I UNIX-verdenen og dermed også Linux har man i mange år kunnet dele filer mellem forskellige maskiner i et netværk. Den mest udbredte protokol til dette er NFS (Networked File System). Det er selvfølgelig et område, man skal være forsigtig med, hvis man har et alt for åbent netværk. Her skal vi kun give et simpelt eksempel på, hvordan NFS virker. Hvis vi nu siger, at maskinen alfa skal dele /home med maskinen beta, så skal alfa-maskinen have installeret RPM-pakken nfs-server. I /etc/exports skriver du først, hvilken del af filtræet, der skal deles, derefter hvilke klienter der skal bruge det (du kan anvende * for alle), og sidst om der deles med læse/skrive (rw) eller kun læse-rettigheder (ro). Brug man exports for flere detaljer.
# /etc/exports - NFS export of /home /home beta.domænenavn.dk(rw) |
Derefter skal du genstarte nfs-serveren ved at skrive /etc/rc.d/init.d/nfs restart, og som root på beta-maskinen kan du nu nemt få data fra alfa-maskinen.
[root@beta /root]# mount -t nfs alfa:/home /home |
Skal alfa være permanent filserver for beta (og andre), bør du på beta-maskinen se mere på programmet autofs, der kan tilkoble en disk over netværket, når der er behov for det. Efter et stykke tid uden aktivitet, vil disken afmonteres fra netværket. Dette er der et kort afsnit om i afsnit 5.1.4. Det giver et mere stabilt netværk.