I UNIX-verdenen kan du ofte få hjælp ved at skrive programnavnet efterfulgt af -h eller --help, men det er mere normalt at læse manualen ved at skrive man eller info til at få hjælp til programmerne. Info-systemet er en forløber for HTML-kode med links og menuer, men det er rent tekstbaseret. Det er hurtigt at vise dokumentation på denne måde, men det er ved at blive erstattet af HTML.
UNIX-programmet man er meget praktisk at kende for at lære at bruge de mange options, der ofte findes til programmerne. Som eksempel kan du se dokumentationen for man-programmet ved at skrive man man på en kommandolinje.
NAME man - format and display the on-line manual pages manpath - determine user's search path for man pages SYNOPSIS man [-acdfhkKtwW] [-m system] [-p string] [-C config_file] [-M path] [-P pager] [-S section_list] [section] name ... DESCRIPTION man formats and displays the on-line manual pages. |
Under X kan du også bruge en grafisk udgave af man. Dette program hedder xman. Du behøver ikke fortælle xman på kommandolinjen, hvilket program du ønsker at læse manualen til. Endvidere kan GNOME's hjælpesystem også vise dig man pages. GNOME's hjælpesystem finder du i menuen i panelet (den med fodaftrykket).