Systemadministration er alle de opgaver, som handler om at vedligeholde hardware og software på en computer.
I UNIX-verdenen består systemadministration ofte i at rette i en masse forskellige konfigurationsfiler. Konfigurationsfilerne er rene tekstfiler, og det vigtigste værktøj til systemadministration er vi (eller en anden editor). Red Hat har lavet om på dette: der findes nu administrationssoftware, som er grafisk. Under overfladen bruges dog stadig rene tekstfiler. Vi vil i dette kapitel primært benytte os af Red Hats grafiske værktøjer.
Systemadministration foretages af systemadministratoren, dvs. af brugeren root, som også kaldes for superbrugeren (eng. "super user"). Du kan enten logge ind som root eller skifte til denne med programmet su (ordet hemmelig vises ikke på skærmen).
[daisy@linus daisy]$ su - root Passwd: hemmelig [root@linus /root]# |
Ved at skrive "su - root" i stedet for blot "su root" sikrer vi os, at alt er glemt om brugeren (daisy), som skiftede til systemadministrator ("su" og "su root" er i øvrigt det samme). Typisk har en bruger en del opsætning, f.eks. omkring e-mail, og denne opsætning bør du ikke "kende" til som root. Bemærk også, at prompten ændrede sig, da du blev root. Dollar-symbolet blev til et hash-tegn. Da root har lov til alt på maskinen, bør du være meget omhyggelig med, om du er root eller almindelig bruger. Måske tror du, at det er smart at være root og kunne alt - det er forkert! Som root kan du komme til at skrive rm -rf /, og så er hele dit Linux-system væk! For ikke at risikere at lave unødige fejl, bør du lave en brugerkonto til dig selv, også selv om du har root-passwordet. Skift kun til superbruger, hvis det er absolut nødvendigt, og skift tilbage til din almindelige brugerkonto hurtigst muligt.
Der eksisterer to varianter af UNIX: System V (udtales "system fem") og BSD (Berkeley Software Distribution). For en almindelig bruger er der ikke den store forskel; den ligger hovedsagelig i, hvor de forskellige konfigurationsfiler er placeret i filsystemet, og hvordan opstartssekvensen (boot) foregår. Red Hat (og de fleste Linux-distributioner) har valgt side og hører til System V familien, men låner lidt fra BSD.
Linux er lidt anderledet bygget op end Windows med hensyn til at læse og skrive fra de eksterne enheder (devices), såsom CDROM og floppydrev. Af sikkerhedshensyn kan du ikke få adgang til noget, uden at root har hjulpet dig. I Linux vil man mounte et drev for så derefter at kunne læse og skrive fra det. Dit CD-drev vil det selvfølgelig kun være muligt at læse fra.
Først en gang Linux-gymnastik, som kun skal gøres en gang på din maskine. Skift til root ved at skrive su - root. Kontrollér, at dit CDROM-drev er fundet korrekt, og tillad alle at læse dit CDROM drev:
[root@linus /root]# ls -al /dev/cdrom lrwxrwxrwx 1 root root 3 Sep 4 14:31 /dev/cdrom -> hdd [root@linus /root]# chmod a+r /dev/hdd |
Redigér filen /etc/fstab med pico -w /etc/fstab eller lignende. Du har sikkert en linje, der starter med /dev/cdrom. Den skal du ændre til
/dev/cdrom /mnt/cdrom iso9660 noauto,ro,user,exec 0 0 |
Tredje kolonne beskriver filformatet, her er det iso9960 til en CDROM. Fjerde kolonne indeholder nøgleord, der beskriver egenskaber ved CDROM-drevet. 'noauto' betyder, at CDROM-drevet ikke automatisk mountes, når maskinen startes op. 'ro' betyder read-only. 'user' gør det muligt at mounte CDROM'er som almindelig bruger. 'exec' gør det muligt at køre Linux-programmer fra CDROM. Betydningen af de to nuller kan du finde frem til ved at udføre kommandoen man mount, eller ved at læse afsnit 5.14.5.
Nu er du klar til at teste det. Stop som root ved at trykke Ctrl-D i den terminal, du arbejder i. Læg f.eks. din Red Hat CDROM i dit CDROM drev, og skriv
[daisy@linus daisy]$ mount /mnt/cdrom |
[daisy@linus daisy]$ umount /mnt/cdrom |
Tilsvarende, som med CDROM drevet, kan du automatisk føje din DOS/Windows diske til Linux-filtræet, som f.eks. /dosc/ og/eller /dosd/.
Redigér filen /etc/fstab med pico -w /etc/fstab eller lignende. Under installationen har du måske sat dine DOS/Windows diske ind, så de kan ses fra Linux, men her er alligevel et eksempel på /etc/fstab.
/dev/hda1 /dosc msdos defaults 0 0 /dev/hda3 /dosd vfat defaults 0 0 |
For at kunne læse dine DOS floppydiske skal du gentage ovenstående med få ændringer (msdos i stedet for iso9660 og rw i stedet for ro). Der er dog en langt nemmere måde: installer RPM pakken mtools fra din Red Hat CDROM (dette er nøjere beskrevet under RPM i næste afsnit).
[root@linus /root]# rpm -i mtools-3.9.1-5.rpm |
Giv læse- og skriveadgang til /dev/fd0
[root@linus /root]# chmod a+rwx /dev/fd0 |
[daisy@linus daisy]$ mcopy a:* . |
I Red Hat 6.1 og SuSE 6.3 er der mulighed for, at du - som i Windows og lignende - kan få mountet eksterne enheder, såsom CDROM og floppydisk automatisk. Det er nemt - du skal blot installere autofs-pakken. (Snart kommer supermount pakken, som er endnu smartere).
[root@linus /root]# rpm -ivh autofs-3.1.3-2.i386.rpm |
Derefter skal du se i /etc/auto.master, der viser, at /misc nu er under kontrol af automounteren. Går du ned i /misc, bliver der mountet enheder automatisk. Der er et timeout på 60 sekunder i standardopsætningen - dvs. 60 sekunder, efter du har besøgt f.eks. din CDROM, vil maskinen automatisk køre umount for dig. Filen /etc/auto.misc er så der, hvor du skriver hvilke af dine eksterne enheder der automatisk skal mountes. Filen kan f.eks. se ud som følger, for at din CDROM og floppydrev automatisk mountes i /misc/cdrom hhv. /misc/floppy
cdrom -fstype=iso9660,ro :/dev/cdrom floppy -fstype=auto :/dev/fd0 |