Forled ikke nogen til at køre Linux, men vejled enhver, der absolut vil.
Linux er et frit, åbent og gratis styresystem. Et styresystem er det program, der styrer computeren. Du kender sikkert allerede DOS, MacOS, OS/2 og Microsoft Windows 95/98/NT/2000. Styresystemet Linux er meget mere stabilt end Windows. Det går simpelthen ikke ned hele tiden, og det kan mange flere ting, hvis du forstår at udnytte det. Men Linux er ikke "et bedre Windows". Linux er et UNIX-lignende styresystem og derfor meget forskelligt fra Windows. Dette må du gøre dig klart, før du hopper med på vognen og skifter til Linux, dvs. kender du ikke til UNIX, kommer du til at lære en masse nyt!
I dette afsnit vil vi forsøge at være mere objektive mht. Linux, for selvom Linux er spændende for os Linux-brugere, er det måske ikke interessant for dig. Vort udgangspunkt er at fortælle, på hvilke områder Linux er interessant, og samtidigt at gøre opmærksom på, at Linux måske ikke passer til dig.
Når du bruger Linux, kan du i høj grad skræddersy dit system efter dine egne ønsker og behov. Du kan f.eks. få mange forskellige grafiske brugergrænseflader af høj kvalitet, mange forskellige gratis programmer, du lovligt kan kopiere, og du kan vælge imellem forskellige udgaver af Linux med forskellige hjælpeværktøjer inkluderet. Det er det, vil kalder for "friheden til at vælge".
Du kan bruge Linux til alt muligt, lige fra server i en multinational virksomhed til pc'eren hjemme på skrivebordet. Men fleksibilitet og valgfrihed har en pris.
Hvis du vil have den flotteste grafiske brugergrænseflade og de nemme konfigurationsværktøjer, er du nødt til at sætte dig ind i, hvilke der findes, og måske prøve nogle forskellige for at finde ud af, hvad du synes bedst om. Dvs. du må selv installere dem, eksperimentere med mulighederne og evt. afinstallere dem igen.
Man kan sige, at øget kompleksitet er prisen for den mangfoldighed, Linux besidder. En af fordelene er, at du har valgmulighederne. Du kan sætte alt op selv, men oftest behøver du ikke at sætte dig ind i alt - normalt vil programmer og brugergrænseflader have standardindstillinger, som kan bruges som et godt udgangspunkt.
Installation af Linux kan være sværere end Windows - men det er reelt kun, fordi flere af de ting, du spørges om, er uvante. Har du installeret Linux, er driften derimod nemmere. Du kan (foruden sikkerhedsopdateringer) køre med det samme system i flere år.
Nu skal det heller ikke lyde, som om du skal prøve alt selv. Start med, hvad du har installeret, og så kan du senere ændre det, hvis du har lyst. Nærværende bog indeholder endvidere mange forslag til, hvordan du kan sætte din Linux-maskine op.
Det er vigtigt at forstå, at du ikke kan køre de samme programmer under Linux som under Windows. Der findes heldigvis et hav af programmer til Linux, men en stor del af dem er rettet imod de mere teknisk orienterede brugere. En del af de programmer, vi kender fra Windows, er dog på vej i Linux-versioner, og enkelte findes allerede. Mange af de programmer, der findes til Linux, er gratis til privat brug. En stor del er endog - som Linux selv - helt gratis og åbne, også til kommerciel brug.
Du bør tænke over, hvad du primært vil bruge din computer til, før du bestemmer dig for at skifte til Linux. Findes dine favoritprogrammer ikke til Linux, eller kan du ikke finde erstatninger, som du er tilfreds med, så lad være med at skifte til Linux.
I det følgende tager vi nogle specifikke programtyper frem.
Der findes forskellige office-pakker (kontorpakker) til Linux. Vi kan her nævne et par udbredte office-programmer til Linux. ApplixWare kan købes, mens de to andre kan hentes gratis fra Internet:
WordPerfect 8: Et godt produkt, som desværre har et par irriterende fejl (fonte, dårlig sprog-understøttelse og dårlig grafisk tegning af billeder).
ApplixWare: Velfungerende office-pakke, som dog ikke har alle Microsoft Office 97 features. ApplixWare er til gengæld meget mere stabil.
StarOffice: God office-pakke, som kræver en del hukommelse for at køre godt. Minder om Microsoft Office 97 og kan både læse og skrive Microsoft Office 97 formater.
KOffice: KDE-projektets frie Office-pakke. Den er ikke færdig endnu, men bliver nok interessant omkring sommeren 2000.
GNOME: GNOME-projektet arbejder målrettet med en række kontorprogrammer, f.eks. regnearket Gnumeric og tekstbehandleren AbiWord. Efteråret 2000 vil sikkert fremvise mange nyheder fra denne kant.
Skal du skrive breve og f.eks. foredrag alene, har Linux de office-programmer, du skal bruge. Dine problemer vil typisk opstå, hvis du arbejder sammen med andre, som ikke bruger Linux.
Corel som har en store Linux indsats i gang har nu Corel Office Suite 2000 i betatest, så i løbet af år 2000 kommer der en Linux-udgave af deres office-pakke. Indtil videre må vi dog nøjes med Word Perfect 8.
Internet og email er intet problem med Linux. Du kan bruge din Linux maskine lige så nemt som Windows, hvis du skal surfe på Internettet og læse elektronisk post. Du kan sikkert få glæde af Netscape Communicator til dette. Mht. at læse elektronisk post er der mange programmer til Linux af høj kvalitet, og det er helt sikkert, at der er et, som passer til din smag for grafik og konfigurationsmuligheder.
Hvis du skal lave avancerede websider, er Linux perfekt for dig. Ikke alene har du en lang række gratis værktøjer til rådighed, men du kan prøve det hele af hjemmefra, da Linux kommer med en komplet webserver.
Et område, hvor Linux står meget svagt, er spil. De nyeste spil kommer enten ikke til Linux eller kommer med ret stor forsinkelse. Flere af de spil, som så kører under Linux er dem, som køres via en Windows emulator. Der er flere detaljer, f.eks. på http://www.linuxgames.com. Den svage udbredelse af spil til Linux skyldes, at Linux i højere grad har været gearet til netværk og som udviklingsplatform og ikke tidligere har appelleret så meget til den brede befolkning.
Et andet problem har nok været, at Linux distributioner kom med forskellige standardbiblioteker, og den stadige udvikling gjorde, at man ikke kunne være sikker på, hvad Linux var dagen efter. Dette er heldigvis blevet meget bedre nu, hvor Linux er stabil og yder godt. Samtidig rykker en officiel Linux standard nærmere (Linux Standard Base - se http://www.linuxbase.org).
Spil til Linux kommer først, når og hvis Linux bliver en meget stor succes med bred accept. Dvs. når de firmaer, der laver spillene, kan se, at der er penge at hente, fordi mange vil købe spillene til Linux.
Der er dog undtagelser. Firmaet ID Soft, som udviklede Wolfenstein, DOOM, Quake og andre spil, har haft stor glæde af Linux; faktisk har de udviklet flere af spillene under Linux og så bagefter flyttet koden til Windows. Derfor findes mange af ID Soft spillene til Linux, og de kører rigtig godt. Loki Software er nu også begyndt at oversætte spil til Linux, bl.a. Civilization-serien, så meget ser nok anderledes ud om et år. Der findes også masser af mindre spil svarende til, hvad der kendes fra Windows, såsom Tetris, minesweeper og forskellige kabaler.
Er du meget til spil, bør du nok mindst have Windows installeret på samme maskine som Linux.
Der er en del forskellige grafiske brugergrænseflader til Linux, som alle tilbyder spændende muligheder. Det er ikke sådan, at du behøver at bruge dem, men du har muligheden for at vælge netop den, som du synes tilbyder mest. Vi vil nævne et par relevante systemer.
KDE er et meget succesrigt projekt, som har meget stor fart på. KDE tilbyder alle de små ting, du er vant til fra Windows: Ikoner, "drag and drop features", grafisk filhåndtering mv., samt masser af praktiske småprogrammer, som f.eks. post-it sedler, cd-afspiller, små spil og meget mere. Hvordan KDE ser ud, er meget op til dig selv, da der er masser af konfigurationsmuligheder. Det er dog ikke alle programmer, der er lavet til at udnytte KDE's muligheder optimalt. Find KDE på http://www.kde.org
GNOME er fremtidens frie desktopmiljø, baseret på netværksobjekter. GNOME er et desktopmiljø, der tilbyder applikationerne nogle muligheder for at køre på en integreret måde, ligesom de gør i Windows. GNOME er stadig kun under udvikling, men GNOME-teamet er ved at være klar med færdige produktionssystemer nu. Tempoet er meget højt, og allerede nu er så store dele færdige, at den eksperimenterende bruger kan få meget sjov ud af at lege med systemet. Du kan læse meget mere om GNOME på http://www.gnome.org.
Enlightenment er en såkaldt Window Manager. Den har ikke alt det i sig, som KDE har, men er mere beregnet til at styre, hvordan grafikken ser ud. Enlightenment kan køre oven på GNOME og udnytte dens faciliteter. Den kan også køre alene. Enlightenment er et meget futuristisk projekt med elementer som er helt unikke. Grafikken er meget speciel, men spændende. Startes et tekst terminal vindue, kommer vinduet flyvende fra siden, og her har du bitmap-grafik til at danne baggrund for teksten i vinduerne. Baggrundsbilleder er standard. De er dog ikke statiske, men kan være dynamiske effekter såsom flammer, der bevæges, ringe i vand, som udbredes med tiden etc. Enlightenment er godt på vej frem, men mangler stadig mange ting. Beta-versioner kan hentes fra http://www.enlightenment.org
Der findes masser af andre Window Managers, f.eks. Afterstep og Window Maker samt Fvwm 95 - læs mere om dem rundt om på Internettet.
Her går vi måske lidt væk fra den almindelige bruger, men der er dog mange, der programmerer lidt på deres hjemmecomputer. Til denne gruppe findes der masser af gode programmeringsværktøjer til Linux, og der findes oversættere og fortolkere til næsten ethvert programmeringssprog: C, C++, Fortran, Perl, Python, Java, Tcl/Tk, Ada og Pascal.
Visuelle værktøjer som Delphi, Visual Basic og Visual C++ findes dog ikke til Linux, men der er et par gode grafiske debuggere (f.eks. DDD), og integrerede udviklingsmiljøer er på vej til Linux. Netop nu er KDeveloper og Code Warrior kommet til Linux i de første udgaver.
Linux kan fungere som server i hjemmenetværket, hvis du har sådan et. Den kan sagtens være name-, DHCP-, fil-, print- og web-server, og endda klare alle opgaverne på samme tid. Linux kan også være en meget kraftig filserver for Windows og Mac. Hvis Linux-maskinen er sat rigtigt op og administreres fornuftigt, er Linux langt mere sikker på et netværk, end Windows er. For den erfarne UNIX administrator er det nemt at få overvågning og firewall sat op, så der lukkes af for de kendte sikkerhedshuller. Virus er heller ikke et reelt problem.
Der findes fremragende Linux-programmer til teknisk dokumentation. Tekstformateringsprogrammet LaTeX er meget anvendt på universiteter, idet specielt formler kommer til at se langt mere professionelle ud, end hvad du kan lave med f.eks. Word. Skal du skrive f.eks. 100 eller 200 sider, er LaTeX et sikkert, professionelt og stabilt valg - langt bedre end f.eks. Word. Hvis du er villig til at sætte dig ind i noget sværere, kan du til gengæld også opnå virkeligt flotte resultater.
Linux er et styresystem, der er opbygget helt som andre UNIX systemer - såsom AIX, HP-UX, Solaris og Irix. Det er udviklet af programudviklere primært til programudviklere.
På Windows kommer du hurtigt i gang, men du kommer aldrig videre end "i gang". Eller, hvis du vil videre end i gang, går indlæringskurven nærmest lodret, for så skal du til at lære, hvordan Windows fejler og præcist hvordan under hvilke forhold, hvilket varierer fra maskine til maskine. Fordi Linux er så konsistent, som det er, kan du bruge din viden omkring Linux på stort set alle Linux maskiner - hver gang. På grund af Windows' inkonsistens bliver det utroligt svært at blive "rigtigt god" til Windows. Linux er både utroligt komplekst, men også utroligt simpelt, fordi hver lille "ting" udfører sin egen lille velafgrænsede opgave. Og ikke nok med det; har du lært noget af logikken bag Linux, kan den let overføres til de andre UNIX'er.
Linux er designet helt anderledes end f.eks. Windows. En Windows bruger kan genbruge en del af sin DOS/Windows erfaring på Linux - men bestemt ikke alt. Linux er beregnet til, at flere personer kan bruge computeren på en gang, evt. over et netværk. Derfor skal du logge ind på systemet med et brugernavn og et password (kodeord). Nogle synes, at det er lidt besværligt, når computeren bare skal bruges af en person derhjemme. Men Linux er indrettet med sikkerhed i højsædet, og det giver nogle fordele. Du kan ikke komme til at ødelægge systemfiler, når du er logget ind med dit almindelige brugernavn. Hvis du kommer til at køre et program med virus i, kan dette heller ikke ødelægge systemfilerne, hvis du kører det som almindelig bruger. Kun hvis du er logget ind som "administrator" (som har brugernavnet root), kan du få adgang til at ødelægge eller ændre systemets centrale dele.
Desuden kan det være smart, hvis du har en familie, at de forskellige familiemedlemmer har hvert deres brugernavn. På den måde kan hver person have sin foretrukne grafiske brugergrænseflade og opsætning, og det er let at holde styr på de forskellige familiemedlemmers filer. Linux gør det muligt, at ethvert medlem af familien har et "privatliv" på computeren, dvs. lillebror kan ikke læse storesøsters kærestebreve (hvilket storesøster typisk vil være glad for).
Mange ting er ganske anderledes bygget op i Linux end i Windows, og du skal regne med, at du ikke kan alt med Linux samme dag, du har installeret det. Du kommer til at skulle læse om Linux og spørge andre om hjælp - der er til gengæld mange, som gerne vil hjælpe. Som regel er der masser af hjælp at hente via Internettet, enten via nyhedsgrupper (newsgroups) eller hos en af de mange Linux-grupper (LUG'er) - se Kapitel 9.
UNIX og Linux er i virkeligheden baseret på, at du skriver kommandoer til computeren, ligesom man gjorde i DOS. Du kan gøre "alt" med systemet fra en kommandolinje i Linux; det er meget mere avanceret end DOS. Der er så mange smarte kommandoer i Linux-systemet, som kan sammensættes og hurtigt løse problemer, som ellers kunne tage tid. Det er bla. her, Linux er overlegen i forhold til Windows. Windows er i langt højere grad baseret på, at du må finde dig i, at du kan nogle bestemte ting på en bestemt måde, og der er andre ting, du bare ikke kan. Linux er måske sværere, men man kan "alt".
Har du ikke lyst til at lære tekstbaserede kommandoer overhovedet, er Linux måske lige på kanten til at være interessant for dig.
Du kan dog komme langt med grafiske værktøjer i Linux, og den daglige brug kan sagtens foregå uden at taste kryptiske kommandoer ind - også installation og afinstallation af nye programmer kan køre grafisk. Men skal du selv installere specielle programmer og konfigurere systemet, kommer du ikke uden om kommandolinjen.
Findes dine favoritprogrammer endnu ikke til Linux, og vil du alligevel gerne i gang med at prøve Linux, findes der råd. Det er muligt at køre både Linux og Windows på den samme computer.
Der er flere muligheder. Den mest udbredte er at køre dem hver for sig. Dvs. du ved opstart af computeren vælger, om du vil starte Linux eller Windows. Dette kaldes dual boot. Starter du Windows, kan du kun køre Windows programmer og læse dine Windows data. Starter du Linux, kan du kun køre Linux programmer, men du kan læse og skrive både på Windows drevene og Linux filsystemet.
Den anden mulighed er at starte Linux og derefter starte Windows i et vindue under Linux, hvor det kører på en såkaldt virtuel maskine - dvs. hele processoren og kobling til maskinen emuleres. Dette kan gøres med programmet VMware, som kan findes på http://www.vmware.com VMware koster $299 (dog billigere for bl.a. studerende).
Så kan du køre dine Windows programmer samtidigt med, at du kører dine Linux programmer - og principielt kan alle programmer køre. VMware kræver naturligvis, at Windows er installeret på computeren, og prisen er, at din maskine skal være ret kraftig - både CPU (gerne mere end 266 MHz Pentium II) og RAM (gerne 128 MB).
En tredje mulighed for at køre Windows programmer under Linux er at bruge en Windows emulator under Linux. Der findes f.eks. en, der hedder WINE, som kan findes på http://www.winehq.com. Det er ikke alle Windows programmer, der kan køre under WINE.
Der findes en og kun en type Linux-kerne - men forskellige Linux distributioner (i skrivende stund findes der mindst 75 forskellige). Det kan godt virke forvirrende i starten, at du skal vælge. Fælles for alle distributionerne er, at de kører med den samme stabile og fleksible Linux-kerne, som egentlig er det, der hedder Linux. Kernen er den centrale del af systemet, som håndterer processer, adgang til disk og meget andet. Forskellene mellem de forskellige distributioner består i, at det er forskellige firmaer/organisationer, der står for udgivelsen. De vælger, hvilke programmer der skal følge med, og lægger det på en CDROM.
En af de væsenligste forskelle er installationsprogrammet og sværhedsgraden af dette. En anden forskel er konfigurationsværktøjerne og måden, man lettest installerer nye programmer på. Normalt kan de samme programmer dog køre på alle Linux-distributioner.
De mest kendte distributioner er:
Red Hat Linux (http://www.redhat.com): God for begyndere, meget udbredt. GNOME og KDE er med. En variant af Red Hat hedder Mandrake.
SuSE Linux (http://www.suse.com): God for begyndere, mange skærmkort understøttet. Udgives af tysk firma, men kan køre med dansk eller engelsk sprog. KDE og GNOME er med.
Debian GNU/Linux (http://www.debian.org): Engelsk. Noget sværere at installere, men til gengæld er Debian i den ægte frie softwares ånd. Den udgives af en organisation og ikke et firma, og der er ikke kommercielle interesser involveret.
Calderas OpenLinux (http://www.calderasystems.com): Udgives af firmaet Caldera Systems. Den kan ikke kopieres frit, eftersom Caldera leverer en række kommercielle programmer, f.eks. StarOffice, BRU (backup) og PartitionMagic. Distributionen er ret nem at gå til, men mangler de tekstbaserede værktøjer, som andre Linux-distributioner har. Desuden kræver OpenLinux 2.2 en del ydelse af maskinen og installationen kan være problematisk, men til gengæld så er installationen grafisk hele vejen og ser godt ud.
Stormix (http://www.stormix.com): Ret ny distribution baseret på Debian. Skulle være ret nem at installere og har et administrationssystem med (SAS).
Corel Linux (http://linux.corel.com): Ret ny distribution baseret på Debian. Er virkelig fokuseret på Linux som et alternativ på kontorpc'en. Installationen er meget nem og brugergrænsefladen lægger sig tæt op ad Windows 98, så tidligere Windows-brugere straks føler sig hjemme.
Typisk kan Linux-distributioner hentes gratis ned fra Internettet, men dette kan ikke anbefales, da de fylder meget - ofte 500 MB og derover. Man kan som regel få fat i en CDROM til 50-100 kr eller låne en gratis. De fleste Linux-distributioner kan i øvrigt kopieres lovligt til andre interesserede. Mange EDB-blade har fra tid til anden en Linux CDROM med i bladet.
Det er ikke al hardware, der fungerer under Linux. Dette skyldes, at de fleste hardware-producenter ikke udvikler drivere til Linux, som de gør det til Windows. Ligesom spilproducenterne vil de først gøre det, når forbrugerne kræver det. Derfor er de fleste drivere til Linux udviklet af dygtige frivillige programmører ligesom Linux selv. Men det kan være svært eller umuligt at skrive en driver, hvis producenten ikke vil ud med detaljerne omkring, hvordan hardwaren fungerer. Desuden skriver folk som regel mest drivere til den hardware, de selv har adgang til. Derfor er det en god ide at kontrollere, om din hardware er understøttet, før du beslutter dig for at skifte til Linux. Oplysningerne kan som regel findes på Internettet. Søg efter Linux og så navnet på din hardware.
Du kan dog roligt regne med, at de såkaldte Win-modems og Win-printere ikke kører under Linux. Om printere er af en sådan type kan oftest ses på om den ikke er DOS-kompatibel og ikke har noget hukommelse.