Linux - Friheden til at vælge

En introduktion til Linux - version 2.13

Peter Toft

Snebjørn Andersen

Kenneth Geisshirt

Indholdsfortegnelse

Forord for denne bog

1. Forord

2. Introduktion til Linux

2.1. Prisen for frihed er kompleksitet
2.2. Programmer til Linux
2.3. Linux har en stejl indlæringskurve
2.4. Linux kan alt
2.5. Linux er ikke enten-eller
2.6. Linux distributioner
2.7. Hardware

3. Copyright

4. Om forfatterne

5. Vi siger tak for hjælpen

6. Typografi

1. Hvad er Linux?

1.1. Friheden til at vælge
1.2. Åben kildetekst - Open Source
1.3. Linux er god til mange ting - samtidigt
1.4. Hvor bruges Linux i dag?
1.5. Historien bag Linux
1.6. Valg af distribution
1.7. Bøger og dokumentation

2. Linux installation

2.1. Forberedelse til installation af Linux

2.1.1. Kan min maskine bruges til Linux?
2.1.2. Gør din PC klar og lav backup
2.1.3. Hvad skal der ske
2.1.4. Opdele en DOS/Windows harddisk til Linux

2.2. Installation af Red Hat Linux 6.1 (Cartman)

2.2.1. Nyheder i Red Hat 6.1
2.2.2. Hardwarekrav
2.2.3. Installation fra CDROM
2.2.4. Kendte fejl i Red Hat 6.1

2.3. Installation af SuSE Linux 6.3

2.3.1. Nyheder i version 6.3
2.3.2. Hardwarekrav
2.3.3. Installationsvejledning

2.4. Installation af SuSE Linux 6.2

2.4.1. Nyheder i version 6.2
2.4.2. Installationen
2.4.3. Partitionering
2.4.4. Programvalg
2.4.5. Afsluttende handlinger

2.5. Efterfølgende installation af programmer med SuSE

3. Kom i gang med den grafiske brugergrænseflade

3.1. Valg af Window Manageren

3.1.1. fvwm og fvwm2
3.1.2. WindowMaker
3.1.3. Enlightenment
3.1.4. GNOME
3.1.5. KDE

4. Basal UNIX

4.1. Virtuelle konsoller

4.2. Filer og deres rettigheder

4.3. Indholdet af filer

4.4. Et par små nyttige kommandoer

4.5. On-line manualen

4.6. Joker-tegn, redirection og pipes

4.6.1. Joker-tegnet
4.6.2. Redirection
4.6.3. Pipes
4.6.4. Programmet grep

4.7. Proces-kontrol

4.7.1. ps viser processer
4.7.2. Få et bedre overblik ved at bruge top
4.7.3. At køre programmer i baggrunden
4.7.4. Dræb en proces
4.7.5. suid

4.8. Den klassiske UNIX editor vi

4.9. Videre med Linux

5. Systemadministration

5.1. Få adgang til andre diske, CDROM og floppydrev

5.1.1. CDROM
5.1.2. Læse DOS/Windows diske
5.1.3. Floppydrev
5.1.4. Automount

5.2. RPM

5.3. Opbygningen af filsystemet

5.4. Hvad er et runlevel?

5.5. Nedlukning af Linux

5.6. De grafiske værktøjer

5.6.1. control-panel
5.6.2. linuxconf

5.7. Et lydkort

5.8. Omkonfigurere Linux kernen

5.8.1. Bliv klar til at oversætte kernen
5.8.2. Oversæt Linux-kernen

5.9. Moduler

5.9.1. Hvad findes der allerede indlæst?
5.9.2. Indlæs et modul
5.9.3. Nedlæg et modul
5.9.4. Konfiguration

5.10. Linux og 3D-kort

5.10.1. Installation af 3D grafik kort under Linux

5.11. Printere

5.12. Crontab

5.13. Boot af Linux

5.13.1. LILO
5.13.2. Loadlin
5.13.3. Samtidig installation af Windows NT og Linux

5.14. Hvor finder jeg konfigurationsfilerne ?

5.14.1. /etc/passwd
5.14.2. /etc/shadow
5.14.3. /etc/group
5.14.4. /etc/gshadow
5.14.5. /etc/fstab
5.14.6. /etc/hosts
5.14.7. /etc/resolv.conf
5.14.8. /etc/inetd.conf
5.14.9. /etc/rc.d/
5.14.10. /etc/sysconfig/
5.14.11. /etc/crontab
5.14.12. /etc/sendmail.cf
5.14.13. /etc/aliases
5.14.14. /etc/printcap
5.14.15. /etc/conf.modules
5.14.16. /etc/exports
5.14.17. /etc/X11/XF86Config - /etc/XF86Config

5.15. Afsluttende bemærkninger

6. Linux applikationer

6.1. xterm

6.2. Programmerne man og info er vejen til hjælp

6.3. Programmeringsværktøjer

6.3.1. Programmering

6.4. Teksteditorer

6.4.1. nedit
6.4.2. Emacs
6.4.3. Andre teksteditorer

6.5. Tekstbehandling

6.5.1. Nem og officepræget tekstbehandling
6.5.2. TeX/LaTeX
6.5.3. LyX
6.5.4. Stavekontrol

6.6. Editere Internet hjemmesider

6.7. Filstyring

6.8. Tegneprogrammer og grafikmanipulatorer

6.9. Emulatorer

6.9.1. DOS-emulatoren dosemu
6.9.2. Windows emulatoren WINE
6.9.3. Commodore emulering

6.10. Spil

6.10.1. KDE spil
6.10.2. GNOME spil
6.10.3. Andre spil
6.10.4. Quake II
6.10.5. 3D software
6.10.6. Lincity
6.10.7. FreeCiv
6.10.8. Scrabble
6.10.9. Skak

6.11. Databaser

6.12. Regneark

6.13. Databehandling og visning

6.14. Revisionssystemer

7. Linux i store og små netværk

7.1. TCP/IP

7.1.1. En lille formaning
7.1.2. Netværksadresser
7.1.3. Sammenkobling af flere netværk
7.1.4. DNS

7.2. Modemforbindelse til Internet

7.2.1. Opsætning af PPP
7.2.2. Diald

7.3. Ethernet-kort

7.4. Netværksprogrammer

7.4.1. Ping
7.4.2. telnet
7.4.3. ftp
7.4.4. Webbrowsere
7.4.5. wget

7.5. Email

7.5.1. Fetchmail
7.5.2. Linux som postserver
7.5.3. Sortering af emails med procmail
7.5.4. Vise nye emails
7.5.5. Hente emails fra en Exchange server
7.5.6. Kryptering af post

7.6. Dele filer mellem UNIX maskiner

7.7. Linux som server i Windows-netværk (SAMBA)

7.7.1. Krypterede adgangskoder

7.8. Webserver

7.9. Internet sikkerhed

7.10. Bøger om netværk

8. Programmering under Linux

8.1. Shell-programmering

8.2. C og C++ programmering

8.2.1. Det første C program: HelloWorld
8.2.2. Det første C++ program
8.2.3. Oversættelse af flere C-filer med makefiles
8.2.4. GNU debuggeren og DDD
8.2.5. KDevelop
8.2.6. Bøger om C-programmering under Linux

8.3. Perl programmering

8.4. Tcl/Tk

8.5. Python

8.6. Java

9. Hvordan kommer jeg videre?

9.1. LUG'er
9.2. Mailing-lister
9.3. Nyhedsgrupper
9.4. Hjemmesider

A. Ingen grafik og hvorfor gik det så galt?

A.1. XF86Setup, xf86config og Xconfigurator

A.1.1. xf86config
A.1.2. XF86Setup
A.1.3. Xconfigurator

A.2. XF86Config filen

A.2.1. Tastatur
A.2.2. Mus
A.2.3. Skærm

A.3. Anvendelse af fdisk

B. Lad mig lære lidt flere UNIX/Linux kommandoer

B.1. Mere om omdirigering

B.2. En række nyttige værktøjer

B.2.1. Hvem er logget ind?
B.2.2. Søg og du skal finde
B.2.3. Hvordan ændres datomærkningen?
B.2.4. Hvilken filtype?
B.2.5. Tid og dato
B.2.6. Sortering

B.3. En række tekstværktøjer

B.3.1. Hoved og hale
B.3.2. cut og paste
B.3.3. Søg og du skal erstatte

B.4. Andre Unix kommandoer

C. Installation af Debian 2.1

C.1. Hvad er Debian

C.1.1. Det skrækkelige program dselect
C.1.2. dpkg for begyndere
C.1.3. dselect for begyndere

D. Revisionshistorie for bogen

		Næste
		Forord for denne bog