Du har allerede set, hvordan du kan kopiere filer og se indholdet af dem. Nu kan det tænkes, at du finder ud af, at en fil skal have et andet navn, dvs. den skal omdøbes. Til dette formål har du kommandoen mv (eng. "move").
[daisy@linus daisy]$ cp passwd nyFil [daisy@linus daisy]$ mv nyFil megetNyFil [daisy@linus daisy]$ ls -l -rw-rw-r-- 1 daisy daisy 652 Jul 14 22:32 passwd -rw-rw-r-- 1 daisy daisy 652 Jul 14 22:34 megetNyFil |
I eksemplet ovenfor tager vi først en kopi af filen passwd, og kopien døber vi nyFil. Bagefter omdøber vi filen til megetNyFil. Som kommandoens navn antyder, kan den mere end bare omdøbe filer: den kan flytte dem til andre steder i filsystemet. Eksemplet nedenfor viser dig, hvordan du flytter filen megetNyFil til kataloget MitKatalog.
[daisy@linus daisy]$ mkdir MitKatalog [daisy@linus daisy]$ mv megetNyFil MitKatalog [daisy@linus daisy]$ cd MitKatalog [daisy@linus MitKatalog]$ ls -l -rw-rw-r-- 1 daisy daisy 652 Jul 14 22:34 megetNyFil [daisy@linus MitKatalog]$ cd .. [daisy@linus daisy]$ ls -l -rw-rw-r-- 1 daisy daisy 652 Jul 14 22:32 passwd |
Nu kan det tænkes, at du vil slette filen megetNyFil. Kommandoen rm er lige det, du mangler (rm (eng. "remove").
[daisy@linus daisy]$ cd MitKatalog [daisy@linus MitKatalog]$ ls -l -rw-rw-r-- 1 daisy daisy 652 Jul 14 22:34 megetNyFil [daisy@linus MitKatalog]$ rm megetNyFil [daisy@linus MitKatalog]$ ls -l [daisy@linus MitKatalog]$ |
Du skal være meget forsigtig med at bruge mv og rm, idet der ikke er nogen mulighed for at fortryde. Hvis du vil blive spurgt, om det er rigtigt, at du vil flytte/slette, kan du tilføje et i-flag, og ovenstående eksempel bliver til
[daisy@linus MitKatalog]$ rm -i megetNyFil rm: remove `megetNyFil'? |
Her kan du så svare y for ja, og n for nej. En videregående bemærkning: Du kan endda lave aliaser alias rm='rm -i' ; alias mv='mv -i' og gemme dette i din ~/.bashrc, og så vil det altid bruges sikkert.