet ændret under dets rejse fra afsender til modtager. I skrivende stund kender forfatterne ikke det officielle Danmarks holdning til GPG.

Ideen bag GPG er, at du har en offentlig og en privat nøgle. Den offentlige nøgle gør det muligt for alle at tjekke din signatur, som du fremstiller vha. din private nøgle. Når du skal kryptere post, skal du først udveksle nøglepar med den person, som du ønsker at kommunikere med. Udvekslingen sker ofte i forbindelse med møder i Linux-brugerforninger.

Du kan downloade GPG fra GPG's ftp-server ftp://ftp.gnupg.org. Selve installationen er lige til at gå til - nedenfor ser du hvordan.

[daisy@linus daisy]$  wget ftp://ftp.gnupg.org/pub/gcrypt/gnupg/gnupg-1.0.1.tar.gz
[daisy@linus daisy]$   tar xzf gnupg-1.0.1.tar.gz
[daisy@linus daisy]$   cd gnupg-1.0.1
[daisy@linus gnupg-1.0.1]$   ./configure
[en masse klippet væk]
[daisy@linus gnupg-1.0.1]$   make
[en masse klippet væk]
[daisy@linus gnupg-1.0.1]$   su
Password: hemlig
[root@linus gnupg-1.0.1]$   make install
[root@linus gnupg-1.0.1]$   exit
[daisy@linus gnupg-1.0.1]$   cd ..
[daisy@linus daisy]$  rm -rf gnupg-1.0.1

Efter installationen er du klar til at bruge GPG. Det første, du skal gøre, er at generere et nøglepar.

[daisy@linus daisy]$  gpg
gpg: Warning: using insecure memory!
gpg: /home/kneth/.gnupg: directory created
gpg: /home/kneth/.gnupg/options: new options file created
gpg: you have to start GnuPG again, so it can read the new options file
[daisy@linus daisy]$  gpg --gen-key
gpg (GnuPG) 1.0.1; Copyright (C) 1999 Free Software Foundation, Inc.
This program comes with ABSOLUTELY NO WARRANTY.
This is free software, and you are welcome to redistribute it
under certain conditions. See the file COPYING for details.

gpg: Warning: using insecure memory!
gpg: /home/kneth/.gnupg/secring.gpg: keyring created
gpg: /home/kneth/.gnupg/pubring.gpg: keyring created
Please select what kind of key you want:
   (1) DSA and ElGamal (default)
   (2) DSA (sign only)
   (4) ElGamal (sign and encrypt)
Your selection? 1
DSA keypair will have 1024 bits.
About to generate a new ELG-E keypair.
              minimum keysize is  768 bits
              default keysize is 1024 bits
    highest suggested keysize is 2048 bits
What keysize do you want? (1024) 1024
Requested keysize is 1024 bits       
Please specify how long the key should be valid.
         0 = key does not expire
      <n>  = key expires in n days
      <n>w = key expires in n weeks
      <n>m = key expires in n months
      <n>y = key expires in n years
Key is valid for? (0) 0
Key does not expire at all
Is this correct (y/n)? y
You need a User-ID to identify your key; the software constructs the user id
from Real Name, Comment and Email Address in this form:
    "Heinrich Heine (Der Dichter) <heinrichh@duesseldorf.de>"

Real name: Daisy
Email address: daisy@linus.kongeh.dk
Comment: 
You selected this USER-ID:
    "Daisy <daisy@linus.kongeh.dk>"

Change (N)ame, (C)omment, (E)mail or (O)kay/(Q)uit? O
You need a Passphrase to protect your secret key.

Enter passphrase: DetteErHemlig!
Repeat passphrase: DetteErHemlig!

We need to generate a lot of random bytes. It is a good idea to perform
some other action (type on the keyboard, move the mouse, utilize the
disks) during the prime generation; this gives the random number
generator a better chance to gain enough entropy.
+++++++++++++++..+++++++++++++++.+++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++
+++++++++..++++++++++.++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++>++++++++++>
+++++....................................+++++
We need to generate a lot of random bytes. It is a good idea to perform
some other action (type on the keyboard, move the mouse, utilize the
disks) during the prime generation; this gives the random number
generator a better chance to gain enough entropy.
++++++++++.+++++++++++++++.++++++++++....++++++++++.+++++++++++++++.+++++++
+++.+++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++.+++++++++++++++>+++++....
..........+++++^^^
public and secret key created and signed

Du bør med det samme fremstille en nøgle, som kan bruges til at tilbagekalde den, du netop har fremstillet. Det er vigtig, idet det kan ske at en eller anden finder ud af din private nøgle. En tilbagekaldelsesnøgle genereres vha. kommandoen gpg --gen-revoke daisy@linus.kongeh.dk. Tilbagekaldelsesnøglen bør opbevares et andet sted end dit hjemmekatalog, f.eks. kan du have den liggende på en diskette i dit pengeskab.

Når du nu har fået genereret nøgler, er du klar til at signere breve. Til at begynde med vil vi antage, at du skriver brevet først, signerer det og til sidst indlæser det signerede brev i dit postprogram. Nedenstående kommandosekvens viser dig hvordan.

[daisy@linus daisy]$ cat brev
Kære Pingo,

Du kan tror at vi har det sjovt ned GNU!

Daisy
[daisy@linus daisy]$ gpg --clearsign brev
[daisy@linus daisy]$ cat brev.asc

-----BEGIN PGP SIGNED MESSAGE-----
Hash: SHA1

Kære Pingo,

Du kan tror at vi har det sjovt ned GNU!

Daisy
-----BEGIN PGP SIGNATURE-----
Version: GnuPG v1.0.1 (GNU/Linux)
Comment: For info see http://www.gnupg.org

iD8DBQE4elQW60LvO+QONowRAntQAKCIvUMIsyf1US2JoHC/VKgD73Ps1gCfRvRM
H9uEQNpfPp+AFNkP86snOVo=
=6+k8
-----END PGP SIGNATURE---

Den opmærksomme læser bemærker at det signerede brev ligger i filen brev.asc, dvs. der er blevet tilføjet .asc til det oprindelige navn.

For at få det største udbytte af GPG bør du den glimrende brugervejledning. Den finder du på http://www.gnupg.org/docs.html.

7.7.1. Krypterede adgangskoder

SMB bruger en krypteringsteknik, der ligner standard UNIX kryptering. Det er dog kun tilsyneladende, at de to teknikker er ens, UNIX variationen sender nemlig typisk kodeordet i klar tekst over netværket, når man skal logge ind. SMB sender i modsætning hertil en kodet version af passwordet.

Hvorvidt man vælger at bruge krypterede passwords eller ej, er op til den enkelte at afgøre, da der er både fordele og ulemper.

Fordele ved krypterede passwords:

• Sikkerhed. Password bliver ikke sendt over netværket i klar tekst.

• Windows 95 med osr2, Windows 98 og NT vil som standard kun tale med en server, der anvender krypterede passwords.

• Der skal vedligeholdes endnu en passwordfil.

• Hvis du allerede bruger services, der sender password i klar tekst (F.eks telnet og ftp), gør det ikke den store forskel, om SMB også gør det.

• Hvis du sidder på et sikkert net, f.eks et lille hjemmenetværk eller et lille firma med få og venlige brugere, er der ingen grund til at bruge krypterede passwords.

Windows 98 og Windows NT 4 (sp3 og senere) kræver som default brug af krypterede kodeord. Det betyder, at du har to valg:

• Du konfigurerer SAMBA til at bruge krypterede passwords.

• Du ændrer Windows 98/95/NT registry, så de ikke kræver krypterede passwords.

encrypt passwords = yes

[daisy@linus daisy]$  cat /etc/passwd | mksmbpasswd.sh >/etc/smbpasswd

[HKEY_LOCAL_MACHINE\System\CurrentControlSet\Services\VxD\VNETSUP]
"EnablePlainTextPassword"=dword:00000001

[HKEY_LOCAL_MACHINE\SYSTEM\CurrentControlSet\Services\Rdr\Parameters]
"EnablePlainTextPassword"=dword:00000001

8.2.1. Det første C program: HelloWorld

Per tradition er HelloWorld-programmet det første C-program, man skal få til at virke. Programmet skriver en kort tekst (normalt "Hello World", men i dette tilfælde en lidt mere relevant besked) ud på skærmen og afslutter. Indtast følgende (brug emacs, pico eller vi), og gem det som hello.c.

#include <stdio.h>

int main(void)
{
  printf("Linux er sjovt\n");
  return 0;
}

I kataloget, hvor filen er gemt, kan programmet nu oversættes ved at skrive

[daisy@linus daisy]$  gcc -o hello hello.c

C-oversætteren hedder gcc. Den skal her lave en eksekverbar fil med navnet hello, og den skal oversætte og linke ud fra kildeteksten i hello.c.

Det oversatte C-program hello køres ved at skrive navnet i en xterm. For dem, som har C-erfaring, kommer der et par tips nu. En lille sjov ordre er at skrive

[daisy@linus daisy]$  nm hello

[daisy@linus daisy]$  ldd hello
        libc.so.6 => /lib/libc.so.6 (0x40003000)
        /lib/ld-linux.so.2 => /lib/ld-linux.so.2 (0x00000000)

At den eksterne funktion printf rent faktisk kommer fra libc, kan ses ved at skrive

[daisy@linus daisy]$  nm /lib/libc.so.6 | grep "printf"

Det var lidt om dynamisk link. Ideen er, at programmet kun indeholder de nødvendige dele. Under udførelsen af programmet bruges nogle af de nævnte eksterne biblioteker. Koden kan også oversættes med alle eksterne funktioner - linket statisk ind.

[daisy@linus daisy]$  gcc -o hello hello.c -static

Bemærk ændringen i filstørrelsen (fra ca. 4 kbytes til over 400 kbytes). Nu vil ldd hello vise, at der ikke er eksterne biblioteker nødvendige for at køre programmet. Nu tilbage til lidt mere simple eksempler.

8.2.2. Det første C++ program

I følgende enkle eksempel ønskes et program, der indlæser to tal, finder det største af de to og skriver dette ud. Omkring C/C++ programmering kan henvises til en af de mange standardbøger om C og C++. Koden er ikke det primære, men kunne se således ud.

#include <iostream.h>

void read2(int&,int&);
void writeMax(int);

int main()
{
  int val1,val2,maxVal;

  read2(val1,val2);
  maxVal = (val1>val2)?val1:val2;
  writeMax(maxVal);

  return 0;
}

void read2(int& v1,int& v2)
{
  cout << "Indtast to heltal ";
  cin >> v1 >> v2;
}

void writeMax(int val)
{
  cout << val
       << " er det største tal\n";
}

Oversættelse kan ske med en såkaldt makefile, men her sker det ved direkte at kalde oversætteren.

[daisy@linus daisy]$  g++ eks1.c++ -o eks1

[daisy@linus daisy]$  echo "g++ $1.c++ -g -lm -o $1" > mycompile

[daisy@linus daisy]$  chmod a+x mycompile

[daisy@linus daisy]$  mycompile FILNAVN

Det antages, at kildefilen hedder FILNAVN.c++, og den eksekverbare fil kommer til at hedde FILNAVN.

8.2.3. Oversættelse af flere C-filer med makefiles

Næste eksempel er to filer, hvor den ene kalder funktioner i den anden. I eksemplet, der er C-kode, er det igen det største af to tal, der skal findes og skrives ud.

Følgende fil kan gemmes som ceks2.c.

#include <stdio.h>
#include <math.h>

float v1,v2,retval;

float max(float,float);

int main(void)
{
  v1=sin(2.34);
  v2=tan(4.4);

  retval=max(v1,v2);

  printf("Af %f og %f er %f stoerst\n",v1,v2,retval);
  return 0;
}

Følgende fil kan gemmes som cfkt.c.

float max(float f1,float f2)
{
  float f3;

  if (f1>f2)
    f3=f1;
  else
    f3=f2;

  return f3;
}

Koden kan oversættes ved hjælp af GNU C-oversætteren gcc. Brug man gcc for at få hjælp de mange muligheder.

[daisy@linus daisy]$  gcc -o ceks2 ceks2.c cfkt.c -lm

En langt mere elegant metode er at lave en makefile. Herefter skrives blot make, og C-oversætteren vil kun oversætte de filer, der er nye i forhold til objektfilerne. Makefiles kan også anvendes til at styre oversættelse generelt såsom af LaTeX-kode. En makefile (med navnet Makefile) kunne være følgende.

# Makefile til GNU C-oversætteren - dette er en kommentar
# I dette eksempel oversættes to filer.
# ceks2.c og cfkt.c oversættes til exefilen ceks2

# Navn paa oversaetter = gcc
CC = gcc

# Navn paa eksekverbar fil
OUTPUT   = ceks2

# Kilde fil navne
sources  = ceks2.c \
           cfkt.c

# Automatisk navngivning af objektfiler, hvor  .c bliver til .o
OBJS        = $(sources:.c=.o)

# Compilerflag: Maximal optimering -O2 og debug information -g
CFLAGS      = -O2 -g

#Linkerflag: Inkluderer math-bibliotek med -lm !!!!
LDFLAGS      = -lm

# Foelgende linje checker om en .o fil er nyere end den eksekverbare fil. Hvis
# dette er tilfaeldet, linkes disse. Dvs. kun nye elementer oversættes.
$(OUTPUT): $(OBJS)
	$(CC) $(CFLAGS) -o $(OUTPUT) $(OBJS) $(LDFLAGS)

Bemærk, at der skal stå en tabulator foran de linjer, der skal eksekveres, såsom den sidste. Der må ikke anvendes mellemrum.

Når makefilen er skrevet, kan programmet oversættes ved at skrive

[daisy@linus daisy]$  make

8.2.4. GNU debuggeren og DDD

Til GNU C/C++ findes en tekst-baseret debugger (gdb), som virker fint sammen med oversætteren. Hvis alle filer er oversat med flaget -g, kan man kalde debuggeren ved at skrive gdb FILNAVN, hvor FILNAVN er navnet på den eksekverbare fil.

Man kan vise (display) enkelte variable eller strukturer. Du kan sætte breakpoints og meget andet, men det hele er tekstbaseret. Programmet gdb kan med fordel kaldes fra editoren Emacs ved at skrive Meta-x gdb (Meta=Alt). Så fås en delt skærm med debugger og kode, der kører sammen. Du kan i en xterm skrive man gdb for at få muligheder for debuggeren. Ved fejl kan det anbefales at oversætte kode uden optimering, dvs. fjern -O2 ved oversættelse, idet man således ikke får fjernet overflødige variable og lignende, som så ikke kan vises med debuggeren.

Ønsker du at anvende en grafisk debugger, kan du med fordel installere ddd, der anvender gdb, men giver en fuldt professionel grafisk brugerflade til debugging af C, C++, Java og Fortran kode. Specielt lækkert er, at man nemt kan følge indholdet af strukturer, tabeller og simple variable. DDD kan downloades fra http://www.cs.tu-bs.de/softech/ddd

8.2.5. KDevelop

Der er ved at komme integrerede udviklingsmiljøer til Linux, som det kendes fra f.eks. Visual C++ til Windows. Man kan købe Code Warrior til Linux og projekter Code Crusader er også godt på vej (men Code Crusader er ikke så godt designet).

Et spændende helt nyt program er KDevelop til KDE.

Som det ses på Figur 8-3, så er der der ligheder med Visual C++ fra Microsoft. Man kan nemt overskue alle filer, klasser, strukturer og variable i projektet. Der er god support for at oversætte, debugge (ser det ud til), og revisionskontrol er direkte integreret. Dette er baseret på CVS. Der er mulighed for integreret dokumentationsmuligheder baseret på SGML.

En ting, som er et meget stort plus ved KDevelop i forhold til Visual C++ er at alle projekt filer er tekst-baserede, dvs. man kan se alt med en almindelig tekst-editor og rette hvis man har noget specielt, der skal ind. KDevelop laver i øvrigt selv standard makefiles, så man kan oversætte programmerne udenfor GUI miljøet. Med andre ord, så er KDevelop en naturlig overbygning på GNU værktøjerne, uden at disse erstattes. KDevelop følger ikke med f.eks. Red Hat endnu, men kan downloades fra projektets hjemmeside http://www.kdevelop.org.

8.2.6. Bøger om C-programmering under Linux

Der findes mange bøger om C-programmering på UNIX-systemer. Vi nøjes her med at nævne et par stykker, som vi synes er gode:

• Michael K. Johnson & Erik W. Troan: Linux Application Development, Addison Wesley, ISBN 0-201-30821-5, 538 sider.

  En god og klar indføring i C-programmering under Linux. Lidt dyr, men lækkert udført og med den fordel, at den er skrevet specifikt til Linux.

• David A. Curry: UNIX Systems Programming, O'Reilly & Associates, Inc., ISBN 1-56592-163-1, 596 sider.

  Denne glimrende bog handler i høj grad om de samme emner, som behandles i den førnævnte Linux Application Development, men kommer lidt mere ud i hjørnerne af stoffet og beskriver forskellene mellem forskellige kommercielle UNIX-varianter. Linux nævnes ikke, men så godt som alle forklaringer og eksempler kan bruges uændret under Linux

• W. Richard Stevens: Advanced Programming in the UNIX Environment, Addison Wesley, ISBN 0-201-56317-7, 742 sider.

  Dette er bestemt ikke en begynderbog (hvad titlen heller ikke på nogen måde kan siges at antyde), men hvis du har lyst til at lære en masse om, hvordan et UNIX-system fungerer og programmeres, kan vi kun anbefale denne bog på det varmeste. Den kommer gennem alle relevante emner på en meget grundig måde og binder til sidst i bogen det hele sammen i et par større eksempler, der gennemgås ganske grundigt.

Fælles for de tre nævnte bøger er, at de henvender sig til læsere, der allerede er godt inde i C som programmeringssprog. Hvis du har brug for at lære C fra grunden, findes der utroligt mange bøger at vælge mellem. Prøv som udgangspunkt at tage et kig på disse to (den første er en klassiker):

• Brian W. Kernighan & Dennis M. Ritchie: The C Programming Language (2nd Edition), Prentice Hall, ISBN 0-131-10362-8, 272 sider.

• Steve Oualline: Practical C Programming, O'Reilly & Associates, Inc., ISBN 1-565-92306-5, 454 sider.