2.2. Automatiseret opdatering

Hvis du er mageligt anlagt kan du køre et autoopdateringsprogram fx hver dag/uge. Der findes flere forskellige, men her præcenterer vi to vi ved virker.

2.2.1. Up2date

Med RedHat følger deres officielle opdateringsprogram Up2date. Det kigger på RedHats ftp-server og sammenligner pakkerne der med dem du har installeret. Hvis der er opdateringer til de pakker du har installeret foreslår det, at det skal hente og installere dem for dig. Det'smart.

Up2date startes med:

[root@gnuskole /root]# /usr/sbin/up2date

Dette starter den grafiske udgave af up2date.

Hvis man vil automatisere opdateringen endnu mere bør man først køre:

[root@gnuskole /root]#/usr/sbin/up2date-configure

og tilføje alle de programpakker man ikke ønsker auto-opdateret til listen.

Derefter kan du opdatere ved at køre:

[root@gnuskole /root]# /usr/sbin/up2date -u

i en terminal mens du laver andre ting.

På servere du ikke sidder ved så tit, fx printerservere, er det en god idé at lave et lille script der automatiserer dette. Det kan du gøre ved i /etc/cron.daily at lægge en fil med x-rettigheder og følgende indhold:

#!/bin/sh
/usr/sbin/up2date -u

Efter at RedHat 7.0 og 7.1 er kommet ud virker den up2date der kom med RedHat 6.2 ikke, men der er ved årsskiftet kommet en ny version som gør. Hent den på: ftp://ftp.sslug.dk/pub/mirror/redhat/redhat-6.2/updates/i386/. Den er afhængig af en række andre pakker, så det er lidt af et puslespil at få den ind. Bla. er den afhængig af de 2 rhn_register*.rpm på ftp://ftp.sslug.dk/pub/mirror/redhat/redhat-6.2/updates/noarch/ .

Til Mandrake findes et helt parallelt program der hedder mandrakeupdate. I Debian har apt-get update (cirka) vist samme funktion.

2.2.2. Autoupdate

Up2date er fornyligt blevet begrænset så man kun gratis kan bruge det på en maskine på skolen. Til gengæld findes der et glimrende alternativ i programmet Autoupdate.

For at installere Autoupdate på RedHat 7.x maskiner skal du hente 3 RPM'er fra ftp://ftp.mat.univie.ac.at/pub/teschl/autoupdate/.

Det er de 3 RPM'er: perl-libnet.*.i386.rpm, autoupdate-*.noarc.rpm, autoupdate-cfg-autoupdate-*.noarc.rpm og autoupdate-cfg-redhat-*.noarc.rpm du skal have hentet. Plus evt. autoupdate-cfg-powertools-*.noarc.rpm .

Installer dem med kommandoerne:

[root@gnuskole /root]# rpm -Uvh perl-libnet*.rpm
[root@gnuskole /root]# rpm -Uvh autoupdate-*.rpm 

Tilret filerne /etc/autoupdate.d/redhat.ftp og evt. /etc/autoupdate.d/powertools.ftp , så de peger på de rigtige servere.

Vi vil foreslå at de rettes til henholdsvist at hente RPM'er på ftp.sslug.dk og sunsite.dk. Hvordan det gøres er beskrevet i følgende 2 eksempelfiler: redhat.ftp og powertools.ftp

Så skal /etc/autoupdate.d/autoupdate.conf måske ændres.

Hvis du har installeret nogle programmer fra andet end RedHats egne RPM'er skal du huske at ekskludere dem med:

Exclude=Programnavn

Yderligere hjælp til Autoupdate findes med man autoupdate

Autoupdate kan sættes til at køre automatisk ligesom Up2date, ved at oprette filen /etc/cron.daily/autoupdate.sh

#!/bin/sh
/usr/sbin/autoupdate

og køre kommandoen:chmod ug+x /etc/cron.daily/autoupdate.sh

Det skal også nævnes at Autoupdate kan bruges til alle distributioner der bygger på RPMpakker. Man kan således også finde filer til at holde både Mandrake og Suse opdaterede på ftp://ftp.mat.univie.ac.at/pub/teschl/autoupdate/.