13.1.1. Opsætning af DHCPD

Opsætningen af DHCPD sker i filen /etc/dhcpd.conf. Den oprettes ikke ved installationen, og man skal derfor selv lave tekstfilen med de ønskede indstillinger og gemme den som /etc/dhcpd.conf.

DHCPD kan bruges til at tildele maskinerne oplysninger om IP-adresse, gateway, DNS-servere, domænenavne, WINS-server mm. Hver gang en PC, der er sat op til at modtage en IP-adresse fra en DHCP-server, starter op, får den tildelt et "lease". I konfigurationsfilen for serveren kan det også angives, hvor lang tid, maskinerne som standard skal beholde deres lease. Slutteligt er det muligt at knytte faste IP-adresser til bestemte netkort (identificeret ved den unikke MAC-adresse), så det heller ikke er nødvendigt at lave IP-indstillinger på eksempelvis servere.

13.1.2. dhcpd.conf

Efter installation af dhcp-rpm'en skal conf-filen oprettes. Der følger altså ikke en "standard"-konfigurationsfil med distributionen.

Åbn din favoritteksteditor og gem en fil ved navn /etc/dhcpd.conf, eller hent en skabelon her.

Filen skal nu bygges op som nedenstående eksempel:

#Denne fil er tilrettet til GnuSkole - ret den til med oplysninger
#fra din egen skole.
shared-network undervisning     
{
	default-lease-time 3600;
	max-lease-time 7200;
	option domain-name-servers 193.162.240.6, 130.226.1.2;
	option domain-name "gnuskole.dk";
	option nis-domain gnuskole;
	option nis-servers 192.168.100.2;
	option netbios-name-servers 192.168.100.2;
	option smtp-server 192.168.100.2;
	option pop-server 192.168.100.2;

	subnet 192.168.100.0 netmask 255.255.255.0
        {
            option routers 192.168.100.1;
            range 192.168.100.2 192.168.100.254;
            
            	host server.gnuskole.dk 
		{
            	hardware ethernet  00:01:02:03:0E:0F;
            	fixed-address 192.168.100.2;
            	}
        }
        
	subnet 172.17.100.240 netmask 255.255.255.240 
	{
            option routers 172.17.100.241;
            range 172.17.100.242 172.17.100.254;
        }
}

I ovenstående eksempel er der uddeles der to subnets. I første subnet (192.168.100.0) er IP-adressen 192.168.100.2 låst til maskinen server.gnuskole.dk, der har MAC-adressen 00:01:02:03:0E:0F. MAC-adressen på et netkort kan i Linux findes ved at skrive /sbin/ifconfig -a - ud for hver enhed står den efter HWaddr:. I Windows 95 kan man vælge Start -> Kør -> skriv: winipcfg - i det fremkomne vindue kan MAC-adressen aflæses, og på en Windows NT workstation åbnes en dos-prompt: Start > Programmer > MS-DOS prompt, og der skrives ipconfig -all. MAC-adressen står som "fysisk adresse".

Optionen "router" svarer til gateway i Win95-opsætningen, optionen "netbios-name-servers" angiver adressen på en WINS-server på et Microsoft-netværk og "smtp-server" sætter adressen på en mailserver. Der findes mange flere options man kan sætte. Dem kan du læse om i

[root@gnuskole /root]# man dhcp-options

Det er ikke alle der virker i praksis på Windows-klienter, men prøv dig frem!

13.1.3. Start af dhcpd

Når /etc/dhcpd.conf er lavet færdig og gemt, skal der køres to kommandoer før dhcp-serveren kører:

[root@gnuskole /root]# touch /var/lib/dhcp/dhcpd.leases

for at oprette et arkiv over uddelte adresser, og

[root@gnuskole /root]# /etc/init.d/dhcpd start

for at starte serveren. Hvis der er fejl eller mangler i dhcpd.conf-filen, kommer der en fejlmeddelelse, der fortæller hvad problemet er - det er især vigtigt at være opmærksom på, om der er det rigtige antal tuborg-parenteser, altså om der er en "slut" til hver "start".

Når serveren kører får man den til at starte automatisk efter reboot med:

[root@gnuskole /root]# /sbin/chkconfig dhcpd on

Når serveren kører, er det ikke længere nødvendigt at angive IP-adresser på hver enkelt klient. I Win95 kan man under indstillinger for TCP/IP angive, at maskinen får tildelt en IP-adresse dynamisk, og det er ikke nødvendigt at angive hverken DNS-servere eller Gateway-adresse.