Hvis du ønsker at vide, hvilke brugere der er logget på samme computer som dig, bruger du kommandoen who. Du vil så få en liste med brugere, der har logget in, og fra hvilken (virtuel) terminal de er koblet til. Denne kommando har ikke den store værdi, med mindre du arbejder i et flerbrugere-system. Arbejder du i et større netværk, kan det være, at rwho virker. rwho giver dig, hvem der er logget ind på hvilke computere i netværket.
Hvis du ikke er klar over, hvem du er logget ind som, skriver blot whoami, svaret synes indlysende, men alligevel: dit login dukker op og terminalens id ligeså.
find bruges til at finde filer med. Syntaksen er: find hvorfra hvad [handling]. Ikke alle Linux/UNIX varianter kræver 3. argument. Lad os se nærmere på argumenterne.
1. argument, hvorfra:
./ angiver aktuelt katalog.
~/ angiver hjemmekatalog.
/ angiver roden.
/usr angiver usr og alt under.
2. argument, hvad:
-name foo |
-type d |
3. argument, aktion:
-ls |
-exec cmd {}\; |
-ok |
exec |
Kommandoen touch anvendes til at oprette tomme filer eller ændre tidspunktet for sidste modifikation.
Lad os antage, at filen minFil eksisterer, og filen minIkkeEksisterendeFil ikke gør, da vil touch minFil sætte tiden for sidste modifikation af filen til det aktuelle klokkeslet. Kommandoen touch minIkkeEksisterendeFil vil oprette en tom fil med navnet minIkkeEksisterendeFil.
Kommandoen file forsøger at gætte, hvilken filtype der er givet som argument. Hvis file tror, at det er en ascii-fil, vil file læse de 512 første tegn og forsøge at gætte programmeringssproget.
file gætter desværre forkert fra tid til anden og kan f.eks. ikke genkende filer, der indeholder programmer, som er skrevet i Pascal og Lisp.
date udskriver den aktuelle dato og klokkeslet.
[daisy@linux daisy]$ date lør jan 16 17:50:55 CET 1999 |
cal er en hel lille kalender. Uden argument udskrives kalenderen for den aktuelle måned. Med et argument (tal) regnes argumentet for et årstal. Vær iøvrigt opmærksom på, at cal er År2000 klar, dvs. cal 99 udskriver kalenderen for år 99, mens cal 1999 skriver kalenderen for 1999.
Med 2 argumenter regnes det første som måned og det andet som årstal. Det er værd at bemærke, at cal antager, at skiftet fra Julianske kalender til Gregorianske kalender skete i september 1752, hvilket passer til engelske forhold (i katolske lande skete det i 1582 og i Danmark i 1700).
sort sorterer en fil linje for linje. sort kan også flette flere filer samtidig med, at indholdet sorteres. Omdirigering af sort til en fil er mulig med optionen "-o". sort fil1 fil2 > fil1 vil give et pudsigt resultat: Da stdout omdirigeres til fil1, som eksisterer i forvejen, slettes fil1, og en ny, tom fil1 oprettes. Når fil1 og fil2 flettes og sorteres, vil fil1 være tom. Derfor vil kun indholdet af fil2 komme med i fil1 - kryptisk - prøv selv! Husk blot, at sort er den eneste (standard) kommando, hvor stdout omdirigeres med en option "-o".
Men sort kan mere: En fil kan være inddelt i poster, f.eks. filen hatte.
[daisy@linux daisy]$ cat hatte poul nyrup 52 holger beck-nielsen 90 william gates 55 torvald linus ?? |
Lad os illustrere sort ved en række eksempler. sort +1 navne vil sortere på efternavn (første felt er felt 0). sort +2-n navne vil sortere numerisk på hattestørrelse. sort -r navne vil sortere i omvendt rækkefølge.
[daisy@linux daisy]$ sort +2 -n -r hatte torvald linus 91.2 holger beck-nielsen 90 william gates 55 poul nyrup 52 |